Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste den 7. januar 2026 at realitetsbehandle en klage indgivet af ejendommens bruger over Naturstyrelsen. Sagen udspringer af en uenighed om skelforholdene på ejendommen beliggende på [Adresse1], hvor klager anfægtede Naturstyrelsens og en landinspektørs tilstedeværelse og handlinger på det omtvistede areal.

Klagerens synspunkter og påstande

Klager fremsatte en række alvorlige anklager mod Naturstyrelsen og den involverede landinspektør:

• Ulovlig indtrængen: Naturstyrelsen og landinspektøren skulle have foretaget indtrængen på privat område uden tilladelse
• Ulovlig skelforretning: Den gennemførte skelforretning blev betegnet som ulovlig
• Hævd: Klager påstod, at der var vundet hævd over det omtvistede areal
• Skelflytning: Klager hævdede, at Naturstyrelsen selv havde flyttet skellet for 40-50 år siden
• Fejlbehæftede målinger: Målingerne anvendt til afsætning af skellet blev anfægtet som fejlagtige

Klagen afspejler en dybtliggende privatretlig uenighed om, hvem der har ret til et bestemt areal – en uenighed, som klager forsøgte at få prøvet via det administrative klagesystem.

Naturstyrelsens bemærkninger

Naturstyrelsen bemærkede den 14. januar 2026, at klagen ikke vedrørte en forvaltningsretlig afgørelse, men derimod en privatretlig uenighed om skelforhold. Naturstyrelsen understregede dermed, at der ikke var truffet nogen konkret forvaltningsafgørelse, som kunne påklages til nævnet.

Nævnets vurdering af afgørelsesbegrebet

Miljø- og Fødevareklagenævnet er ifølge Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1 klagemyndighed for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes i den øvrige lovgivning. Det er en grundlæggende betingelse, at der foreligger en afgørelse, som kan påklages til nævnet.

Nævnet redegjorde for afgørelsesbegrebet i forvaltningsretlig forstand:

Det afgørende i forhold til afgørelsesbegrebet er, om forvaltningsmyndigheden med tilkendegivelsen har fastsat, hvad der er eller skal være gældende ret i det foreliggende tilfælde.