Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø traf den 30. april 2025 afgørelse om nedsættelse af grundbetalingen:

Styrelsen begrundede afvisningen af force majeure med, at:

• Arealerne ligger lavt, og klager var bekendt med, at vand fra omkringliggende marker samler sig her
• Der i ugerne 30–38 (ultimo juli til primo september) faldt 14,79 % mere nedbør end vanligt i Varde Kommune – men dette udgør ikke en force majeure-begivenhed
• Det er forventeligt, at vejret bliver mere ustadigt i takt med temperaturstigninger, og en forventelig begivenhed kan ikke kvalificere som force majeure
• Der var en lang periode, hvor klager havde mulighed for at opfylde aktivitetskravet

Som hjemmel for vurderingen af force majeure henviste styrelsen til Bekendtgørelse om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik § 13.

Det EU-retlige force majeure-begreb

Nævnet tog udgangspunkt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116, artikel 3, stk. 1, som angiver de situationer, der navnlig kan anerkendes som force majeure, herunder:

• En alvorlig naturkatastrofe eller alvorlig meteorologisk begivenhed, der i væsentlig grad berører bedriften
• Ødelæggelse af stalde ved ulykke
• Epizooti eller plantesygdom
• Ekspropriation af hele eller en væsentlig del af bedriften
• Støttemodtagerens død eller uarbejdsdygtighed i længere tid

Nævnet henviste endvidere til Kommissionens meddelelse C (88) 1696 vedrørende force majeure inden for europæisk landbrugsret, hvoraf det fremgår:

"Force majeure skal forstås som helt usædvanlige, uden for den erhvervsdrivendes vilje liggende omstændigheder, hvis følger trods enhver udvist agtpågivenhed kun ville have kunnet undgås ved helt uforholdsmæssige opofrelse."

Meddelelsen skelner desuden mellem normale handelsrisici og risici af usædvanlig karakter, og en "helt usædvanlig" omstændighed må betragtes som uforudsigelig eller i det mindste så usandsynlig, at en agtpågivende erhvervsdrivende måtte mene, at risikoen var ubetydelig.

Nævnets konkrete vurdering af de fremlagte beviser

Nævnet fandt, at klager ikke havde godtgjort, at det var umuligt at opfylde aktivitetskravet i perioden 1. juni til 25. oktober 2024. To centrale momenter indgik i vurderingen:

Nedbørsmængden: Et overskud på 14,79 % i ugerne 30–38 er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at udgøre en ekstraordinær begivenhed, der falder ind under force majeure-begrebet. Nævnet understregede, at der var perioder, hvor nedbøren ikke var væsentligt over det normale, og hvor landbrugsaktivitet ville have kunnet finde sted.

Billedmaterialet: De 10 fremlagte fotografier var dateret den 25. og 29. november 2024 – dvs. sent i efteråret og efter udløbet af aktivitetsperioden. Nævnet vurderede, at billederne ikke udgør tilstrækkeligt bevis for, at markerne befandt sig i den dokumenterede tilstand i hele perioden fra 1. juni til 25. oktober.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse af 28. april 2025 om nedsættelse af klagerens grundbetaling for 2024. Nævnet finder, at klager ikke kan anvende reglerne om force majeure, jf. § 13 i bekendtgørelsen om kontrol og administrative sanktioner. En nedbørsmængde på 14,79 % over det normale i ugerne 30–38 er ikke en tilstrækkeligt ekstraordinær og uforudsigelig begivenhed. Billedmaterialet, som er dateret til november 2024, dokumenterer ikke forholdene i hele aktivitetsperioden. Klager har herefter fået udbetalt grundbetaling svarende til 378,46 ha mod de ansøgte 408,53 ha.

Landbrugsstyrelsen traf den 19. januar 2016 en afgørelse, der konstaterede en arealafvigelse på 1,10 ha (28,42 %) for mark nr. 1, 2 og 3. Dette oversteg 20 %, hvilket medførte afslag på grundbetaling for 2015. Afvigelsen for mark nr. 3 (1,07 ha) skyldtes en konstateret sø/permanent vanddække, med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32. Afvigelsen for mark nr. 1 og 2 skyldtes anden anvendelse end landbrugsdrift, med henvisning til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 24, stk. 1.

Klageren påklagede afgørelsen den 7. februar 2016 og fastholdt, at mark nr. 3 ikke var permanent vandlidende, da han årligt tager slæt på arealet i henhold til en aftale med Hedensted Kommune. Han fremlagde en udtalelse fra en biolog fra Hedensted Kommune til støtte for sin påstand.

Den 17. juni 2016 traf Landbrugsstyrelsen en ny afgørelse, hvor forholdet om anden aktivitet på mark nr. 1 og 2 blev frafaldet. Styrelsen fastholdt dog afslaget for mark nr. 3 på grund af sø/permanent vanddække, idet marken ved kontrolbesøg i juni og november 2015 stod under vand. Styrelsen henviste til, at landbrugsarealer med permanente græsarealer skal kunne dyrkes og høstes under normale vejrforhold i perioden 1. juni til 15. september, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 21, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 2, stk. 1, nr. 4. Biologens udtalelse, der angav en slætperiode på kun 14 dage i 2015, understøttede styrelsens vurdering af, at marken ikke opfyldte kravet om at være et landbrugsareal. Den samlede arealafvigelse for grundbetaling udgjorde herefter 1,07 ha (27,44 %), hvilket fortsat var over 20 %, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19, stk. 1.