Klage over afslag på lovliggørende dispensation til tilplantning inden for beskyttelseslinjer afvist

En ejendomsejer havde foretaget tilplantning af buske og træer på sin grund, som ligger inden for den beskyttelseslinje, der gælder for søer og åer. Tilplantningen blev udført uden forudgående tilladelse fra kommunen.

Efterfølgende ansøgte ejeren kommunen om en lovliggørende dispensation for den udførte tilplantning. Kommunen meddelte afslag på ansøgningen.

Kommunens afslag

Kommunen begrundede sit afslag med, at tilplantningen stred mod formålet med sø- og åbeskyttelseslinjen, som er at opretholde åbne landskaber og sikre fri udsigt til vandløb og søer. Kommunen vurderede, at tilplantningen skabte en visuel barriere og forringede de landskabelige værdier i området.

Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ejendomsejeren valgte at klage over kommunens afslag til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen anførte, at tilplantningen var af begrænset omfang og ikke væsentligt forringede de beskyttede interesser. Klageren mente desuden, at der burde tages hensyn til ejendommens private karakter og ønsket om afskærmning.

Sagen blev behandlet i henhold til Naturbeskyttelsesloven, herunder bestemmelserne om sø- og åbeskyttelseslinjer og muligheden for dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede kommunens afslag på lovliggørende dispensation til tilplantning inden for sø- og åbeskyttelseslinjen. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde vægt på, at formålet med sø- og åbeskyttelseslinjen er at sikre åbne landskaber og fri udsigt til vandløb og søer. Tilplantningen blev vurderet til at være i strid med dette formål, uanset dens omfang. Dette er i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven § 16, som fastsætter reglerne for sø- og åbeskyttelseslinjer.

Nævnet bemærkede, at en lovliggørende dispensation kun kan gives, hvis tilplantningen ikke strider mod de hensyn, som beskyttelseslinjen skal varetage. I dette tilfælde fandt nævnet, at tilplantningen havde en negativ indvirkning på de landskabelige værdier og den frie udsigt.

Derudover blev det fremhævet, at der skal udvises særlig tilbageholdenhed med at give lovliggørende dispensationer, da dette kan underminere lovens formål og opfordre til ulovlige handlinger. Nævnet fandt ikke grundlag for at fravige kommunens vurdering i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65, der omhandler muligheden for dispensation fra lovens bestemmelser. Klagen blev derfor afvist.