Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af klager over Jammerbugt og Vesthimmerland Kommuners VVM-tilladelser af 4. oktober 2018 til opstilling af 18 vindmøller på Thorup-Sletten. Projektet omfatter 9 møller i hver kommune, med en totalhøjde på 150 meter, og er beliggende umiddelbart vest for Natura 2000-område nr. 16, Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, som er udpeget for en række kyst- og havnaturtyper samt tilknyttede yngle- og trækfuglearter, herunder damflagermus, kortnæbbet gås, lysbuget knortegås, hvinand, toppet skallesluger, dværgterne, rørdrum, skestork, pibesvane, sangsvane, sædgås, grågås, pibeand, krikand, rørhøg, blå kærhøg, fiskeørn, vandrefalk, plettet rørvagtel, trane, klyde, pomeransfugl, hjejle, almindelig ryle, brushane, dværgmåge, fjordterne, havterne og sortterne. Vesthimmerlands Kommune har i forbindelse med tilladelsen vedtaget kommuneplantillæg nr. KP 316-049 og lokalplan 1065, mens Jammerbugt Kommune har vedtaget helhedsplan 17 og lokalplan 03-001. Begge kommuner har stillet vilkår om støjmålinger og eventuel støjdæmpning samt periodisk stop af udvalgte møller for at undgå tab af flagermus.
Klager 1, omboende, har anført, at VVM-undersøgelsen er mangelfuld, især vedrørende fuglelivet i Jammerbugt Kommune, og at visualiseringerne er utilstrækkelige. De har fremhævet områdets særprægede natur og nærhed til Natura 2000-området, samt at møllerne vil blokere fuglenes trækruter og ødelægge opfattelsen af kulturarv som Aggersborg. Klager 1 har desuden krævet støjmålinger og et overvågningsprogram for alle miljøpåvirkninger.
Klager 2, Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Jammerbugt, har primært anført, at projektet forringer naturtilstanden for fugle og dermed strider mod Danmarks EU-retlige forpligtelser, jf. Naturbeskyttelseslovens § 19 e. De har kritiseret, at alternative mølleplaceringer ikke er vurderet, at barriereeffekten ikke er beregnet, og at projektets landskabelige påvirkning i kystnærhedszonen ikke er tilstrækkeligt belyst. Klager 2 har også påpeget, at feltundersøgelserne er mangelfulde, da de ikke dækker nattrækkende fugle, og at de kumulative effekter med andre vindmølleparker, herunder et påtænkt projekt i Nørrekær Enge, ikke er tilstrækkeligt vurderet.
Den fælles miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering for projektet har identificeret 12 fokusarter af fugle, der potentielt kan påvirkes. Rapporten vurderer, at gæs, hjejler og svaner udgør den største kollisionsrisiko, men at de udviser undvigerespons. Kollisionsberegninger for sangsvane, kortnæbbet gås, grågås, hjejle og trane er foretaget. Rapporten anfører, at møllerne vil medføre fortrængning af rastende fugle fra et areal på op til 250 meter fra møllerne, men at fuglene forventes at tilpasse sig. Barriereeffekten vurderes som ubetydelig, da området ikke er en vigtig trækrute. Kumulative effekter med andre møllegrupper inden for en 4,5 km bufferzone vurderes som ubetydelige. Støjberegninger viser, at gældende støjgrænser kan overholdes, men med forbehold for efterfølgende målinger og eventuel støjdæmpning eller driftsstop.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagesagen i henhold til Miljøvurderingslovens § 25, jf. Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1, og har begrænset sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Nævnet har særligt fokuseret på påvirkning af fugle og støj.
Nævnet har lagt vægt på Habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3, samt Fuglebeskyttelsesdirektivet, som forpligter medlemsstaterne til at undgå forringelse af naturtyper og levesteder samt væsentlige forstyrrelser af arter i Natura 2000-områder. Dette gælder også for projekter uden for områderne, hvis de kan påvirke arter på udpegningsgrundlaget væsentligt. Nævnet henviser til EU-domstolens praksis, herunder Hjertemuslingedommen (sag C-127/02), Holohan-dommen (sag C-461/17), Moorburg-dommen (sag C-142/16) og Kaliakra-dommen (sag C-141/14), der understreger kravet om videnskabelig sikkerhed og fuldstændige, præcise og endelige konklusioner i konsekvensvurderinger. Desuden skal oplysninger i miljøkonsekvensrapporten beskrive biologisk mangfoldighed med særlig vægt på beskyttede arter og naturtyper, jf. Miljøvurderingslovens § 20, stk. 4, nr. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har fundet væsentlige mangler ved konsekvensvurderingen af fuglelivet. Arten rørhøg, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 16, burde have været medtaget som fokusart. Derudover mangler der konkrete vurderinger og konklusioner for arten blå kærhøg. Nævnet har understreget, at en konsekvensvurdering skal fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl for samtlige udpegede arter.
