Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Esbjerg Kommunes afslag på tilladelse til indvinding af grundvand fra en boring til havevanding. Klager, ejendommens ejer, anførte, at der var tale om en eksisterende boring, hvilket efter klagers opfattelse betød, at der allerede var tilladelse til indvinding af vand fra boringen. Klager stillede sig endvidere uforstående over for oplysninger om, at boringen skulle være sløjfet i 2007.
Esbjerg Kommune meddelte den 6. december 2019 afslag på ansøgningen om indvinding af 5 m³ grundvand til havevanding pr. år fra boring DGU nr. [DGU nummer 1]. Kommunen begrundede afslaget med, at boringen er 122 meter dyb og filtersat i "Ribe Formationen", som er en velbeskyttet og værdifuld grundvandsressource forbeholdt almene vandværker. Indvinding til havevanding fra dette magasin ville være i strid med kommunens vandforsyningsplan og udgøre en risiko for forurening af nærliggende vandværksboringer.
GEUS Jupiter databasen viser, at boringen blev etableret i 1912. Den indeholder et vandførende sandlag 116-122 meter under terræn, som er meget vandførende og overlejres af ca. 35 meter ler.
Esbjerg Kommunes vandforsyningsplan indeholder retningslinjer for grundvandsbeskyttelse og husholdningsboringer. Planen fastslår, at:
Esbjerg Kommune bemærkede den 10. januar 2020, at kommunen ikke var vidende om, at der tidligere havde været meddelt tilladelse til indvinding af vand fra boringen. Kommunen oplyste endvidere, at det muligvis var en fejl, at boringen i GEUS borearkiv var registreret som sløjfet, og at klager i 2018 blev opfordret til at undersøge, om boringen stadig var at finde under en nyetableret indkørsel, hvorefter klager ansøgte om tilladelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Esbjerg Kommunes afgørelse om afslag på tilladelse til indvinding af grundvand. Nævnet bemærkede indledningsvist, at klagers tilladelse til indvinding af vand fra boring DGU nr. [DGU nummer 1] var bortfaldet på tidspunktet for ansøgningen den 12. november 2019. Uanset dette fandt nævnet, at sagen var omfattet af Vandforsyningslovens § 22, stk. 2, som omhandler fornyelse af indvindingstilladelser.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede sagen i henhold til Vandforsyningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, som omhandler kommunalbestyrelsens tilladelse til vandindvinding fra anlæg med en årlig indvinding på højst 3.000 m³. Nævnet henviste også til Vandforsyningslovens § 86, stk. 4, der fastsætter, at ældre vandindvindingsrettigheder bortfaldt senest den 30. oktober 2016. Loven har til formål at sikre en samlet planlægning og beskyttelse af vandforekomster, jf. Vandforsyningslovens § 1, og der skal lægges vægt på vandforekomsternes omfang, befolkningens behov for vandforsyning, miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, jf. Vandforsyningslovens § 2, stk. 1. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udarbejde vandforsyningsplaner, jf. Vandforsyningslovens § 14, stk. 1, og nævnets praksis tilsiger, at vandforsyningsplanens retningslinjer skal anvendes som et overordnet beslutningsgrundlag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke anledning til at tilsidesætte Esbjerg Kommunes afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at kommunens afgørelse var i overensstemmelse med dens vandforsyningsplan, som fastslår, at ejendomme forsynet fra et alment vandværk som udgangspunkt ikke kan opnå tilladelse til en supplerende vandforsyning. Desuden blev det vægtlagt, at den ansøgte indvinding sker fra et dybt og velbeskyttet grundvandsmagasin, som ifølge kommunens vandforsyningsplan er forbeholdt indvinding til almene vandværker.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Esbjerg Kommunes afgørelse af 6. december 2019 om afslag på tilladelse til indvinding af grundvand fra boring DGU nr. [DGU nummer 1] på [adresse1].
Nævnenes HusMiljø- og Fødevareklagenævnet fastholder, at indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion kræver en habitatvurdering, trods kommunens anmodning om genoptagelse.
Nævnenes Hus
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag på en ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand fra en eksisterende brønd til havevanding. Kommunen begrundede afslaget med, at ejendommen er tilsluttet vandværket, og at kommunens vandforsyningsplan normalt ikke tillader supplerende vandindvinding fra private brønde.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har fastlagt, hvordan afstandskrav til vandforsyningsanlæg skal forstås i jordvarmebekendtgørelsen.
Områderne omkring drikkevandsboringer i kommunen er nu sikret mod erhvervsmæssig brug af pesticider for at forebygge forurening.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse om tilladelse til grundvandsindvinding ti...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse omhandlede en klage over Brønderslev Kommunes afslag på en ansøgning om tillade...
Læs mereStadfæstelse af afslag på tilladelse til grundvandsindvinding til hestehold
