Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En landbruger ansøgte om grundbetaling og grøn støtte for 2015, herunder for mark nr. 3 på 1,07 ha. Landbrugsstyrelsen gennemførte en fysisk kontrol den 5. juni 2015, hvor mark nr. 3 stod under vand på grund af store vandmængder, hvilket forhindrede kontrol af aktivitetskravet. En efterkontrol den 17. november 2015 viste, at marken fortsat var vandlidende og blev vurderet som permanent vanddækket.
Klageren gjorde indsigelse og anførte, at 2015 var et usædvanligt regnfuldt år, men at han alligevel havde taget slæt på marken én gang i uge 32. Normalt tages slæt to gange årligt. Klageren bestred Landbrugsstyrelsens vurdering af permanent vanddække og mente, at underkendelsen skyldtes de usædvanlige vejrforhold under kontrollen. Han påpegede også, at lignende marker i området modtog støtte og blev slået.
Landbrugsstyrelsen traf den 19. januar 2016 en afgørelse, der konstaterede en arealafvigelse på 1,10 ha (28,42 %) for mark nr. 1, 2 og 3. Dette oversteg 20 %, hvilket medførte afslag på grundbetaling for 2015. Afvigelsen for mark nr. 3 (1,07 ha) skyldtes en konstateret sø/permanent vanddække, med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32. Afvigelsen for mark nr. 1 og 2 skyldtes anden anvendelse end landbrugsdrift, med henvisning til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 24, stk. 1.
Klageren påklagede afgørelsen den 7. februar 2016 og fastholdt, at mark nr. 3 ikke var permanent vandlidende, da han årligt tager slæt på arealet i henhold til en aftale med Hedensted Kommune. Han fremlagde en udtalelse fra en biolog fra Hedensted Kommune til støtte for sin påstand.
Den 17. juni 2016 traf Landbrugsstyrelsen en ny afgørelse, hvor forholdet om anden aktivitet på mark nr. 1 og 2 blev frafaldet. Styrelsen fastholdt dog afslaget for mark nr. 3 på grund af sø/permanent vanddække, idet marken ved kontrolbesøg i juni og november 2015 stod under vand. Styrelsen henviste til, at landbrugsarealer med permanente græsarealer skal kunne dyrkes og høstes under normale vejrforhold i perioden 1. juni til 15. september, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 21, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 2, stk. 1, nr. 4. Biologens udtalelse, der angav en slætperiode på kun 14 dage i 2015, understøttede styrelsens vurdering af, at marken ikke opfyldte kravet om at være et landbrugsareal. Den samlede arealafvigelse for grundbetaling udgjorde herefter 1,07 ha (27,44 %), hvilket fortsat var over 20 %, jf. artikel 19, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om støtteberettigelsen for mark nr. 3 under grundbetalingsordningen i 2015, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
MFKN fortolkede Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 21, stk. 1 således, at arealer med permanent græs, der søges støtte til, under normale vejrforhold skal kunne dyrkes og høstes i hele perioden fra den 1. juni til den 15. september. Denne fortolkning blev understøttet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 4, som fastslår, at arealer kun er støtteberettigede, hvis de er i overensstemmelse med definitionen af støtteberettiget hektar i hele kalenderåret, samt artikel 32, stk. 2, litra a, der definerer en støtteberettiget hektar som et landbrugsareal, der anvendes til landbrugsaktivitet.
MFKN vurderede, at det ikke havde været muligt for klageren at dyrke og høste arealet på mark nr. 3 i størstedelen af perioden fra den 1. juni til den 15. september 2015. Nævnet lagde vægt på fotos fra Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg den 5. juni og 17. november 2015, der viste, at mark nr. 3 stod under vand. Desuden blev der lagt vægt på udtalelsen fra biologen fra Hedensted Kommune, som angav, at det kun havde været muligt at tage slæt på arealet i cirka 14 dage i den relevante periode.
Det forhold, at klageren havde taget slæt på arealet én gang i perioden fra den 1. juni til den 15. september, kunne ikke føre til et andet resultat. MFKN fastslog, at overholdelse af betingelsen i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 27, stk. 1 ikke i sig selv medfører, at betingelsen i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 21, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 2, stk. 1, nr. 4, er overholdt. Det anses som et grundlæggende krav, at arealet kan dyrkes og høstes i hele perioden for at være støtteberettiget.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav derfor ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 17. juni 2016 om grundbetaling og grøn støtte for 2015.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler en landbrugers ansøgning om grundbetaling og grøn støtte for 2015, som blev afslået og nedsat af NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen). Klageren havde ansøgt om grundbetaling for i alt 20,65 ha, herunder mark 23, som var tilplantet med skov på tidligere landbrugsjord, og havde afkrydset feltet "Under artikel 32".
Landbrugsstyrelsen anmodede om yderligere oplysninger vedrørende mark 23, da den mente, at arealet ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32. Styrelsen påpegede, at det var en betingelse for grundbetaling, at der var udbetalt retmæssig støtte til arealet i 2008, hvilket styrelsen ikke havde registreret.
Klageren svarede, at den tidligere ejer havde oplyst, at arealet altid havde været landbrugsmæssigt anvendt, og at der var søgt om enkeltbetaling. Klageren henviste til luftfotos fra 2008, der viste, at arealet var reetableret, og mente derfor, at der burde være udbetalt enkeltbetaling. Klageren fandt sanktionen urimelig på grund af mangelfulde oplysninger om det tilkøbte areal.
Regeringen opdaterer Danmarks nationale strategi for rummet med nye målsætninger, der bl.a. skal afspejle rummets bidrag til den grønne omstilling.
Nye beregninger fra Aarhus Universitet viser, at arealet af kulstofrige lavbundsjorder er mindre end hidtil antaget, hvilket medfører en markant korrektion af de danske emissionsopgørelser.
Landbrugsstyrelsen traf afgørelse den 12. februar 2016 om, at klageren ikke fik udbetalt grundbetaling for 2015 på grund af en afvigelse på over 20 procent mellem det anmeldte areal (18,85 ha) og det fastslåede areal (13,08 ha). Styrelsen begrundede nedsættelsen med, at 0,03 ha af mark 22 lå uden for markblok, jf. Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 3, stk. 1. Desuden var arealet med tilsagn til privat skovrejsning i mark 23 (5,74 ha) ikke støtteberettiget, da der ikke var udbetalt støtte for arealet i 2008, jf. Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 2, litra b). Da den samlede nedsættelse på 5,77 ha udgjorde 44,11 procent af det fastslåede areal, blev grundbetalingen nedsat til 0,00 ha, jf. Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19, stk. 1. Landbrugsstyrelsen henviste til, at den ikke kunne dispensere fra EU-reglernes sanktionsbestemmelser, og at det er ansøgerens eget ansvar at ansøge korrekt og rettidigt, jf. Forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 14.
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte til i alt 45,22 hektar, herunder 1,94 hektar med vårhavre i...
Læs mereKlagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fastholdt NaturErhvervstyrelsens afgørelse om delvist afslag på ansøg...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
