Stadfæstelse af Fødevarestyrelsens afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet geografisk nærhed til COVID-19 smitte

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fødevarestyrelsen om yderligere oplysninger vedrørende grundlaget for 7,8 km-zonen. Fødevarestyrelsen fremsendte en redegørelse og flere dokumenter, herunder notater fra Dansk Veterinær Konsortium (DVK) og Sundhedsstyrelsen.

Dansk Veterinær Konsortiums notater

• 29. september 2020: DVK vurderede, at der var behov for hurtig og effektiv intervention grundet minkbesætningers potentiale som COVID-19 reservoir. De beregnede en medianafstand på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) mellem smittede minkfarme. De understregede usikkerheden ved præventiv nedslagning, men vurderede afstandskriteriet som det mest valide.
• 2. oktober 2020: En overlevelsesanalyse viste, at kort afstand til smittede minkfarme og stor besætningsstørrelse var signifikant forbundet med øget smitterisiko. Analysen forklarede 60% af variationen i datasættet. Medianafstanden fra ikke-smittede til nærmeste smittede farme var 1,7 km (0,88-2,27), mens afstanden fra smittede til nærmeste smittede farme var 3,85 km (1,99-10,5).
• 14. oktober 2020: Dette notat var i vidt omfang identisk med notatet af 2. oktober 2020, men præciserede medianværdierne for afstande.

Sundhedsstyrelsens status på initiativer

• 24. september 2020: Sundhedsstyrelsen redegjorde for igangsatte tiltag til hindring af smittespredning. De vurderede, at de implementerede overvågnings- og opsporingstiltag ikke havde været tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme, og at yderligere tiltag var nødvendige for at opnå kontrol med smittespredningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen og fokuserede sin prøvelse på begrundelsespligten, partshøringspligten og proportionalitetsprincippet i Fødevarestyrelsens afgørelse.

Begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse af 9. oktober 2020 ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag afgørelsen, og burde have henvist til Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse af afgørelsen ikke var påvirket, og styrelsen efterfølgende havde fremsat en nærmere begrundelse.

Partshøringspligten

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten i Forvaltningsloven § 19, stk. 1, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 2, nr. 3. Nævnet lagde vægt på, at styrelsen forgæves havde forsøgt mundtlig partshøring samme dag, som afgørelsen blev truffet, og at hensynet til folkesundheden vejede tungest i den hastende situation. Nævnet vurderede, at selv med forudgående partshøring ville klageren ikke have fremkommet med bemærkninger, der ville have ændret afgørelsens resultat.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Det blev vurderet, at afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning var en nødvendig og egnet foranstaltning i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra b, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63. Nævnet lagde vægt på, at mindre indgribende tiltag forud for afgørelsen ikke havde været tilstrækkelige, og at der ikke var alternativer som isolation eller vaccination. Desuden indgik de videnskabelige oplysninger fra Dansk Veterinær Konsortium om smittespredning og Statens Serum Instituts vurdering af risikoen for folkesundheden. Selvom der var usikkerhed i datagrundlaget, fandt nævnet, at det ud fra et forsigtighedsprincip var proportionalt at tage udgangspunkt i den højest konstaterede afstand for smittespredning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 9. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm.

Dom i sag om vanrøgt af dyr på Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge

Retten i Randers har idømt to ledende medarbejdere betinget fængsel for manglende tilsyn med kreaturer under vinteren 2020/2021.

Fødevarestyrelsens begrundelse for afslag

Fødevarestyrelsen begrundede afslaget på opsættende virkning med hensynet til folkesundheden. Styrelsen fremhævede, at COVID-19 er en zoonose, der kan overføres mellem dyr og mennesker, og at virusset udgør en væsentlig fare for folkesundheden. Der blev henvist til en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccineeffektivitet samt danne humane smittekæder.

Styrelsen anførte, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Afgørelsen om aflivning var truffet ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelse af COVID-19-smitte mellem mennesker og mink, og da hidtidige inddæmningstiltag ikke havde haft den ønskede effekt. Fødevarestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.