Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på at ændre en borgers bierhvervsfiskerstatus til erhvervsfisker med A-status. Klager ansøgte i maj og juli 2016 om statusændringen samt omregistrering af sit fartøj fra ØF- til FKA-fartøj og eventuel tildeling af fiskekvote. Fiskeristyrelsen meddelte afslag den 21. september 2016.
Fiskeristyrelsen begrundede afslaget med, at en forventet årlig indkomst på omkring 50.000 kr. fra fiskeri, som klager havde oplyst, ikke forekom realistisk i forhold til kravet om, at indtægten fra fiskeri skal udgøre mindst 60 % af bruttoindkomsten for erhvervsfiskere. Styrelsen vurderede, at kravet om en betydelig forventet indkomst som erhvervsfisker ikke var opfyldt i henhold til Fiskerilovens § 21.
Fiskeristyrelsen undersøgte også, om klager opfyldte de almindelige krav for erhvervsfisker med A-status efter Fiskerilovens § 14, som blandt andet kræver beskæftigelse med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder og mindst 60 % af bruttoindkomsten fra fiskeri. Da klager ikke kunne dokumentere opfyldelse af disse krav, fandt styrelsen heller ikke grundlag for at tildele status efter denne bestemmelse.
Vedrørende fartøjet oplyste Fiskeristyrelsen, at det kun kunne registreres som FKA-fartøj, hvis klager anskaffede FKA og fik fartøjet omregistreret. Styrelsen bemærkede, at klager kun behøvede at købe 0,01 ‰ FKA. Fiskeristyrelsen var dog indstillet på at ændre klagers bierhvervsfiskerstatus, så klager fremover kunne fiske med trawl som bierhvervsfisker.
Klager påklagede afgørelsen den 26. september 2016 til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og sagen blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017. Klagers primære anbringende var, at Fiskeristyrelsen burde have meddelt dispensation til at ændre bierhvervsfiskerstatus til erhvervsfisker med A-status. Klager anførte desuden, at det ikke var muligt for ham at købe FKA med henblik på omregistrering af fartøjet.
Fiskeristyrelsen fastholdt i sine bemærkninger af 18. oktober 2016, at Fiskerilovens § 21 er en undtagelsesbestemmelse, der kun anvendes i ganske særlige tilfælde, typisk for personer med særlige helbredsmæssige eller sociale forhold, der forhindrer andet arbejde end fiskeri. Styrelsen oplyste, at der næsten udelukkende meddeles tilladelse til bierhvervsfiskerstatus under denne bestemmelse, og at indtægtskravet for bierhvervsfiskere efter § 21 er minimum 10.000 kr. årligt. Styrelsen vurderede, at klager ikke realistisk ville kunne opfylde indtægtskravet for erhvervsfiskere med A-status. Fiskeristyrelsen bemærkede endvidere, at klager ville få tildelt status som erhvervsfisker med A-status efter , hvis klager dokumenterede at opfylde kravene. Endelig kunne Fiskeristyrelsen ikke overføre FKA til klagers fartøj, da klager ikke var omfattet af de særlige ordninger for yngre fiskere.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Fiskeristyrelsens afgørelse af 21. september 2016 om afslag på at ændre bierhvervsfiskerstatus til erhvervsfisker med A-status og hjemviste sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, og fandt anledning til at behandle forhold vedrørende forvaltningslovens krav om begrundelse. En skriftlig afgørelse skal begrundes, hvis støttemodtager ikke får fuldt ud medhold, jf. Forvaltningslovens § 22. Begrundelsen skal indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning, og hvis afgørelsen er truffet på baggrund af et skøn, skal hovedhensynene bag skønnet angives, jf. Forvaltningslovens § 24.
