Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om oprensningspåbud efter Jordforureningslovens § 41

Om fremlæggelse af sagkyndige erklæringer

Sagkyndige erklæringer indhentet af den ene part efter sagens anlæg kunne ikke fremlægges som bevis, selv om erklæringerne var indhentet i anden sammenhæng

NIRAS vurderede i 2008, at forureningen udgjorde en begrænset risiko for grundvandsressourcen, men anbefalede monitering og yderligere undersøgelse af benzinforureningen. Flere afværgemetoder blev vurderet, herunder stimuleret naturlig nedbrydning, in situ termisk behandling (ISTD), kemisk oxidation og monitering. ISTD blev anset for mest egnet med en forventet oprensning på 90-100% til en skønnet pris af ca. 3,5 mio. kr. Delvis opboring blev vurderet som uegnet.

Syddjurs Kommune meddelte den 23. september 2008 et påbud efter Jordforureningsloven § 41 om oprensning ved termisk behandling. Påbuddet blev påklaget af kommunens egen afdeling, men Natur- og Miljøklagenævnet afviste klagen i 2012, da afdelingen ikke var klageberettiget.

Supplerende moniteringer og reviderede afværgestrategier

Efterfølgende grundvandsmoniteringer i 2012 og 2016 viste varierende, men generelt stigende, koncentrationer af totalkulbrinter i boringerne B18 og B23. I 2016 blev der målt 1.200 μg/l i B23, hvilket var betydeligt højere end tidligere målinger. Vandprøver fra vandforsyningsboringer til [F] viste i perioder indhold af totalkulbrinter og BTEX, men uden overskridelse af Miljøstyrelsens vandkvalitetskriterier for de enkelte komponenter.

NIRAS reviderede i september 2017 afværgekataloget og fastholdt ISTD som den mest egnede metode, forventet at fjerne over 98% af forureningen til en skønnet pris af 6 mio. kr. DMR A/S blev herefter anmodet om at vurdere alternative, billigere strategier, herunder opgravning. DMR foreslog i februar 2018 tre scenarier (A, B, C) med gravedybder på hhv. 10, 12 og 15 m, med forventede oprensningsgrader på 70%, 80% og over 90% og omkostninger mellem 3,2 og 6,35 mio. kr. DMR vurderede, at disse scenarier ville medføre en betragtelig reduktion af forureningsmassen og ikke udgøre en risiko for mennesker eller miljø. DMR påpegede dog, at en supplerende forureningsundersøgelse med analyse af jordprøver ville være nødvendig, da forureningens mængde og fordeling sandsynligvis havde ændret sig siden 2007-2008.

Det påklagede påbud og klagens indhold

Syddjurs Kommune meddelte den 13. juni 2018 et revideret påbud, der fastholdt genoprettelsesprincippet, men accepterede opgravning som beskrevet af DMR. Kommunen vurderede, at denne metode ville sikre en mindst lige så effektiv rensning som termisk behandling. Kommunen afviste dog en tidsbegrænset monitering og påbød en tidsubegrænset årlig grundvandsmonitering. Klager (Syddjurs Kommune, Team Ejendomme) påklagede afgørelsen den 9. juli 2018 og anførte, at kommunen ikke havde varetaget saglige hensyn, at vurderingen af oprensningsmetoden savnede sagligt grundlag, at påbuddet manglede klarhed (da det ikke specificerede hvilket scenarie A-C der skulle følges), og at grundlaget for revurderingen var utilstrækkeligt, da det ikke byggede på nye, aktuelle forureningsdata. Klager mente desuden, at monitering vil have ekspropriativ karakter, og at kommunen burde afholde udgifter til prøvepumpninger. Endelig anførte klager, at kommunen burde have undersøgt en samlet oprensningsløsning for både olie- og benzinforureningen.