Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet geografisk nærhed til COVID-19 smitte

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fødevarestyrelsen om yderligere oplysninger om grundlaget for 7,8 km-zonen. Fødevarestyrelsen fremsendte en redegørelse den 19. marts 2021, der henviste til vurderinger fra Dansk Veterinær Konsortium (DVK) og Sundhedsstyrelsen.

• Dansk Veterinær Konsortiums notater: DVK vurderede den 29. september 2020, at der var behov for hurtig og effektiv intervention grundet minkbesætningers potentiale som COVID-19 reservoir. DVK beregnede en medianafstand på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) mellem smittede minkfarme og vurderede, at afstandskriteriet var det mest valide. Senere notater fra DVK (2. og 14. oktober 2020) viste, at kort afstand til smittede farme og stor besætningsstørrelse var signifikante risikofaktorer. Modellen forklarede 60% af variationen i datasættet. Medianafstanden fra ikke-smittede til nærmeste smittede farme var 1,7 km (0,88-2,27) ifølge notatet af 14. oktober 2020.
• Sundhedsstyrelsens status: Sundhedsstyrelsen vurderede den 24. september 2020, at de implementerede overvågnings- og opsporingstiltag ikke havde været tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme, og at yderligere tiltag var nødvendige for at opnå kontrol med smittespredningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm. Nævnet begrænsede sin prøvelse til begrundelsespligten, partshøringspligten og proportionalitetsprincippet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen, og burde have henvist til Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klageren forstod afgørelsen, og styrelsen efterfølgende havde uddybet begrundelsen.

Partshøringspligten

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten efter Forvaltningsloven § 19. Nævnet lagde vægt på, at styrelsen forgæves havde forsøgt mundtlig partshøring, og at klagerens interesse i udsættelse af afgørelsen måtte vige for det væsentlige hensyn til offentlige interesser i at hindre smittespredning med COVID-19, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 2, nr. 3.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen blev anset for nødvendig og egnet til at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra b og h og Lov om hold af dyr § 63.

Nævnet lagde vægt på, at mindre indgribende tiltag forud for afgørelsen ikke havde været tilstrækkelige til at inddæmme smittespredning, og at der ikke var alternative foranstaltninger som isolation eller vaccination. Nævnet inddrog Dansk Veterinær Konsortiums notat af 29. september 2020, der angav en 95-percentil på 7,8 km for afstanden mellem smittede minkfarme. Det blev vurderet, at det ud fra et forsigtighedsprincip var proportionalt at tage udgangspunkt i den højest konstaterede afstand, især i lyset af risikoen for folkesundheden og den særlige situation på afgørelsestidspunktet. Selvom senere DVK-notater viste kortere medianafstande og uforklaret variation i smittetilfælde, ændrede dette ikke nævnets vurdering grundet forsigtighedsprincippet og den potentielle risiko for folkesundheden ved COVID-19-smitte fra mink.

Dom i sag om vanrøgt af dyr på Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge

Retten i Randers har idømt to ledende medarbejdere betinget fængsel for manglende tilsyn med kreaturer under vinteren 2020/2021.

• Formelle mangler: Klager anførte, at partshøringen, som blev foretaget telefonisk samme dag som afgørelsen, var utilstrækkelig. Grundet afgørelsens indgribende karakter mente klager, at der burde have været givet bedre mulighed for at varetage sine interesser, herunder at søge rådgivning og undersøge grundlaget for afgørelsen. Ligeledes blev afgørelsens begrundelse anset for mangelfuld.
• Manglende dokumentation: Klager mente, at Fødevarestyrelsens strategi for aflivning ikke var tilstrækkeligt dokumenteret som værende effektiv og nødvendig.
• Proportionalitetsprincippet: Afgørelsen blev anset for at være i strid med proportionalitetsprincippet.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt, at den telefoniske partshøring var nødvendig på grund af sagens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Styrelsen vurderede, at aflivning af smittede besætninger var en nødvendig og proportional foranstaltning, da mindre indgribende tiltag som overvågning og brug af værnemidler havde vist sig utilstrækkelige. Beslutningen var truffet ud fra et forsigtighedshensyn, da der var begrænset viden om smittespredning mellem mink og mennesker.