Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klagers ansøgning om at få ophævet landbrugspligten på to delarealer af en landbrugsejendom med henblik på arealoverførsel til klagers tilgrænsende parcelhusejendom. Klager ønskede at anvende arealerne til urtehave, frugtplantage og biodiversitet. Det ene delareal (delareal 1) udgjorde ca. 122,4 m² og lå syd for parcelhusejendommen, mens det andet (delareal 2) lå vest for ejendommen.
Landbrugsstyrelsen meddelte afslag på ansøgningen den 18. januar 2022. Styrelsen begrundede afslaget med, at praksis for ophævelse af landbrugspligt er restriktiv for at forhindre dannelse af nye frie jorder uden landbrugspligt og for at undgå ophævelse til private, rekreative formål. Styrelsen henviste til Landbrugslovens § 7, stk. 2 og bemærkninger til lovforslag om landbrugsejendomme, der understøtter bevarelse af landbrugspligten og bosætning i landdistrikterne.
Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 15. februar 2022. Klager anførte, at Landbrugsstyrelsen telefonisk havde vejledt positivt om arealoverførslen, forudsat Næstved Kommune ikke havde indsigelser. Næstved Kommune havde oplyst, at arealoverførslen ikke krævede landzonetilladelse og var i overensstemmelse med lokalplan nr. B36.1-1. Klager fremhævede desuden, at landbrugsejendommen var sat til salg, og at landbrugspligten sandsynligvis ville blive ophævet ved et salg af de resterende bygninger med et jordtilliggende på 1,2 ha, som delarealerne var en del af. Under sagens behandling begrænsede klager klagen til udelukkende at omfatte delareal 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen i nævnets afdeling 4 i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1. Nævnet begrænsede sin prøvelse til delareal 1, som klager havde anmodet om.
Nævnet fandt, at der forelå særlige forhold, som kunne begrunde ophævelse af landbrugspligten på delareal 1 i forbindelse med overførsel til klagers parcelhusejendom, jf. Landbrugslovens § 7, stk. 2. Nævnet lagde vægt på følgende:
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 18. januar 2022. Klager fik tilladelse til at få ophævet landbrugspligten på delareal 1, der ligger syd for klagers parcelhusejendom og udgør 122,4 m².

I 22 år har en række danske kvægbrug været undtaget en bestemmelse i EU's nitratdirektiv, som betyder, at de har kunnet bruge mere gødning fra husdyr end andre landbrug. Denne sommer ophører undtagelsen.



Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på ophævelse af landbrugspligten på en ejendom i Varde Kommune. Ejendommen, matr.nr. F 1, er en gammel slægtsgård, hvor det meste af jorden blev solgt fra i 1997, og kun et gårdareal på 2,32 ha og et naturareal på 26,46 ha, beliggende 2 km fra gården, er tilbage. Naturarealet består hovedsageligt af mose og skov, med et græsareal på 5,2 ha, der udlejes til permanent græsning.
Klager, boet efter ejendommens tidligere ejer, ansøgte Landbrugsstyrelsen om ophævelse af landbrugspligten med henvisning til Landbrugslovens § 7, stk. 2. Klager anførte, at ejendommen ikke er egnet til landbrugsdrift på grund af dens natur og manglende adgangsforhold for store landbrugsmaskiner. Det blev også fremført, at bygningerne er i så dårlig stand, at de ikke er egnede til beboelse for en familie, og at ophævelse af landbrugspligten ville være i overensstemmelse med regeringens ønske om at afvikle landbrug til gavn for miljøet. Klager ønskede at frasælge bygningerne og den tilgrænsende jord for at mindske gæld og vedligeholdelse, og derved beholde naturarealet i familien.
En ambitiøs omlægningsplan i Mariagerfjord Kommune skal sikre sundere vandmiljø og mindre klimabelastning gennem frivillige aftaler med lokale lodsejere.
Stor interesse for tilskudsordning betyder, at danske landbrugere og gartnere planlægger grønne investeringer for 1,1 mia. kroner efter ansøgningsboom.
Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen den 23. juni 2020. Styrelsen henviste til, at det er et hovedprincip i landbrugsloven, at ejendomme i landzone over 2 ha er noteret som landbrugsejendomme med landbrugspligt. Praksis for ophævelse af landbrugspligten er restriktiv for at forhindre dannelse af nye frie jorder og ophævelse til private rekreative formål. Styrelsen bemærkede, at ophævelse normalt afhænger af, at ejendommen overgår til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, og at både dyrknings- og naturformål er omfattet af begrebet jordbrugsmæssige formål, jf. Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur § 3, stk. 2, nr. 1.
Styrelsen vurderede, at ejendommens anvendelsesgrad, bonitet og nedlæggelse af landbrugsdrift siden 1997 ikke udgør "særlige forhold". Ligeledes blev repræsentantens ønske om ikke at opfylde bopælspligten ikke anset for et særligt forhold, da bopælspligten sikrer bosætning i landdistrikterne. Vedrørende bygningernes stand påpegede styrelsen ejerens pligt til at vedligeholde beboelsesbygningen, og at der gives dispensation til renovering ved arv. Manglende tilkørselsmulighed til græsarealet blev heller ikke anset for et særligt forhold, da alle ejendomme skal have adgang til offentlig vej i medfør af Udstykningsloven § 18, og der fremgår en vejret i tingbogen. Landbrugsstyrelsen oplyste desuden om muligheden for at lade landbrugspligten bortfalde ved at nedbringe ejendommens areal til under 2 ha, jf. Landbrugslovens § 6, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om delvist afslag på...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Naturstyrelsens afslag på en ansøgning om arealoverførsel inde...
Læs mereVejledende udtalelse om miljøretningslinjer for udbringning af biokul på landbrugsjord