Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til ændret anvendelse af en bygning samt ændringer på og omkring bygningen på en ejendom i Kalundborg Kommune. Ejendommen, der er ca. 2,25 ha, ligger i landzone og er i sin helhed beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Bygning 5, en tidligere driftsbygning, var genstand for ansøgningen om lovliggørende dispensation.
Kystdirektoratet meddelte den 15. januar 2018 afslag på dispensation til at indrette Bygning 5 til galleri/butik, ændre dens vest- og nordfacader, etablere en terrasse ved den vestlige gavl, en hæk omkring terrassen og et bord. Samtidig blev der meddelt påbud om fysisk lovliggørelse af forholdene. Kystdirektoratet vurderede, at et galleri udgjorde en ny type virksomhed, der afveg væsentligt fra den tidligere anvendelse som lager og værksted. Direktoratet lagde vægt på, at bygningen efter ombygningen væsentligt havde ændret karakter og ikke længere fremstod som et udhus eller værksted, men som beboelse med lysindfald fra alle sider. Terrassen blev vurderet til at kræve dispensation, da den ikke lå i sammenhæng med beboelseshuset, og hækken samt bordet blev også afslået. Kystdirektoratet fremhævede, at en dispensation ville kunne få en uønsket præcedensvirkning.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 17. februar 2018. Klager anførte, at Kalundborg Kommune havde oplyst, at afgørelsen var i strid med praksis, og at den var truffet uden hensyntagen til de konkrete forhold på ejendommen. Klager henviste til, at Bygning 5 før udvidelsen af strandbeskyttelseslinjen var anvendt til kontor, lager og værksted, og at det ansøgte derfor måtte udgøre en fortsættelse af tidligere lovlig anvendelse. Det blev også anført, at bygningen næsten er skjult fra stranden, og at den renoverede bygning bevarer sit ydre udtryk. Klager mente, at terrassen var lovlig uden dispensation, da den lå inden for 0-15 meter fra beboelsen og var i fast sammenhæng med denne, og at haven var etableret i 1999. Endvidere blev det fremført, at ombygningen var foretaget i god tro efter byggemyndighedens godkendelse, og at en tilladelse ikke ville medføre præcedensvirkning.
Kystdirektoratet fastholdt sin afgørelse og anførte, at der ikke var modtaget dokumentation for, at Bygning 5 blev anvendt til kontor før udvidelsen af strandbeskyttelseslinjen. Direktoratet skelnede mellem ændret anvendelse og facadeændringer og henviste til tidligere praksis, hvor der blev lagt vægt på, at bebyggelsen stort set ikke blev ændret i sin ydre fremtræden. Kystdirektoratet bemærkede, at bygningens synlighed fra stranden ikke alene var afgørende, da strandbeskyttelsen også skal sikre kystlandskabet som helhed. Det blev også anført, at god tro eller en byggetilladelse ikke kunne begrunde en dispensation. Vedrørende terrassen og haven fastholdt Kystdirektoratet, at arealet omkring Bygning 5 ikke var en have omfattet af , og at terrassen ikke lå i kontakt med beboelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation. Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, som indeholder et generelt forbud mod ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelsen er at friholde strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Praksis for dispensation er meget restriktiv, og lovliggørelse af ulovlige forhold behandles som om forholdet ikke var etableret.
MFKN vurderede, at arealet omkring Bygning 5 var en lovligt etableret have, da det var et bygningsnært areal i forbindelse med beboelse, der før den udvidede strandbeskyttelseslinje trådte i kraft den 1. april 2001, havde været underlagt en vis kultivering, jf. Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 4. Dette blev konstateret ud fra luftfoto fra 1999, der viste græsslået areal. Dog fandt nævnet, at terrassen ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 3, da den på grund af niveauforskellen ikke kunne anses for etableret i niveau og i sammenhæng med beboelsen. Bordet blev heller ikke anset for at være i tilknytning til boligen. Terrassen og bordet blev heller ikke fundet omfattet af den lempeligere dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 1, da de var placeret på et åbent areal i retning mod kysten og dermed fremstod synlige i landskabet.
Et flertal på fem ud af seks medlemmer i MFKN fandt, at den ændrede anvendelse af Bygning 5 til galleri/butik ikke udgjorde et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation. Flertallet lagde vægt på den restriktive praksis for ændringer i anvendelsen af bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen og vurderede, at indretningen ville medføre en større belastning af områdets natur. Nævnet fandt, at den af klager henviste afgørelse (NMK-500-00752) ikke var sammenlignelig, da den sag omhandlede en situation, hvor bebyggelsen stort set ikke blev ændret i sin ydre fremtræden. Mindretallet (Jens Vibjerg) mente, at der burde meddeles dispensation til ændret anvendelse af Bygning 5, med henvisning til Kalundborg Kommunes anbringender.
MFKN fandt desuden, at facadeændringerne mod nord og vest, terrassen, bordet og hækken ikke udgjorde et særligt tilfælde. Nævnet lagde vægt på, at Bygning 5 efter facadeændringen fremstod mere markant i landskabet og som beboelse frem for lager/værksted. Det forhold, at der tidligere var en portåbning mod nord, ændrede ikke nævnets vurdering. Terrassen og bordet blev vurderet til at ændre det landskabelige udtryk i strid med strandbeskyttelseslinjens formål, og en dispensation ville kunne medføre uønsket præcedens. Hækken blev også afslået, da den udgjorde et markant element i kystlandskabet og ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 2 om beplantning i eksisterende haver.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation til at indrette et boliganneks i et eksisterende udhus beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Ansøger ønskede at indrette et loftrum i udhuset til beboelse med visse udvendige ændringer, herunder isætning af vinduer.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 12. november 2018 afgørelse om at afvise realitetsbehandling af en klage o...
Læs mereSagen omhandler en ejendom beliggende i landzone ved Storebælt i Slagelse Kommune. Hele ejendommen ligger inden for stra...
Læs mereHøring over bekendtgørelser om digital selvbetjening og byggeri i fredskov
Afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation indenfor strandbeskyttelseslinjen
