Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet COVID-19 nærhed

Yderligere notater fra DVK (2. og 14. oktober 2020) viste, at kort afstand til smittede farme og stor besætningsstørrelse var signifikante risikofaktorer. Medianafstanden fra ikke-smittede til nærmeste smittede farme var 1,7 km (0,88-2,27), mens afstanden mellem smittede farme var 3,85 km (1,99-10,5). DVK fandt ikke andre smitteveje end det humane reservoir påvist.

Sundhedsstyrelsens status af 24. september 2020 konkluderede, at de implementerede overvågnings- og opsporingstiltag ikke havde været tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme, og at yderligere tiltag var nødvendige for at opnå kontrol med smittespredningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 16. oktober 2020 om offentligt tilsyn med klagerens minkfarm. Nævnet behandlede klagepunkterne vedrørende begrundelsespligt, partshøringspligt og proportionalitetsprincippet.

Begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1's krav til begrundelse, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen. Afgørelsen henviste alene til farmens placering inden for 7,8 km-zonen, som fastsat i Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1. Nævnet vurderede dog, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse af afgørelsen ikke var påvirket, og Fødevarestyrelsen efterfølgende havde uddybet begrundelsen.

Partshøringspligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten efter Forvaltningslovens § 19, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 3. Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen forgæves havde forsøgt mundtlig partshøring samme dag, som afgørelsen blev truffet. Det væsentlige hensyn til at hindre smittespredning med COVID-19 vejede tungere end klagerens interesse i at udsætte afgørelsen forud for partshøring.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning blev anset for nødvendig og egnet til at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra b, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63.

Nævnet lagde vægt på, at mindre indgribende tiltag forud for afgørelsen ikke havde været tilstrækkelige til at inddæmme smittespredning. Desuden var det ikke muligt at isolere eller vaccinere mink for at undgå smittespredning til mennesker. Nævnet inddrog DVK's notater, der viste en medianafstand på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) mellem smittede farme, og vurderede, at det ud fra et forsigtighedsprincip var proportionalt at anvende den højest konstaterede afstand (7,8 km). Nævnet henviste også til den potentielle risiko for manglende flokimmunitet hos mennesker ved overførsel af COVID-19 fra mink. Selvom nyere data viste en kortere medianafstand (1,7 km), ændrede dette ikke nævnets vurdering grundet forsigtighedsprincippet og den særlige situation.

Dom i sag om vanrøgt af dyr på Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge

Retten i Randers har idømt to ledende medarbejdere betinget fængsel for manglende tilsyn med kreaturer under vinteren 2020/2021.

• Formelle mangler: Klager anførte, at partshøringen, som blev foretaget telefonisk samme dag som afgørelsen, var utilstrækkelig. Grundet afgørelsens indgribende karakter mente klager, at der burde have været givet bedre mulighed for at varetage sine interesser, herunder at søge rådgivning og undersøge grundlaget for afgørelsen. Ligeledes blev afgørelsens begrundelse anset for mangelfuld.
• Manglende dokumentation: Klager mente, at Fødevarestyrelsens strategi for aflivning ikke var tilstrækkeligt dokumenteret som værende effektiv og nødvendig.
• Proportionalitetsprincippet: Afgørelsen blev anset for at være i strid med proportionalitetsprincippet.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt, at den telefoniske partshøring var nødvendig på grund af sagens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Styrelsen vurderede, at aflivning af smittede besætninger var en nødvendig og proportional foranstaltning, da mindre indgribende tiltag som overvågning og brug af værnemidler havde vist sig utilstrækkelige. Beslutningen var truffet ud fra et forsigtighedshensyn, da der var begrænset viden om smittespredning mellem mink og mennesker.