Fiskeriloven § 21

Bestemmelsen viderefører i stk. 1 den særlige dispensationsregel i saltvandsfiskerilovens § 7, stk. 1.

    Ifølge hidtidig praksis har personer, der har opnået førtidspension, været omfattet af dispensationsmuligheden, hvis de pågældende i øvrigt har forudsætninger, der støtter ønsket om at drive erhvervsmæssigt fiskeri. Især for yngre personer med helbredsmæssige problemer kan der dog også være begrundelse for at meddele dispensation, uanset den pågældende ikke er tilkendt førtidspension. Dispensationerne er næsten udelukkende meddelt til at drive bierhvervsfiskeri.

    Tilladelserne meddeles efter nyeste praksis midlertidigt med henblik på, at tilladelser bortfalder, hvis de ikke anvendes, eller kun benyttes i helt ubetydeligt omfang. Dette sker under hensyn til, at sådanne vilkår er naturlige i en administration, der søger at tilgodese de behov, som vanskeligt stillede personer kan have, samtidig med, at det ved disse tilladelser, som ved de øvrige fiskeriregler, er vigtigt, at kun personer, der faktisk udøver fiskeriet erhvervsmæssigt, opretholder tilladelser.

    Bestemmelsen viderefører i stk. 2, desuden den mulighed for at inddrage sagkyndig bistand i afgørelsen af sagerne, der blev indført i saltvandsfiskerilovens § 7, stk. 2, ved ændringen af loven i maj 1998. Hensigten er at muliggøre inddragelse af personer, der beskæftiger sig med sikkerhed til søs samt sociale- og sundhedsmæssige forhold. Sådanne sagkyndige har endnu ikke været inddraget i administrationen, men i øvrigt er det hensigten at administrere bestemmelsen, så der fortsat åbnes adgang til, at personer i den erhvervsaktive alder, som har forudsætning og mulighed for faktisk at drive et erhvervsmæssigt fiskeri får mulighed for dette, hvis de på grund af sociale- og helbredsmæssige forhold ikke har haft mulighed for at opnå adgang til erhvervet på sædvanlig måde, nemlig via beskæftigelse i 12 måneder som ansat fisker med B-status, jf. § 14.