Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om indvinding af overfladevand fra Tissø

Ansøger anmodede om, at klagesagen blev sat i bero, indtil en igangsat miljøkonsekvensvurdering og Natura 2000-konsekvensrapport var færdiggjort. Ansøger anmodede subsidiært om, at tilladelsen til indvinding af op til 5 mio. m³ vand pr. år blev stadfæstet, eller at en eventuel ophævelse blev tillagt udskudt ugyldighed på minimum to år, med henvisning til hensynet til forsyningssikkerhed for erhvervslivet, jf. vandforsyningsloven § 22, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) ophævede Kalundborg Kommunes afgørelse af 1. juli 2021 om tilladelse til indvinding af overfladevand fra Tissø og hjemviste sagen til fornyet behandling. De indbetalte klagegebyrer blev tilbagebetalt.

Vandforsyningsplanens gyldighed

MFKN fandt, at Kalundborg Kommunes vandforsyningsplan fra 1998-2010 ikke var ugyldig, fordi den ikke havde været undergivet en miljøvurdering efter SMV-direktivet. Nævnet lagde vægt på, at planen var vedtaget før direktivets ikrafttrædelse i dansk ret, jf. SMV-direktivets artikel 13, stk. 3. Det forhold, at planen ikke var blevet erstattet af en ny, ændrede ikke på dette.

Påvirkning af Natura 2000-område

MFKN fandt, at det ikke kunne udelukkes, at tilladelsen til vandindvinding i kumulation med opstemningen af vand væsentligt kunne påvirke fuglearter som fjordterne, dværgterne, plettet rørvagtel og rørhøg, der fremgår af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet F100. Dette skyldtes blandt andet en øget risiko for oversvømmelse af yngleøerne i yngleperioden og usikkerhed om påvirkning af yngleområder ved Øvre Halleby Å. Nævnet fandt desuden, at projektets påvirkning af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet ikke var tilstrækkeligt belyst, da der manglede en vurdering af middelvandstanden ved en indvinding på 5 mio. m³ vand pr. år med det nuværende stemmeværk og styring.

MFKN fandt endvidere, at det ikke kunne udelukkes, at tilladelsen væsentligt kunne påvirke habitatarten pigsmerling og habitatnaturtyperne søbred med urter, kransnålalge-sø, næringsrig sø, vandløb med vandplanter, kalkoverdrev og rigkær, der fremgår af udpegningsgrundlaget for habitatområde H138. Dette skyldtes usikkerhed om pigsmerlings vandringsmuligheder ved stemmeværket, potentiel negativ påvirkning af kransnålalge-søen grundet fiskebestanden, manglende vurdering af påvirkning af naturtyper langs Øvre Halleby Å, og en forkert oplysning om koter for rigkær og kalkoverdrev i kommunens vurdering. MFKN bemærkede, at den foretagne væsentlighedsvurdering fejlagtigt havde taget afværgeforanstaltninger i betragtning, hvilket strider mod EU-Domstolens praksis, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Samlet set udgjorde dette en væsentlig retlig mangel, da der ikke var foretaget en konsekvensvurdering af tilladelsens kumulative påvirkning af Natura 2000-området.

Påvirkning af målsatte overfladevandområder

MFKN fandt, at Kalundborg Kommune ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at den tilladte indvinding ikke ville medføre en forringelse af tilstanden i Tissø, Nedre Halleby Å eller Øvre Halleby Å, jf. bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter § 8, stk. 3. Nævnet lagde vægt på, at havørredens vandring er afhængig af store vandføringer (flom-hændelser), og at en reduktion af vandføringen med mere end 50 % af medianminimumsvandføringen i Nedre Halleby Å i foråret-forsommeren stred mod Miljøstyrelsens retningslinjer, som Miljøministeren havde bekræftet i et svar på spørgsmål nr. 1301. Da kvalitetselementet for fisk i Nedre Halleby Å allerede var i dårlig tilstand, ville enhver forringelse være i strid med vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), i) og EU-Domstolens praksis (Weser-dommen og Association France Nature Environnement-dommen). Desuden var der ikke foretaget en vurdering af påvirkningen af samtlige kvalitetselementer (f.eks. vandplanter og smådyr) og Øvre Halleby Å. Dette udgjorde en væsentlig retlig mangel.

Tidsbegrænsning af tilladelsen

MFKN fandt, at en tilladelse til indvinding af vand til procesvand til industri kan meddeles for et tidsrum på højst 30 år, jf. vandforsyningsloven § 22, stk. 1. Indvinding til procesvand er ikke omfattet af de kortere tidsbegrænsninger for landbrugsafgrøder eller dambrug.

Indvindingsbehov

MFKN fandt, at der ikke var dokumentation for et aktuelt og konkret behov for en reserve på 1 mio. m³ vand pr. år til eventuelt øget behov hos eksisterende eller nye aftagere. En fastsættelse til eventuelt fremtidige aftagere ligger uden for hjemlen i vandforsyningsloven. Tilladelsen på 6,7 mio. m³ vand pr. år var derfor meddelt til en større vandmængde, end der konkret var behov for, hvilket var en væsentlig retlig mangel.

Øvrige bemærkninger

MFKN bemærkede, at Kalundborg Kommune ved den fornyede behandling af sagen skulle vurdere tilladelsens påvirkning af klyde, blisgås, stor skallesluger og strandvold med enårige planter, da disse var tilføjet udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Kommunen skulle også sikre, at begrundelsen for, hvorfor tilladelsen ikke beskadiger yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, fremgår af tilladelsen, jf. habitatbekendtgørelsen § 10, stk. 2. Endvidere skulle kommunen vurdere påvirkningen af det opstrømsbeliggende Natura 2000-område nr. 156, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, samt om projektet ville medføre en ændring af tilstanden for den § 3-beskyttede natur, der ville kræve dispensation efter naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Kommunen skulle desuden vurdere, hvorvidt indvindingstilladelsen og etableringen af stemmeværket udgjorde et samlet projekt, der var omfattet af miljøvurderingsloven, herunder bilag 2, punkt 10f og 10g, jf. VVM-direktivet og EU-Kommissionens fortolkningsnote. MFKN henviste til sin praksis om, at projekter, der kræver en habitatkonsekvensvurdering, antages at påvirke miljøet væsentligt og derfor er miljøvurderingspligtige.

Kommunens Afgørelse

• Billund Kommune meddelte tilladelse til indvinding af 4.000 m3 grundvand årligt, baseret på et vandingsbehov på 1.000 m3/ha for 4 ha grovsandet jord.
• Kommunen vurderede, at indvindingen ikke ville påvirke nærliggende § 3-beskyttede områder eller internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt.
• Kommunen erkendte, at den samlede tilladte indvinding i oplandet reducerede sommervandføringen i Simmelbæk med 54,1 %, men vurderede, at den konkrete indvinding kun reducerede vandføringen med 0,08 %, hvilket lå inden for beregningsmodellernes usikkerhed.

Klagen

• Klager anførte, at tilladelserne udgjorde et brud på vandrammedirektivets intentioner pga. overudnyttelse af sommervandføringen i Simmelbæk.
• Klager bemærkede, at vandløbsoplandet til Simmelbæk er overudnyttet, og at kommunen tilsidesatte forsigtighedsprincippet ved at fokusere på den enkelte borings begrænsede påvirkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilladelse til grundvandsindvinding ved Simmelbæk