Afslag på dispensation til bade- og bådebro i beskyttet mose og sø ved Borre Sø

Sagen omhandler en ansøgning fra foreningen Borresø Eng om dispensation til at etablere en 8 x 1 meter stor bade- og bådebro ved Borre Sø i Silkeborg Kommune. Arealet er beliggende ud for en matrikel, der er registreret som beskyttet mose og grænser op til den beskyttede sø.

Kommunens afslag

Silkeborg Kommune meddelte den 2. januar 2023 afslag på dispensationen. Kommunen vurderede, at moseområdet, selvom det kun har en moderat naturtilstand, udgør et af de få uforstyrrede naturområder ned til Borre Sø i Sejs-Svejbæk, hvor de øvrige bredarealer er domineret af private haver og broer. Kommunen lagde vægt på, at en ny bro ville øge den menneskelige aktivitet og dermed påvirke den beskyttede natur negativt. Desuden ville en dispensation kunne skabe uønsket præcedens for lignende sager.

Klagerens argumenter

Klager, foreningen Borresø Eng, påklagede afgørelsen med henvisning til, at:

• Området i kommuneplanen er udlagt til rekreativ anvendelse.
• Broen ville have underordnet betydning for flora og fauna.
• Der er tinglyst offentlig adgang, og en bro ville fremme de rekreative formål.
• Sagen er unik og vil ikke skabe præcedens, da arealet ejes af en forening og ikke en privat grundejer.
• Der er et stort behov for adgang til vandet for områdets beboere.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Silkeborg Kommunes afslag. Nævnet lægger til grund, at det omhandlede areal er en beskyttet sø og mose i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1 og stk. 2, nr. 2.

Nævnets vurdering

Dispensation fra beskyttelsesbestemmelserne kan kun gives i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Praksis for sådanne dispensationer er restriktiv, og almene rekreative eller økonomiske interesser er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde et indgreb.

Nævnet finder, at hensynet til de rekreative interesser ikke vejer tungt nok til at retfærdiggøre en dispensation. Der er lagt vægt på, at der allerede findes offentlige badesteder i nærområdet. Nævnet er enig med kommunen i, at moseområdet har en vigtig funktion som et af de få uforstyrrede områder ved søen, og at en ny bro vil medføre en øget risiko for påvirkning af naturen. Endelig vurderer nævnet, at en dispensation vil kunne skabe en uønsket præcedens for fremtidig administration af naturbeskyttelsen i området.

At kommunen har vejledende retningslinjer for etablering af broer, giver ikke klager et retskrav på dispensation, da der altid skal foretages en konkret og individuel vurdering.