Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Holbæk Kommunes afgørelse vedrørende et opsat hegn med låge og skilt på en privat markvej på matr. nr. [Matrikelnummer1], beliggende [Adresse1], 4360 Kirke Eskilstrup. Kommunen havde vurderet, at opsætningen udgjorde en ulovlig hindring af offentlighedens adgang.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 4. april 2022. Klager anførte, at lågen var let at åbne, og at hegnet var opsat for at beskytte dyrkede arealer, ikke for at hindre adgang. Der var desuden opsat et skilt med information om adgangsmuligheder. Klager henviste også til færdselslovens bestemmelser om private fællesveje og kritiserede kommunens vejledning.
Den omhandlede markvej løber fra [Vej1] mod syd og forbinder via en sti til [Vej2]. Området er præget af åbne, dyrkede arealer. Holbæk Kommune havde tidligere, den 27. oktober 2021, afgjort, at etablering af en grusbelagt sti ved siden af lågen lovliggjorde forholdene.
Den 11. marts 2022 traf Holbæk Kommune en ny afgørelse, hvor de vurderede, at hegnet med låge og skilt igen udgjorde en spærring i strid med Naturbeskyttelseslovens § 26. Dette skete efter henvendelser om, at den tidligere etablerede åbning var spærret, og at et opsat skilt skabte tvivl om adgang. Kommunen konstaterede ved besigtigelse den 7. januar 2022, at åbningen var spærret, og at et rødt skilt med teksten ”Ridning forbudt. Øvrig adgang kun i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser” var opsat. Kommunen anså skiltet for et ”skræmmeskilt”.
Kommunen varslede påbud om fysisk lovliggørelse med henvisning til Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5. Klager foreslog et nyt grønt skilt med teksten ”Privat sti. Færdsel til fods og på cykel tilladt. Vis hensyn. Adgang i øvrigt kun ifølge naturbeskyttelseslovens bestemmelser”, som kommunen godkendte. Kommunen fastholdt dog, at lågen alene ikke kunne udgøre lovlig adgang, da den tjente til at holde folk ude. Lovliggørelse krævede fjernelse af det ulovlige skilt og retablering af åben passage ved siden af lågen eller fjernelse af lågen.
Holbæk Kommune bemærkede, at lågen var tung og vanskelig at åbne, hvilket forringede adgangsforholdene. Klager afviste dette og oplyste, at lågen var af let aluminium og nem at åbne. Klager oplyste desuden, at det nye skilt var opsat i overensstemmelse med kommunens afgørelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt det opsatte hegn med låge og skilt udgør en ulovlig hindring af offentlighedens adgang efter . Nævnet kan i henhold til praksis behandle klager over tilsynsafgørelser, for så vidt angår fortolkningen af lovgrundlaget, jf. .
Nævnet lagde til grund, at den omhandlede vej/sti er en privat vej i det åbne land, hvorfor Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1 finder anvendelse. Denne paragraf fastslår, at adgang til færdsel til fods og på cykel ad veje og stier i det åbne land kun kan forbydes under særlige omstændigheder, som er undtagelser fra lovens hovedprincip om offentlig adgang.
Nævnet bemærkede, at inddragelse af veje og stier i en hegning kan være en ulovlig hindring, selv med oplukkelige låger, medmindre det tydeligt fremgår af skiltning, at vejen er åben for færdsel til fods og på cykel.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det opsatte hegn med låge og det nye skilt, som Holbæk Kommune havde godkendt, efter en samlet vurdering ikke udgør en hindring af offentlighedens adgang og dermed ikke er i strid med Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at lågen kan åbnes, og at skiltet tydeligt angiver, at færdsel til fods og på cykel er tilladt.
På baggrund af denne vurdering ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Holbæk Kommunes afgørelse af 11. marts 2022. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.
En ejendomsejer er blevet dømt for at opsætte ulovlige skræmmeskilte og kæder, der hindrede offentlighedens adgang til klitområder og et fyrtårn.
Sagen omhandler en klage over Gentofte Kommunes afgørelse af 31. januar 2020, der afslog en ansøgning om at lukke et strandareal for offentlighedens adgang på en ejendom i Hellerup. Kommunen meddelte samtidig tilladelse til midlertidig opsætning af et mobilt trådhegn under visse vilkår.
Ejendommen er en parcelhusgrund ud mod Øresund, hvor der i forbindelse med byggearbejde på en kystbeskyttelsesmur var etableret et hegn af træplader. Dette hegn indhegnede et areal på ca. 114 m² af strandbredden, som tidligere var bevokset med rynket rose.
Gentofte Kommune havde tidligere, den 14. marts 2018, meddelt afslag på lukning af strandarealet og påbudt fjernelse af afskærmning, men tilladt midlertidig opsætning af en delvis afskærmning i et år. Kommunen henviste til , som fastslår offentlighedens adgang til strandbredder. Denne afgørelse blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 9. november 2018, som vurderede, at arealet havde karakter af en strandbred. Nævnets afgørelse blev indbragt for Københavns Byret, som frifandt nævnet, og sagen er anket til Østre Landsret.
Svendborg Kommune indleder en systematisk gennemgang af 179 kilometer kyststrækning for at sikre borgernes ret til at færdes i naturen.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Kommunen havde i flere omgange forlænget den midlertidige tilladelse til byggepladshegnet på grund af forsinkelser i byggeriet. Den seneste ansøgning fra klager om forlængelse af tilladelsen til byggepladshegnet indtil udgangen af oktober 2020 blev afslået af Gentofte Kommune.
Klageren anførte, at afgørelsen var ugyldig på grund af hjemmelsmangel, idet det opsatte hegn ikke krævede kommunens tilladelse. Klageren argumenterede for, at:
Klageren anmodede desuden om en faglig vurdering af middel- og højvandstandslinje, strandbreddens udstrækning og vegetationens karakter.
Gentofte Kommune fastholdt, at det indhegnede areal var strandbred omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 22, og at hybenbuske/rynket rose er typisk strandbredsvegetation. Kommunen vurderede, at det opsatte byggepladshegn udgjorde en væsentlig hindring for offentlighedens adgang. Kommunen bemærkede også, at klageren havde fjernet eksisterende bevoksning og foretaget ny tilplantning af hybenlignende bevoksning, hvilket kommunen vurderede var ulovligt og varslede et påbud om fjernelse.
Da klageren ikke fjernede pladehegnet, udstedte kommunen et påbud og indgav politianmeldelse. Københavns Byret påbød klageren at fjerne eller ændre afskærmningen, hvilket blev stadfæstet af Østre Landsret. Pladehegnet blev herefter erstattet med et trådhegn.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Svendborg Kommunes og Faaborg-Midtfyn Kommunes fællesafgørelse...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Guldborgsund Kommunes opsætning af et sikringshegn på erhvervshavnen...
Læs mereOffentlig høring om Naturnationalpark Ulvshale: Projektbeskrivelse og forvaltningsplan