Nævnet bemærkede, at Fiskeristyrelsen i sin afgørelse havde redegjort for, at klager ikke kunne få tildelt status som erhvervsfisker med A-status efter Fiskerilovens § 14, stk. 1, da klager ikke opfyldte betingelserne. Klager havde ubestridt alene ønsket dispensation fra disse betingelser efter Fiskerilovens § 21, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at der efter ordlyden af Fiskerilovens § 21 og forarbejderne til bestemmelsen alene kan lægges vægt på særlige sociale eller helbredsmæssige hensyn ved bedømmelsen af, om der kan meddeles dispensation. De krav, Fiskeristyrelsen opstillede i forhold til dispensationsbestemmelsen, var de samme, som skal være opfyldt efter Fiskerilovens § 14, stk. 1. Dispensationsbestemmelsen i Fiskerilovens § 21 fritager netop en ansøger fra at skulle opfylde betingelserne i Fiskerilovens § 14, stk. 1 for at kunne opnå status som erhvervsfisker med A-status.
Fiskeristyrelsen havde ikke begrundet afslaget med, hvorfor de sociale eller helbredsmæssige hensyn, der gjorde sig gældende for klager, ikke kunne føre til meddelelse af dispensation til status som erhvervsfisker med A-status. Nævnet bemærkede, at klager allerede havde bierhvervsfiskerstatus efter Fiskerilovens § 21, hvorfor de sociale og helbredsmæssige hensyn for at få dispensation allerede var vurderet opfyldt på tidspunktet for meddelelsen af denne dispensation.
Fiskeristyrelsen skal ved den fornyede behandling af sagen forholde sig til, om klagers sociale og helbredsmæssige forhold kan begrunde, at klager får tildelt status som erhvervsfisker med A-status efter Fiskerilovens § 21. Nævnet fandt desuden anledning til at anføre, at det ikke fremgik af sagens oplysninger, at styrelsen havde anmodet klager om at uddybe sin ansøgning.
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i høring. Bekendtgørelsen har til formål at opdatere, samle og præcisere en lang række regler for erhvervsmæssigt fiskeri i Danmark. Den forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
Den mest markante ændring i forslaget er en teknisk genberegning af alle omsættelige kvoteandele (FKA og IOK). Formålet er at sikre, at summen af alle kvoteandele for en given fiskebestand udgør præcis 1000,000 promille. Dette skal skabe et mere præcist og gennemsigtigt system. Som en konsekvens af denne genberegning justeres fordelingen af de danske kvoter, hvilket især påvirker Fiskereserven, da mængder, der tidligere blev brugt til at dække årlige udsving, nu permanent integreres i FKA- og IOK-systemet. Desuden opdeles kvoten for pighvar og slethvar i Nordsøen i to separate kvoter.
For kort tid siden præsenterede regeringen sit bud på en række tiltag, der skal sikre fremtidens fiskeri i Danmark og en bedre beskyttelse af vores havmiljø. Det omfatter blandt andet et forbud mod bundslæbende fiskeri i Bælthavet og dele af det nordlige Kattegat samt en økonomisk kompensation for de udgifter, fiskerierhvervet har til CO2-afgiften.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri forlænger fristen for fiskeri uden fysisk tilladelse frem til 22. januar 2026 på grund af forsinkede kvotetilladelser.
Bekendtgørelsen indfører klarere regler for, hvad der sker, når et fartøj slettes fra registret, eller når kvoteandele inddrages på grund af overtrædelser af reglerne, f.eks. overskridelse af kvotekoncentrationslofterne.
Udkastet regulerer en bred vifte af aspekter inden for erhvervsfiskeriet:
Samlet set sigter bekendtgørelsen mod at skabe en mere robust, gennemsigtig og administrativt enklere ramme for dansk erhvervsfiskeri. Selvom ændringerne primært er af teknisk og administrativ karakter, kan genberegningen medføre mindre justeringer i de enkelte fiskeres tildelte kvoter.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har sendt et udkast til en revideret bekendtgørelse i høring, som justere...
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fremsat et udkast til en ny bekendtgørelse om puljefiskeri. Bekendtgø...
Læs mere
Afgørelse om afslag på lønsikring efter ledighedsanmeldelse
