Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Allerød Kommunes afgørelse af 8. marts 2018, der påbød oprensning af jord- og grundvandsforurening på ejendommene matr.nr. [A1], [A2] og [A3] i Allerød Kommune. Ejendommen, der har fungeret som tankstation siden 1970 og fortsat er i drift, er kortlagt som forurenet på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven. Området er desuden udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og ligger inden for indvindingsoplandet til et alment vandforsyningsanlæg, med nærmeste indvindingsboring ca. 75 meter sydøst for lokaliteten.
Frederiksborg Amt gennemførte i 2005 en forureningsundersøgelse, der påviste jord- og grundvandsforurening med olie/benzin og MTBE. Jordforureningen blev fundet mellem 3,0 og 5,0 meter under terræn, og MTBE blev påvist i grundvandet. I 2008 påbød Allerød Kommune yderligere undersøgelser af forureningen og mulige afhjælpende foranstaltninger i medfør af Jordforureningsloven § 40, stk. 1. Klageren, repræsenteret ved DGE Miljø- og Ingeniørfirma, udførte herefter flere supplerende undersøgelser i perioden 2008-2012. Disse undersøgelser bekræftede tilstedeværelsen af benzinforurening i jorden og MTBE i grundvandet, hvor MTBE-fanen viste sig at ekspandere og dykke dybere end først antaget, med koncentrationer på op til 10.000 μg/l og påvist ned til 27 meter under terræn.
Allerød Kommune vurderede, at forureningen stammede fra tankstationens drift, sandsynligvis fra utætte installationer og spild. Kommunen foretog en risikovurdering, der konkluderede, at jordforureningen udgjorde en uacceptabel afdampningsrisiko og kontaktrisiko, og at grundvandsforureningen udgjorde en uacceptabel risiko for områdets grundvandsressource og drikkevandsindvinding. Påbuddet af 8. marts 2018, meddelt med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 1, nr. 2 og Jordforureningsloven § 40, krævede, at klageren udarbejdede mindst tre projektforslag for oprensning af jord- og grundvandsforureningen med angivelse af estimerede udgifter og stopkriterier. Kommunen anførte, at påbuddet blev meddelt i to faser: først udarbejdelse af forslag, derefter et endeligt påbud om gennemførelse af et af forslagene.
Klageren påklagede afgørelsen og anførte, at påbuddet var en uhjemlet hybrid mellem et undersøgelses- og et oprensningspåbud, og at betingelserne for at meddele et sådant påbud ikke var opfyldt. Klageren bestred desuden, at der var tilstrækkelig dokumentation for, at forureningen stammede fra tankene på ejendommen, og henviste til udførte tæthedstests. Endelig gjorde klageren gældende, at Allerød Kommune havde udvist retsfortabende myndighedspassivitet på grund af det langstrakte sagsforløb, hvor der havde været lange perioder uden kommunikation, hvilket havde givet klageren anledning til at tro, at sagen ikke ville blive forfulgt yderligere.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Allerød Kommunes afgørelse af 8. marts 2018 og hjemviser sagen til fornyet behandling i Allerød Kommune. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Nævnet fandt, at det havde kompetence til at behandle klagen i medfør af Jordforureningsloven § 77, stk. 1, nr. 1, jf. Jordforureningsloven § 40, stk. 1. Dette skyldes, at påbuddet af 8. marts 2018, trods sin formulering, reelt var et undersøgelsespåbud, der krævede udarbejdelse af projektforslag og ikke selve gennemførelsen af oprensning. Nævnet understregede, at undersøgelsesfasen bør være afsluttet, før kommunen varsler et påbud om oprensning, og at et undersøgelsespåbud bør meddeles som et selvstændigt påbud.
Nævnet vurderede, at den konstaterede forurening med overvejende sandsynlighed stammede fra tankstationen på ejendommen, hvor klageren har været driftsherre siden 1970. Denne vurdering blev baseret på forureningens udbredelse, lokalisering på og omkring ejendommen, samt konstaterede tæringer på tanke og rørsystemer, herunder en kasseret tank med gennemtæret svejsning. Nævnet lagde vægt på, at tidligere tæthedsprøvninger ikke udelukkede tankstationen som kilde, især da forureningen sandsynligvis skyldtes en kombination af nedsivning og mindre utætheder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at MTBE-forureningen ikke var tilstrækkeligt afgrænset, hverken vertikalt eller horisontalt i grundvandet. Dette udgjorde en væsentlig retlig mangel. Nævnet henviste til, at undersøgelser fra 2011 og 2012 viste, at MTBE var truffet betydeligt længere væk og dybere (ned til 27 meter under terræn) end tidligere antaget, og at forureningen stadig ikke var afgrænset. Da det påklagede påbud ikke indeholdt krav om yderligere undersøgelse eller afgrænsning, var det ikke muligt med tilstrækkelig sikkerhed at vurdere forureningsmængden, dens miljøpåvirkning eller valg af afværgestrategi. Dette manglende grundlag for en behørig risikovurdering førte til afgørelsen om at ophæve og hjemvise sagen.
Påbud om at fjerne asbestholdigt materiale fra ejendom ophævet grundet manglende lovhjemmel.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Horsens Kommunes påbud om undersøgelse af jordforurening på en ejendom. Klagen blev indgivet af den tidligere lejer af ejendommen.
Sagen omhandler en ejendom beliggende på et havneområde, hvor der er konstateret forurening med tungmetaller, olie og tjærestoffer i overfladejorden. Kommunen påbød klager at undersøge forureningens omfang og risiko.
Klager anførte, at der var usikkerhed om prøverne, der dannede grundlag for påbuddet, at det ikke var sandsynliggjort, at klager var forurener, og at påbuddet ikke var proportionalt.
Under sagens behandling er der gennemført en delvis forureningsundersøgelse, der viser stærk kulbrinte- og tungmetalforurening. Undersøgelsen konkluderede, at forureningen ikke er fuldt afgrænset, og at den kan påvirke grundvand og havnebassin.
Sagkyndige erklæringer indhentet af den ene part efter sagens anlæg kunne ikke fremlægges som bevis, selv om erklæringerne var indhentet i anden sammenhæng
Områderne omkring drikkevandsboringer i kommunen er nu sikret mod erhvervsmæssig brug af pesticider for at forebygge forurening.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at de tilvejebragte oplysninger om forureningen er af en sådan karakter, at kommunen bør tage stilling til, om der fortsat er grundlag for et påbud efter jordforureningslovens § 40 eller et oprensningspåbud efter jordforureningslovens § 41.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Middelfart Kommunes påbud om undersøgelse af jordforurening på en...
Læs mereSagen omhandler et påbud fra Syddjurs Kommune af 13. juni 2018 om oprensning af jordforurening på ejendommen matr.nr. [M...
Læs mereHøring om udkast til bekendtgørelse for energipark ved Buddum i Mariagerfjord Kommune med tilhørende miljøvurdering
