Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om genoptagelse, ophævelse og hjemvisning af sag vedrørende enkeltbetaling for årene 2008-2014

Miljø- og Fødevareklagenævnet har besluttet at genoptage behandlingen af klagesagen vedrørende Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. oktober 2018. Nævnet har truffet afgørelse efter Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen § 10.

Begrundelse for genoptagelse og afgørelse

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. oktober 2018 led af en væsentlig retlig mangel og derfor var ugyldig. Dette skyldtes, at Landbrugsstyrelsen ikke havde den fornødne hjemmel i EU-lovgivningen til at lade støtten for foregående år bortfalde, hvis betingelserne i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen § 10, stk. 4 ikke var overholdt. Nævnet lagde vægt på Europa-Kommissionens vurdering, hvorefter der kun er hjemmel til at kræve tilbagebetaling af støtten i det 10. år (stævningsåret), da støttebetingelserne for den direkte støtte er etårige. Kommissionen vurderede, at stævningen ikke er et krav i de øvrige 9 år, og manglende stævning kan derfor ikke begrunde tilbagebetaling af udbetalt støtte fra disse år.

Nævnet bemærkede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse delvist var baseret på et regelsæt, der savnede den fornødne ophæng i EU-retten, og at styrelsen selv havde ophævet lignende bestemmelser i 2019 på grund af den ændrede retsopfattelse.

Nævnets prøvelse og øvrige bemærkninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne klagesag fundet anledning til at behandle gyldigheden af Landbrugsstyrelsens afgørelse af 25. april 2019, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet har ikke taget stilling til sagens øvrige klagepunkter, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, men har anført, at Landbrugsstyrelsen ved en fornyet behandling af sagen bør vurdere, hvorvidt arealerne levede op til de øvrige støttekriterier for lavskov, udover de formelle krav om stævning og anmeldelse.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. oktober 2018 om enkeltbetaling, Ekstensivt landbrug og Produktion af energiafgrøder for årene 2008 til 2014, og hjemviser sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen erstatter nævnets tidligere afgørelse af 25. april 2019 og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Specifikke forhold for markerne

• Mark 11-7: Landbrugsstyrelsen anførte, at marken fremstod som rekreativt areal og ikke som lavskov i genoptagelsesperioden (2008-2014). Plantedækket var ikke vokset op som lavskov siden genplantningen i vinteren 2014/2015.
• Mark 11-9: Styrelsen begrundede underkendelsen af 0,33 ha med, at arealet stod uberørt og ikke var stævnet. Klager havde hverken anmeldt arealet som lavskov eller anmeldt en stævning.

Klagerens anbringender

Klageren, repræsenteret ved en konsulent, påklagede afgørelsen den 29. oktober 2018. Klageren fastholdt, at markerne 11-7 og 11-9b i perioden 2008 til 2014 havde overholdt støttebetingelserne for lavskov.

• Mark 11-7: Klageren oplyste, at arealet blev tilplantet i 2007 og afpudset i 2008. Klageren mente, at Landbrugsstyrelsens vurdering baseret på fotos var utilstrækkelig og burde have inkluderet en fysisk besigtigelse. Det blev anført, at marken blev stævnet i 2013 og genplantet i vinteren 2015.
• Mark 11-9: Klageren oplyste, at arealet blev tilplantet med pil i 2007, og i 2008 blev pilen brakpudset for at fremme nye skud. Klageren henviste til ortofoto fra 2013, der viste stævning af en betydelig del af arealet i østsiden, og at hele arealet var stævnet i november-december 2017, hvilket fremgik af ortofoto 2018.