Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om støttenedsættelse for overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav

Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om afgørelsens begrundelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, hvilket gjorde afgørelsen ugyldig. Begrundelsesmanglerne blev anset for konkret væsentlige, da de udgjorde en risiko for afgørelsens rigtighed og gjorde det vanskeligt for klageren at vurdere afgørelsens lovlighed og praksis.

Nævnet påpegede flere mangler i begrundelsen:

Mangelfuld redegørelse for sagens faktum

Landbrugsstyrelsens afgørelse burde have indeholdt en kort redegørelse for sagens faktum, især da der blev konstateret flere forskellige forhold, som kunne betragtes som overtrædelser. Det var nødvendigt at præcisere, hvilke faktiske forhold der udgjorde overtrædelser, da de relevante krydsoverensstemmelseskrav indeholder flere delkrav.

Utilstrækkelig angivelse af hovedhensyn og bedømmelseskriterier

Landbrugsstyrelsen havde ikke i tilstrækkeligt omfang angivet de hovedhensyn, der var bestemmende for skønnet over overtrædelsens alvor, omfang og varighed. Det fremgik ikke klart, hvilke kriterier og faktiske omstændigheder der lå til grund for tildelingen af karakterer for alvor, omfang og varighed. Det var heller ikke tilstrækkeligt klart, om fejlbehæftede dyr skyldtes manglende ajourføring af fødsler eller flytninger, eller om kravet vedrørte ajourføring af besætningsregister eller flytninger i CHR. Dette er i strid med Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1.

Problem med karakteren for alvor under krav 2.2

Nævnet vurderede, at bedømmelsesskemaet i Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse for 2014 ikke kunne danne baggrund for afgørelsen vedrørende karakteren for alvor under krav 2.2. Dette skyldtes, at den konstaterede overtrædelse på 5,4 % af dyrene faldt mellem de definerede intervaller (3-5 % og 6-15 %), hvilket gjorde det umuligt at begrunde en støttenedsættelse på 3 % udelukkende ud fra skemaet.

Manglende beregninger og begrundelse for gentagelsesvirkning

Landbrugsstyrelsen havde ikke tilstrækkeligt anført de beregninger og mellemregninger, der førte til den samlede støttenedsættelse på 12 %. Det var ikke tilstrækkeligt, at et beregningsskema var vedlagt som bilag eller eftersendt. Desuden var der ikke tilstrækkelige oplysninger om den tidligere overtrædelse, der begrundede gentagelsesvirkningen og den deraf følgende nedsættelse på 9 %.

Øvrige bemærkninger

Nævnet bemærkede, at Landbrugsstyrelsen alene har hjemmel til at lade manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene indgå ved fastsættelsen af karakteren for omfang, hvilket betyder, at kun ulovlige flytninger af dyr kan begrunde en forhøjelse af karakteren for omfang. Dette var ikke tilstrækkeligt angivet i styrelsens afgørelse. Endelig havde Landbrugsstyrelsen ikke forholdt sig til klagerens væsentligste pointer i høringssvaret til kontrolrapporten.

Den 11. juni 2012 fandt endnu et kontrolbesøg sted, hvor Fødevarestyrelsen konstaterede forsætlig overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 3.2, delkrav 3. En orne med et tykt bagben og en stor nydannelse i klovspalten samt tre søer med varierende grader af skuldersår blev fundet i silorum uden strøelse eller vand, hvilket blev vurderet som et forsøg på at unddrage dyrene kontrol.

Landbrugsstyrelsens afgørelse og klagers indsigelser

Landbrugsstyrelsen traf den 30. juni 2017 afgørelse om at nedsætte klagers direkte støtte for 2012 med 29 % som følge af overtrædelserne fra marts og juni 2012, hvor overtrædelsen fra juni 2012 blev anset for forsætlig. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 6 som hjemmel for overtrædelsen af krav 3.2.

Klager anfægtede afgørelsen med flere hovedpunkter:

• Det bevismæssige grundlag for skuldersårene blev bestridt, da vurderingerne var baseret på en gradinddeling fra 2003, som Vestre Landsret angiveligt havde underkendt.
• Der blev gjort indsigelse mod krav om tilbagebetaling af støtte for 2012 på grund af forældelse, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3, stk. 1.
• Landbrugsstyrelsen blev anset for at have fortabt retten til at forhøje støttenedsættelsen fra 9 % til 29 % grundet passivitet og klagers berettigede forventninger.

Styrelsens bemærkninger og sagens forløb

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at dokumentationskravet var opfyldt, og at den anvendte gradinddeling var suppleret med andre observationer. Styrelsen henviste til, at klager havde vedtaget en bøde i en politisag vedrørende lignende forhold. Vedrørende forældelse anførte styrelsen, at den fireårige forældelsesfrist var afbrudt af høringsbreve og afgørelser, hvilket forlængede fristen. Styrelsen fastholdt også, at overtrædelsen i juni 2012 var forsætlig.

Under sagens behandling fremsendte Landbrugsstyrelsen en redegørelse for sin praksis for fastsættelse af karakterer for overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 3.2, delkrav 3, fra 2012 til 2020. Styrelsen forklarede, at ændringer i retningslinjerne for omfangskarakteren i 2013 og 2019 var administrative og baseret på dyrevelfærdsfaglige hensyn, men at den bagvedliggende regulering ikke var ændret.