Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klagesag vedrørende Stevns Kommunes og Kystdirektoratets dispensationer til fritlægning af en geologisk lagserie i et beskyttet kalkoverdrev og inden for strandbeskyttelseslinjen på Stevns Klint. Sagen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, og overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017. Klagen omhandlede primært bekymringer vedrørende områdets unikke kalkoverdrev, tilstedeværelsen af flagermus og markfirben, samt manglen på erstatningsnatur.
Området er beliggende på Stevns Klint øst for Højerup Kirke, direkte på klinten og til kysten. Det er beskyttet som kalkoverdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, reguleret af Naturbeskyttelseslovens § 15. Desuden er Stevns Klint udpeget som UNESCO verdensarv, og havet ud for området er et Natura 2000-område (nr. 206 Stevns Rev).
Stevns Kommune meddelte dispensation til fritlægning af den geologiske lagserie, der viser Jordens historie før, under og efter den globale ændring for 65,5 mio. år siden. Formålet var at gøre fiskeleret, som er centralt for UNESCO-udpegningen, tilgængeligt for publikum. Dispensationen blev givet med vilkår om, at udgravningen skulle ske inden for et afgrænset område, og at den afgravede jord skulle fjernes. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville forringe bevaringsstatus for den beskyttede natur, og at områdets vegetative status var ringe. De mente, at projektet ville gavne almenvældet ved at formidle naturvidenskabelige værdier og ikke påvirke Natura 2000-området eller bilag IV-arter negativt.
Kystdirektoratet meddelte dispensation i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, og anførte, at strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt, men at det ansøgte var et beskedent anlæg, der ikke ville påvirke kystlandskabet nævneværdigt. De vurderede ligeledes, at projektet ikke ville beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at kommunens afgørelse var mangelfuld, da den ikke beskrev plantesamfundet. De påpegede, at området var et unikt kalkoverdrev, som var omfattet af et fredningsforslag, og at indgrebet ville medføre en varig tilstandsændring. Klageren mente, at der fandtes andre egnede lokaliteter til at studere fiskeleret, og at projektet derfor ikke havde væsentlig samfundsmæssig betydning. Desuden fremhævede klageren, at klinten rummer store bestande af flagermus og markfirben, og at der burde stilles vilkår om erstatningsnatur.
Stevns Kommune fastholdt, at den valgte lokalitet var den eneste i umiddelbar nærhed af den eksisterende trappe, hvor den geologiske lagserie kunne ses. De henviste til fredningsforslaget for Stevns Klint, som understøtter formidlings- og forskningsmæssige tiltag. Kommunen og Kystdirektoratet vurderede, at projektet ikke ville have negativ effekt på flagermus og markfirben, da indgrebet var geografisk begrænset, og den økologiske funktionalitet ville opretholdes. De anførte, at afrømning af jorden forventedes at fremme kalkoverdrevet, hvilket ville have en positiv betydning for markfirben. En ekstern flagermusekspert vurderede, at projektet næppe ville påvirke flagermusenes jagtadfærd eller opholdssteder. Stevns Kommune præciserede, at udgravningen ville foregå med håndkraft i perioden medio maj til primo september for at tage hensyn til markfirbenets livscyklus og ville blive overvåget af en ekstern konsulent.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Stevns Kommunes og Kystdirektoratets afgørelser om dispensationer og hjemvist sagerne til fornyet behandling. Nævnet har begrænset sin prøvelse til myndighedernes vurdering i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, nr. 1.
Nævnet fandt, at Stevns Kommune og Kystdirektoratet ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 2 for så vidt angår markfirben. Det fremgik ikke af vurderingen, om der var tale om et yngle- og rasteområde, dets udbredelse, eller dets betydning for bestanden af markfirben. Der var heller ikke redegjort for, hvordan den økologiske funktionalitet ville opretholdes gennem forbedringer.
For flagermus fandt nævnet, at vurderingen efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10 ikke fremgik af afgørelserne, hvilket udgjorde en væsentlig retlig mangel, især da klinten er et kendt flagermusområde.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at myndighederne ved den fornyede behandling skal foretage en grundig vurdering af markfirbenets yngle- og rasteområder, herunder bestandens størrelse og udbredelse, baseret på undersøgelser foretaget på egnede tidspunkter. Der skal redegøres for, hvordan den økologiske funktionalitet opretholdes, især i lyset af den forventede øgede færdsel. Vurderingen for flagermus skal ligeledes fremgå af de nye afgørelser.
De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. § 2, stk. 2, nr. 1.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Nævnenes HusVarde Kommune ansøgte om dispensation til afgravning af jord og blotlægning af mineraljord inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen ved to rundhøje på matr. nr. F, F 2, F 3 og F 4. Projektet havde til formål at genskabe et hedeareal i Søndre Plantage ved at fjerne et tykt førnelag og stød for at blotlægge mineraljorden og dermed fjerne næringsstoffer. Dette indgik som en del af kommunens ”Handleplan 2017-2019 for Naturpolitik: Varde Kommune”.
Varde Kommune vurderede, at projektet ikke ville ændre indsigten til eller udsigten fra fortidsminderne, og at de arkæologiske lag ikke ville blive forstyrret, da der ikke ville blive gravet i mineraljorden. Kommunen anså dette for et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation i medfør af , jf. . Dispensationen blev meddelt på vilkår om, at der alene måtte ske knusning og opsamling som angivet i ansøgningsmaterialet, at en 2-meter zone omkring højene skulle friholdes for kørsel med maskiner, og at der ikke måtte graves i mineraljorden.
Retten i Roskilde har i en sag anlagt af 55 lodsejere omstødt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om fredning af Stevns Klint.
Landsretten har kendt fredningen af Stevns Klint gyldig og omstøder dermed byrettens tidligere dom, der erklærede fredningen ugyldig.
Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen og anførte, at:
Styrelsen fremhævede, at hensigten med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre både fortidsminderne som landskabselementer og de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, da der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn tæt ved fredede fortidsminder. Klager bemærkede desuden, at gravhøjene indgår som en del af en høj-række, der strækker sig igennem hele plantagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om lovliggørende dispens...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende et afslag fra Morsø Kommune på en ansøgning om lovliggørende dis...
Læs mereNy motorvej til Billund: Lovforslag om anlæg, miljøhensyn og ekspropriation for strækningen Give-Billund Vest
