Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Vesthimmerlands Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til at beholde beplantning på en ejendom i Sjøstrup By, Aars. Beplantningen, der består af et sammenhængende skovareal med løv- og nåletræer samt et trerækket læhegn, blev etableret i 2010 inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring fortidsmindet "Klavshøj", en rundhøj fra oldtiden.
Kommunen konstaterede i oktober 2018 beplantningen og meddelte afslag på lovliggørende dispensation. Kommunen vurderede, at beplantningen var i strid med formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen, da den påvirkede både indsigt til og udsynet fra højen, og at en dispensation ville skabe uheldig præcedens. Kommunen fandt desuden, at det trerækkede læhegn ikke kunne karakteriseres som "sædvanlig hegning" omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 2, nr. 4.
Klager, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at beplantningen ikke påvirkede indsigten til og udsynet fra fortidsmindet, og at læhegnet var lovligt etableret som sædvanlig hegning. Klager henviste desuden til, at indsigten fra vest allerede var hindret af terrænet og eksisterende læhegn, og at udsynet fra højen mod vest var begrænset uanset den omhandlede beplantning. Klager fremhævede også tidligere klagesager, hvor dispensation var meddelt.
Vesthimmerlands Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at luftfotos fra perioden 1992-2010 viste sparsom bevoksning på strækningen, hvor læhegnet var etableret, hvilket indikerede, at der ikke var tale om en videreførelse af et tidligere hegn. Kommunen vurderede, at beplantningen ville reducere indsigten fra en nærliggende vej betydeligt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Vesthimmerlands Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til at beholde beplantningen på ejendommen.
Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden inden for 100 meter fra fortidsminder. Formålet med denne bestemmelse er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder indsyn til og udsyn fra fortidsminderne, samt at beskytte arkæologiske lag. Nævnet fastslog, at etableringen af det trerækkede læhegn var i strid med denne bestemmelse, da det ikke faldt ind under undtagelsen for "sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme" i Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 2, nr. 4. Dette blev understøttet af luftfotos, der viste, at der ikke var tale om en videreførelse af et tidligere læhegn.
Kommunen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Nævnet understregede, at praksis for dispensation er meget restriktiv. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation for hverken skovplantningen eller læhegnet. Det blev vurderet, at beplantningen ville forstyrre oplevelsen af gravhøjen som landskabselement, især ved at reducere indblikket fra en nærliggende vej og medføre en generel fortætning af bevoksningen i området. Nævnet lagde desuden vægt på, at en dispensation ville kunne medføre en uheldig præcedensvirkning for fremtidige sager.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste klagers henvisning til tidligere sager om dispensation. Nævnet fandt, at en sag om opførelse af en silo ikke var sammenlignelig med etablering af beplantning på et større areal. Ligeledes blev en sag om etablering af et trerækket læhegn, der skulle sløre et landbrugsmæssigt byggeri, ikke anset for sammenlignelig, da det i den sag konkret blev vurderet, at læhegnet ikke ville påvirke oplevelsen af en gravhøj.
Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietSagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til juletræsbeplantning indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen på en landbrugsejendom i Kjellerup. Den omhandlede beplantning, der udgør ca. 2,25 ha, blev etableret i perioden 2014-2015 på et areal, der tidligere var anvendt til sædvanlig landbrugsdrift. Beplantningen er placeret indenfor den 100 meter fortidsmindebeskyttelseslinje, der afkastes af gravhøjen ”St. Nørhøj”, som er en velbevaret oldtidsrundhøj.
Silkeborg Kommune varslede den 30. april 2018 påbud om fjernelse af juletræsbeplantningen efter en besigtigelse. Ejendommens bruger ansøgte den 18. maj 2018 om lovliggørende dispensation med løfte om fjernelse inden 1. april 2025 og en maksimal højde på 2,5-3 meter. Kommunen meddelte afslag den 8. juni 2018, idet de vurderede, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation. Kommunen lagde vægt på, at privatøkonomiske hensyn ikke indgår i vurderingen, og at beplantningen ville påvirke gravhøjens synlighed og de arkæologiske lag. Desuden henviste kommunen til risikoen for præcedens og til Natur- og Miljøklagenævnets praksis for beplantning indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Klager påklagede afgørelsen den 5. juli 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at det var en økonomisk byrde ikke at kunne færdigdrive beplantningen, og at den ikke væsentligt ville hindre indsynet til gravhøjen, da der allerede var beplantning langs ejendommens skel. Klager argumenterede desuden for, at juletræsbeplantningens rodnet var spinkelt og ikke udgjorde en nævneværdig risiko for arkæologiske lag, og at offentlighedens adgang til gravhøjen var sikret via en adgangsvej. Klager henviste til, at juletræsbeplantning er en sædvanlig landbrugsafgrøde, og at vejledningen til Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1 åbner mulighed for dispensation til landbrugsmæssig drift med juletræer. Klager foreslog vilkår om fjernelse af en mindre del af beplantningen for at bevare indsigten og anmodede om høring af Slots- og Kulturstyrelsen, da de i en lignende sag havde udtalt sig positivt om tidsbegrænset dispensation. Silkeborg Kommune fastholdt, at tilplantning med juletræer indenfor beskyttelseslinjen kræver dispensation i henhold til vejledningen til Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2.
Sagen omhandler en klage over Lemvig Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til at bevare en overdækket terras...
Læs mereSagen omhandler en afgørelse fra Bornholms Regionskommune, der meddelte dispensation til etablering af en oplagsplads på...
Læs mereMiljøvurdering af Program for Fremtidens S-bane: Sammenfatning af væsentlige miljøpåvirkninger
Afslag på dispensation til opførelse af brændeskur nær fortidsminde
