Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om pesticidforbud i Aarhus Kommune

Natur- og planforhold

Indsatsområde Beder, der er ca. 30 km2, ligger over Beder-Mårslet-Stillingdalen, som udgør en væsentlig drikkevandsressource. Området er geologisk kortlagt, og der er udpeget sårbare områder, hvor grundvandet kan være dårligt beskyttet fra naturens side. Ifølge GEUS’ jordartskort består pløjelaget på arealerne af moræneler og morænegrus. Vandanalyser fra områdets drikkevandsboringer viser stigende sulfatindhold, hvilket indikerer manglende beskyttelse fra lerlag. Der er fundet pesticider eller pesticidnedbrydningsprodukter i 26 % af alle analyserede boringer i indsatsområdet, herunder i fem vandværksboringer. En grundvandsmodel viser, at ca. 2/3 af grundvandsdannelsen i indsatsområdet finder sted i de nitratfølsomme områder, som også vurderes at være følsomme over for pesticider.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse af 11. december 2017 om pålæg af forbud mod anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider på klagerens arealer. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2.

Nævnets vurdering af hjemmelsgrundlaget

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Miljøbeskyttelsesloven § 26 a indeholder hjemmel til at udpege områder, der er følsomme over for udvaskning af pesticider, og fastlægge rådighedsindskrænkninger, forudsat en indsatsplan er vedtaget og opfylder betingelserne i Bekendtgørelse om indsatsplaner § 2. Nævnet vurderede, at Aarhus Kommune havde tilvejebragt det nødvendige plangrundlag, og at Indsatsplan Beder opfyldte kravene i bekendtgørelsen. Det blev fremhævet, at lovforslagets bemærkninger forudsatte, at op til 10 % af Danmarks areal kunne undergives rådighedsindskrænkninger for pesticider, og at godkendelsesordningen ikke altid gav tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet. Nævnet lagde vægt på, at det i vidt omfang er overladt til kommunens skøn at beslutte, hvor indsatserne skal foretages, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 26 a, stk. 2 og Bekendtgørelse om indsatsplaner § 7.

Faglig vurdering af grundvandets sårbarhed

Nævnet fandt ikke anledning til at tilsidesætte Aarhus Kommunes vurdering af, at de nitratfølsomme områder i Indsatsområde Beder også er følsomme over for udvaskning af pesticider. Dette blev begrundet med, at den geologiske kortlægning viser, at grundvandsmagasinerne i området ikke overlejres af beskyttende lerlag eller kun af lerlag af ringe tykkelse, hvilket reducerer den naturlige nedbrydning og binding af pesticider. Det stigende sulfatindhold i vandværksboringerne bekræftede den manglende beskyttelse. Fund af pesticider i 26 % af analyserede boringer i indsatsområdet, herunder i vandværksboringer i relativ stor dybde, understøttede vurderingen af sårbarhed. Desuden viste grundvandsmodellen, at ca. 2/3 af grundvandsdannelsen i indsatsområdet sker i de nitratfølsomme områder.

Vurdering af det konkrete forbud

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Aarhus Kommune havde tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag og inddraget relevante forhold i den samlede vurdering af de hydrogeologiske forhold og arealanvendelsen, jf. Bekendtgørelse om indsatsplaner § 7, stk. 2. Nævnet lagde særlig vægt på, at klagerens arealer bidrager med 2/3 af den samlede grundvandsdannelse i indsatsområdet og ligger i kerneoplandet til Kildeplads Ajstrup og Malling Vandværk, hvor stigende sulfatindhold indikerer påvirkning fra arealanvendelsen. Den dårlige naturlige beskyttelse af grundvandet i disse områder med stor grundvandsdannelse blev også fremhævet.

Et flertal på syv af nævnets medlemmer fandt, at forbuddet skulle stadfæstes. Flertallet lagde vægt på, at Aarhus Kommune i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort en risiko for forurening af grundvandsressourcen med pesticider i de udpegede sårbare områder. Desuden blev det fremhævet, at der er tale om beskyttelse af en grundvandsressource, der bidrager med 15 % af drikkevandsforsyningen til Danmarks næststørste by, hvor ressourcen er næsten fuldt udnyttet. Flertallet fandt, at hensynet til beskyttelsen af grundvandsressourcen vejede tungere end hensynet til lodsejerinteresserne.

Et mindretal (Jens Vibjerg) fandt, at forbuddet burde ophæves, da Aarhus Kommune ikke havde godtgjort, at brugen af godkendte pesticider ville forurene grundvandet, og fordi kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde forsøgt at gennemføre forhandlinger om frivillige aftaler, hvilket er en forudsætning for et ekspropriationslignende indgrebs nødvendighed.

Kommunens afgørelse

• Kommunen vurderede, at boringen var tilstrækkeligt beskyttet af et 60 meter tykt lag af moræneler.
• En vandanalyse fra 2015 viste et nitratindhold på 2,6 mg/l, hvilket er under grænseværdien på 50 mg/l.
• Kommunen mente, at det eksisterende fredningsbælte på 5 meter var tilstrækkeligt.