Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 14. maj 2020 afgørelse om at stadfæste Fødevarestyrelsens indskærpelse af 22. marts 2018. Indskærpelsen vedrørte anvendelse af ernæringsanprisninger, som kun er tilladt, hvis de fremgår af bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har efterfølgende besluttet at genoptage behandlingen af klagesagen. Baggrunden for genoptagelsen var nye retlige forhold af væsentlig betydning, herunder en tilkendegivelse fra EU-Kommissionen af 20. januar 2021.
Fødevarestyrelsen konstaterede ved et kontrolbesøg den 22. marts 2018, at en virksomhed markedsførte kosttilskudsproduktet F1 med anprisninger som "2,5 til 4 gange højere optagelse" og "F1 optages bedre i kroppen end traditionelle jernpræparater". Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at det kun er tilladt at anvende ernæringsanprisninger, der er i bilaget til anprisningsforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer artikel 8, stk. 1.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 8. maj 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at virksomheden havde handlet i tillid til Fødevarestyrelsens tidligere godkendelser af anprisningerne fra 2011 og 2014, og at der ikke var kommet nye regler på området, som kunne begrunde en ændret vurdering.
Under sagens behandling fremkom nye oplysninger fra EU-Kommissionen. Kommissionen vurderede den 20. januar 2021, at en anprisning, der henviser til høj optagelighed af et næringsstof, ikke i sig selv indikerer en særlig gavnlig ernæringsmæssig egenskab eller en sammenhæng mellem en fødevare og sundhed. Ifølge Kommissionen kan en sådan anprisning derfor ikke anses som en ernærings- eller sundhedsanprisning inden for anprisningsforordningens anvendelsesområde, selvom den potentielt kan være vildledende.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i sin prøvelse af sagen fokuseret på, hvorvidt indskærpelsen af 22. april 2018 var berettiget, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer artikel 8, stk. 1, jf. Fødevareloven § 58 a, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fødevarestyrelsens indskærpelse af 22. marts 2018 om, at det kun er tilladt at anvende ernæringsanprisninger, der er i bilaget til , og hjemviser sagen til fornyet behandling.
Nævnet vurderede, at udsagnene om produktet F1 på klagers hjemmeside ikke er ernæringsanprisninger. Denne vurdering er baseret på EU-Kommissionens udtalelse af 20. januar 2021, som fastslår, at anprisninger om optagelighed ikke umiddelbart indikerer en særlig gavnlig ernæringsmæssig egenskab og derfor ikke kan anses som en ernæringsanprisning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer artikel 2, stk. 2, nr. 4, litra b.
Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klager har overtrådt Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer artikel 8, stk. 1, da de omhandlede anprisninger ikke falder ind under definitionen af ernæringsanprisninger. Der var derfor ikke grundlag for at opretholde indskærpelsen.
Denne afgørelse erstatter Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelse af 14. maj 2020 og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.

Sagen omhandler en klage indgivet af en virksomhed over en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen vedrørende ernæringsanprisninger på fødevarer. Fødevarestyrelsen foretog et kontrolbesøg den 26. november 2018, hvor det blev konstateret, at virksomheden markedsførte en proteinbar med anprisningerne "High in Dietary Fiber" og "20+ næringsstoffer".
Fødevarestyrelsen vurderede oprindeligt, at proteinbaren ikke opfyldte kravene til anprisningen "højt fiberindhold", specifikt kriteriet om mindst 3 gram fibre pr. 100 kcal. Baren indeholdt 5 gram fibre pr. 70 gram med et energiindhold på 300 kcal, svarende til 1,7 gram fibre pr. 100 kcal. Anprisningen "20+ næringsstoffer" blev desuden anset for uspecifik og dermed ikke tilladt.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt under besøget, at ernæringsanprisninger kun må anvendes, hvis de er angivet i bilag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer og opfylder kriterierne for anvendelse. Denne indskærpelse fremgik også af kontrolrapporten, hvilket medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.
Virksomheden påklagede den 6. december 2018 en del af indskærpelsesgrundlaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen omhandlede primært:
Fødevarestyrelsen sendte sine bemærkninger til klagen den 20. december 2018. De præciserede, at indskærpelsen var givet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer artikel 8, stk. 1. Vedrørende betegnelsen "energibar" oplyste styrelsen, at dette var en dialog efter kontrolrapportens afslutning, og der var derfor ikke truffet en afgørelse herom.
Fødevarestyrelsen bekræftede, at proteinbaren opfyldte kriteriet for "High in Dietary Fiber" (mindst 6 gram fibre pr. 100 gram), og dette forhold blev derfor ændret i kontrolrapporten den 14. december 2018 til "Ingen anmærkninger". Indskærpelsen vedrørte herefter udelukkende anprisningen "20+ næringsstoffer", som ikke er opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer og dermed ikke er en tilladt anprisning. Klager havde ikke anført bemærkninger til dette forhold.
Fødevarestyrelsen har udsendt en høring vedrørende et forslag til en EU-forordning, der omhandler afvisning af en sundhe...
Læs mere
Sagen omhandler et påbud fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed om at ændre markedsføringen af produkterne "F 1" og "F ...
Læs mereHøring om ændring af EU-direktiv for kosttilskud: Magnesium L-threonat godkendes som ny magnesiumkilde