Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 30. juni 2023 en afgørelse om at stadfæste Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til en trappe og et repos inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Humble. Ejendommens ejer anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen, hvilket nævnet imødekom.
Ejendommen ligger i et sommerhusområde med direkte adgang til Marstal Bugt og er delvist beliggende inden for den udvidede og den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje. Det ansøgte, en trappe og et repos, ligger i sin helhed inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje og inden for et § 3-beskyttet strandengsområde. Ejendommen er desuden beliggende i Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav, som inkluderer naturtypen Hvid klit (2120).
Kystdirektoratet meddelte den 21. december 2022 afslag på lovliggørende dispensation og påbud om fjernelse af trappen og reposen. Direktoratet begrundede afslaget med, at anlægget var af nyere karakter, da det ikke fremgik af luftfotos fra 2007 og tidligere. Det blev vurderet, at anlægget alene tjente et privat formål og ville skabe uønsket præcedens. Direktoratet havde ikke vurderet påvirkningen af Natura 2000-området, da der blev meddelt afslag.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen og anførte, at trappen og reposen havde ligget upåtalt i mange år, og at Kystdirektoratet havde udvist retsfortabende myndighedspassivitet grundet en sagsbehandlingstid på fem år. Klager henviste til, at Svendborg Kommune allerede den 7. december 2017 havde orienteret Kystdirektoratet om forholdet og klagers kendskab hertil. Klager mente, at den lange sagsbehandlingstid havde forringet mulighederne for at dokumentere etableringstidspunktet. Derudover blev det anført, at trappen beskytter sandklitten mod slid.
Kystdirektoratet fastholdt, at der ikke var tale om myndighedspassivitet, da klager først blev partshørt den 27. oktober 2022. Nævnet genoptog sagen, da det blev påvist, at der var begået fejl i sagsbehandlingen, herunder manglende partshøring vedrørende Kystdirektoratets høringssvar af 9. maj 2023 og manglende modtagelse af nævnets tidligere afgørelse af 30. juni 2023.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kystdirektoratets afgørelse af 21. december 2022 fra et afslag til en lovliggørende dispensation for trappen og reposen inden for strandbeskyttelseslinjen. Afgørelsen erstatter nævnets tidligere afgørelse af 30. juni 2023, og det indbetalte gebyr tilbagebetales.
Nævnet var enig med Kystdirektoratet i, at trappen og reposen ikke var etableret før 2007, baseret på gennemgang af luftfotos fra 1950, 1955, 1981, 1995 og 2007. Dermed udgjorde anlægget en tilstandsændring, der krævede dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i henhold til .
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. Nævnet lagde vægt på, at ejendommens ejer siden den 7. december 2017 havde været bekendt med Svendborg Kommunes oversendelse af sagen til Kystdirektoratet. Da der var forløbet omkring fem år, fra det ulovlige forhold blev konstateret, til Kystdirektoratet fulgte op på sagen, havde ejeren haft grund til at tro, at myndighederne havde accepteret forholdet og dermed indrettet sig i tillid hertil. Nævnet bemærkede desuden, at Kystdirektoratet ikke i den mellemliggende periode havde orienteret ejeren om, at sagen afventede behandling. Dette faldt ind under begrebet myndighedspassivitet, hvor tilsynsmyndigheden er bekendt med et muligt ulovligt forhold, men ikke inden for et rimeligt tidsrum har søgt forholdet lovliggjort.
Nævnet konstaterede, at Kystdirektoratet ikke havde foretaget en vurdering af, om det ansøgte kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt eller medføre beskadigelse eller ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af Habitatdirektivets bilag IV. Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede selv, at trappen og reposen, grundet deres begrænsede størrelse, ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt, herunder den hvide klit, eller medføre beskadigelse/ødelæggelse i strid med Habitatdirektivets bilag IV. Denne vurdering er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, nr. 1, samt Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1, nr. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Nævnenes HusMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 8. juli 2016. Afgørelsen vedrørte et afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til en trappe på en ejendom i Sdr. Stenderup, Kolding Kommune, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet havde samtidig varslet et påbud om lovliggørelse af den eksisterende trappe.
Kystdirektoratet meddelte afslag på ansøgningen, da den eksisterende trappe var opført uden dispensation og dermed var ulovlig. Direktoratet lagde til grund, at trappen var privat og ikke tjente offentlige formål, samt at der ikke forelå særlige grunde, der kunne begrunde en lovliggørelse i overensstemmelse med gældende praksis.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholder, at indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion kræver en habitatvurdering, trods kommunens anmodning om genoptagelse.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Klageren, der har en ikke-tinglyst brugsret til stien og trappen, anførte, at stien til kysten har eksisteret siden 1865, og at trappen blev etableret i 1995 som erstatning for en jordsti. Formålet var at gøre passagen mere bekvem og at forhindre slid på skrænten. Klageren fremhævede, at trappen er diskret og den eneste adgang til stranden fra den omtalte sti. Klageren kritiserede desuden Kystdirektoratets klagevejledning og den usystematiske myndighedsudøvelse, der opstår ved ikke at udføre opsøgende tilsyn.
Kystdirektoratet fastholdt tvivl om trappens præcise opførelsesår, idet billeder fra 1995, fremsendt af klageren, kun viste et tov og en jordsti, ikke en trappe, i modsætning til klagerens påstand om opførelse i 1995.
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af to tidligere afgørelser fra Naturklagenævnet vedrørende en ejendom i Skæ...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om lovliggørende dispens...
Læs mereBekendtgørelse om klageberettigelse for visse afgørelser efter havmiljøloven
Afvisning af klage over afslag på dispensation til byggeri på grund af overskredet klagefrist