Vedrørende fortrængning har nævnet vurderet, at den forventede fortrængning af fugle fra fouragerings- og rastearealer i en radius på op til 250 meter fra møllerne udgør en forstyrrelse af arterne, men ikke en forringelse af naturtypen. Dog er forstyrrelsens intensitet ikke tilstrækkeligt belyst, da begrundelsen for den fastsatte forstyrrelseszone på 250 meter for 150 meter høje møller er ufuldstændig og baseret på studier af mindre møller. Forstyrrelsens varighed er heller ikke tilstrækkeligt belyst, da rapporten henviser til en tilvænningsperiode på 1 år, mens det refererede studie indikerer op til 10 år. Endelig er der ikke tilstrækkeligt belyst variationer i forstyrrelsesadfærd mellem de enkelte arter. Den kumulative påvirkning er heller ikke tilstrækkeligt vurderet, især for sangsvane, hvor PBR (Potential Biological Removal) er tæt på det kritiske niveau.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har fundet, at VVM-redegørelsen i tilstrækkeligt omfang redegør for støjforhold. Støjberegningerne viser, at grænseværdierne kan overholdes, og der er stillet vilkår om afhjælpning og eventuelt driftsstop, hvis efterfølgende målinger viser overskridelser. Nævnet har ikke fundet grundlag for at kritisere kommunernes vurdering af støj.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver på baggrund af de konstaterede mangler ved vurderingen af fuglelivet Jammerbugt Kommunes og Vesthimmerland Kommunes afgørelser af 4. oktober 2018 om VVM-tilladelse til opstilling af vindmøller på Thorup-Sletten og hjemviser sagerne til fornyet behandling. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Nævnenes Hus
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietSagen omhandler et tværkommunalt vindmølleprojekt mellem Jammerbugt og Vesthimmerlands kommuner, som planlagde opførelsen af 18 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter på Thorup Sletten. Projektet indebar nedtagning af 17 eksisterende, mindre vindmøller. Til dette formål vedtog Jammerbugt Kommune lokalplan nr. 03-001, og Vesthimmerlands Kommune vedtog kommuneplantillæg nr. 09-316-49 og lokalplan nr. 1065. Der blev udarbejdet en fælles miljørapport og en Natura 2000-konsekvensvurdering for det samlede projekt.
Projektområdet grænser direkte op til Natura 2000-område N16, Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, som omfatter flere fuglebeskyttelsesområder (F8, F12, F13 m.fl.). De nærmeste planlagte vindmøller ville blive placeret mindre end 100 meter fra habitatområdet. Udpegningsgrundlaget for disse områder omfatter en lang række fuglearter, herunder kortnæbbet gås, rørhøg og blå kærhøg.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Den udarbejdede konsekvensvurdering identificerede potentielle påvirkninger for fugle, herunder kollisionsrisiko, barriereeffekt og fortrængning fra raste- og fourageringsområder. Vurderingen opererede med en forstyrrelseszone på 250 meter omkring de nye møller. På baggrund af feltundersøgelser blev 12 fuglearter udvalgt som "fokusarter" for en nærmere analyse. Vurderingen konkluderede, at projektet ikke ville skade Natura 2000-områdets integritet, da påvirkningerne blev anset for at være begrænsede og inden for et bæredygtigt niveau.
Planklagenævnet modtog klager fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og flere naboer. Klagerne anførte, at projektet ville have væsentlige negative konsekvenser for fuglelivet i Natura 2000-området. Det blev gjort gældende, at konsekvensvurderingen var mangelfuld og baseret på udokumenterede påstande, særligt vedrørende risikoen for fuglekollisioner og effekten af fortrængning. Klagerne mente, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad havde levet op til forpligtelserne i Habitatdirektivet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Lemvig Kommunes VVM-redegørelse for et projekt om opstilling af f...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Thisted Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 300.001 og kommuneplant...
Læs mereEffektivisering af klagesagsbehandling for vedvarende energiprojekter og andre nævn
