Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en lovliggørende dispensation meddelt af Ringkøbing-Skjern Kommune til en række anlæg på en sommerhusejendom i Klegod. Ejendommen er beliggende i et område på Holmlands Klit, der er registreret som beskyttet hede i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 1. Kommunen havde oprindeligt givet tilladelse til en nedsivningsmile, en tilbygning fra 1996, flere terrasser etableret i 2006-2007 samt en konkret udvidelse af en vestvendt terrasse foretaget i 2022. Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen, men begrænsede klagen til alene at vedrøre udvidelsen af den vestlige terrasse fra 2022.
Ringkøbing-Skjern Kommune begrundede dispensationen med, at ejeren havde en berettiget forventning om at kunne udnytte grunden. Kommunen henviste til, at området historisk har været et såkaldt "aftaleområde", hvor man tidligere antog, at dispensation fra naturbeskyttelsesreglerne ikke var nødvendig for sommerhusbyggeri. Området blev i 1995 omfattet af en lokalplan, der overførte det til sommerhusområde. Kommunen mente derfor, at sommerhusets historik og områdets status som udbygget sommerhusområde talte for en dispensation, da indgrebet ikke blev vurderet til at forrykke den overordnede naturbeskyttelse væsentligt.
Klageren anførte, at der ikke forelå de fornødne særlige omstændigheder til at fravige det generelle forbud mod tilstandsændringer i beskyttet natur. Foreningen påpegede, at udvidelsen fra 2022 skete i natur, der var relativt upåvirket, og at ejeren ikke kunne have en berettiget forventning om lovligheden. Dette blev understøttet af, at kommunen i 2019 havde udsendt orienteringsbreve til områdets lodsejere om netop § 3-beskyttelsen. Klageren fremhævede desuden, at ønsket om en større terrasse alene var en privatøkonomisk og praktisk interesse, hvilket ifølge praksis ikke kan begrunde en dispensation.
Nævnet tog udgangspunkt i Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, hvorefter dispensation kun kan gives i særlige tilfælde. Nævnet fastslog, at praksis på området er meget restriktiv. Det blev vurderet, at den planlægningsmæssige forhistorie ikke kunne skabe en berettiget forventning for en udvidelse foretaget så sent som i 2022.
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder efter en konkret vurdering, at der ikke foreligger et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en lovliggørende dispensation fra forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 3 til udvidelsen af den påklagede terrasse.
Nævnet lagde vægt på følgende punkter:
Nævnet behandlede sagen i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1, og begrænsede sin prøvelse til den del af kommunens afgørelse, der var påklaget.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse fra en dispensation til et afslag for så vidt angår udvidelsen af den vestlige terrasse foretaget i 2022. Afgørelsen betyder, at udvidelsen af terrassen er ulovlig og ikke kan opretholdes. Nævnet stadfæster implicit de øvrige dele af kommunens afgørelse, som ikke var omfattet af klagen. Klagegebyret tilbagebetales til klageren, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 6.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Nævnenes HusSagen omhandler en klage over Thisted Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus med terrasse, et udhus/garage, etablering af samletank samt indkørsel på en matrikel i Vangså, Thisted. Ejendommen er beliggende i landzone, ca. 3,6 km syd for Klitmøller, og er i sin helhed registreret som beskyttet hede i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1. Arealet ligger desuden inden for Natura 2000-område nr. 25, Vangså Hede, og er kortlagt som klithede, en prioriteret naturtype. I kommuneplanen er området udpeget som et særligt værdifuldt naturområde og bevaringsværdigt landskab.
Thisted Kommune meddelte dispensationen den 10. oktober 2019 med vilkår om, at det påvirkede areal skulle begrænses, at ejeren skulle fjerne minimum 20 % af uønsket fyrretræsopvækst, og at der ikke måtte etableres have. Kommunen begrundede dispensationen med, at der på matriklen var tinglyst to deklarationer fra 1969 og 1976, som tillod opførelse af et sommerhus på op til 150 m², og at området havde karakter af et sommerhusområde, hvor kommunen og tidligere Viborg Amt løbende havde givet lignende dispensationer. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville medføre en afgørende forrykning af naturtilstanden eller væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets naturtyper eller bilag IV-arter, da det kun påvirkede en lille del af klitheden, og placeringen var på et delvist tilgroet areal.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Landsretten har kendt fredningen af Stevns Klint gyldig og omstøder dermed byrettens tidligere dom, der erklærede fredningen ugyldig.
Klager anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet om at ændre dispensationen til et afslag. Klager anførte, at projektet ville skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området i strid med habitatdirektivets § 6, stk. 3, og at vilkåret om rydning af bjergfyr var en kompenserende foranstaltning, der krævede opfyldelse af betingelserne i habitatdirektivets § 6, stk. 4, og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 9, hvilket et sommerhus ikke opfyldte. Klager mente også, at den kumulative effekt af tidligere dispensationer burde tages i betragtning. Ansøger bemærkede, at andre lignende dispensationer var givet, og at et afslag ville medføre et stort økonomisk tab.
Sagen omhandler Lemvig Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus, terrasse og parkeringsareal på en ejendom, d...
Læs mereSagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Hedensted Kommunes afgørelse af 1. oktober 2018. Kommu...
Læs merePlan for udpegning af ca. 28.000 hektar ny urørt statsskov for at styrke biodiversiteten
