Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til gennembrud af dige

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i en sag om lovliggørende dispensation til etablering af to gennembrud i et dige i Morsø Kommune. Sagen vedrørte et dige (D00.119.681) beliggende mellem dyrkede marker på en kystvendt ejendom vest for Tæbring. Diget, der er ca. 640 meter langt, strækker sig i skellet mellem flere matrikler og grænser mod nord op til et Natura 2000-område.

Omkring 2008-2010 blev der etableret to gennembrud i digets nordlige og sydlige ender, henholdsvis ca. 28 meter og ca. 18 meter. Morsø Kommune meddelte den 17. marts 2020 lovliggørende dispensation til etablering af to gennembrud på hver 12 meter i diget i medfør af museumslovens § 29 j, stk. 2. Kommunen begrundede dispensationen med, at det ikke var muligt at køre nord om diget grundet terrænforhold, og at det var uhensigtsmæssigt at skulle vende på vejen i syd. Der blev fastsat vilkår om, at der ikke måtte foretages jordbehandling, sprøjtes eller gødes i gennembruddene.

Klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening og Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne anførte navnlig, at der ikke forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation, og at digets beskyttelsesværdi ikke var tilstrækkeligt redegjort for. Det blev også fremhævet, at sagen ikke var behandlet, som om der var ansøgt om dispensation forud for den ulovlige tilstandsændring.

Klager 1 (Danmarks Naturfredningsforening) fremhævede, at diget er et sognedige med høj kulturhistorisk, biologisk og landskabelig værdi, og at det var muligt at køre mellem markerne ved kortvarigt at benytte den offentlige vej. Klager 2 (Slots- og Kulturstyrelsen) anførte, at diget har en høj beskyttelsesværdi, da det er indtegnet på tidlige matrikelkort, og at det nordlige gennembrud alene var etableret ud fra driftsøkonomiske hensyn, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at begrunde en dispensation. Klager 2 bemærkede desuden, at gennembruddenes placering i digets ender slørede dets oprindelige forløb.

Morsø Kommunes bemærkninger

Morsø Kommune fastholdt, at digets historik var tilstrækkeligt redegjort for, og at det alene skulle godtgøres, at der var et driftsmæssigt hensyn til at etablere en gennemkørsel. Kommunen anførte, at den, der driver jorden, bedst kunne vurdere, om gennemkørslen var driftsmæssigt nødvendig, og at der var tegn på, at der var ved at blive skabt en spids kam ud mod Natura 2000-området ved det nordlige gennembrud, hvis det blev retableret. Kommunen havde ingen argumenter imod at placere gennembruddene væk fra digets ende, men mente, at brugeren bedst kunne vurdere placeringen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Morsø Kommunes afgørelse af 17. marts 2020 om lovliggørende dispensation til etablering af to gennembrud af dige til et afslag. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. .