Styrelsen dokumenterede over for nævnet med et skærmprint fra sit sagsbehandlingssystem, at afgørelsen faktisk blev sendt til klager den 27. januar 2026.

Nævnets vurdering af muligheden for at se bort fra fristoverskridelsen

Nævnet bemærkede, at Bekendtgørelse om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 7, stk. 1 fastsætter en klagefrist på 4 uger fra meddelelsestidspunktet. CAP-loven § 27, stk. 1 indeholder ingen udtrykkelig bestemmelse om adgang til at dispensere fra klagefristen.

Nævnet redegjorde for, at det efter almindelig forvaltningsretlig praksis i særlige tilfælde kan være muligt at se bort fra en overskridelse og realitetsbehandle en for sent indgivet klage. Ved denne vurdering kan der bl.a. lægges vægt på:

• Fristoverskridelsens længde
• Om der foreligger undskyldelige omstændigheder
• Om der er givet korrekt klagevejledning

Nævnet understregede, at dets praksis på dette område er restriktiv, og at en klage indgivet efter fristen som udgangspunkt vil blive afvist – også selvom overskridelsen kun udgør én enkelt dag.

I den konkrete sag fandt nævnet ikke grundlag for at fravige udgangspunktet. Nævnet lagde vægt på:

"...at klagefristen var 4 uger, at klagefristens længde fremgår af klagevejledningen i afgørelsen, og at der i sagen ikke foreligger oplysninger om undskyldelige omstændigheder for klagefristens overskridelse."

Hertil kom, at styrelsen havde fremlagt dokumentation for, at afgørelsen rent faktisk blev sendt den 27. januar 2026, hvorved klagefristen var korrekt beregnet til at udløbe den 24. februar 2026.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen. Klagen blev indgivet den 26. februar 2026 – to dage efter klagefristens udløb den 24. februar 2026. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis for overskridelse af klagefrister. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.