CAP-loven § 27

Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 1, kan afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 4, 7 og 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1, kan afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og 4-7, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter skovlovens § 61, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, jf. § 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages. I praksis er bemyndigelsen bl.a. blevet anvendt til at fastsætte regler om, at afgørelser om tilskud til privat skovrejsning kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at klagen skal indgives i overensstemmelse med bestemmelserne i skovlovens §§ 62 og 63, jf. § 29 i bekendtgørelse nr. 1008 af 27. juni 2022 om tilskud til privat skovrejsning 2022.

Efter klagenævnslovens § 49 kan afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven, hvis ikke andet er fastsat i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 27, stk. 1, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 27, stk. 1, videreføres med enkelte sproglige justeringer.

Det foreslås i stk. 1, at afgørelser truffet i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til direkte anvendelige regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, hvis ikke andet er fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2 og nr. 4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre og udvide bestemmelserne om klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet i forhold til gældende ret før den 1. januar 2023, som fremgår af landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 1, landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1, og klagenævnslovens § 49 til hele lovforslagets anvendelsesområde.

Det foreslås fastsat i bestemmelsen, at klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet også vil omfatte afgørelser, der er truffet i henhold til direkte anvendelige bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger.

Afgørelserne vil ifølge den foreslåede bestemmelse herefter kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis der ikke er fastsat andet i regler udstedt i medfør af loven. Klagen behandles i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2 og 4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 2, og klagenævnslovens § 49, stk. 2, indgives klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 27, stk. 2, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 27, stk. 2, videreføres uændret.

Det foreslås således i stk. 2, 1. pkt., at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Med forslaget vil førsteinstansens remonstrationsadgang blive videreført og udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til hele lovforslagets anvendelsesområde, idet kravet om skriftlig indgivelse af klage via førsteinstansen vil indebære en pligt for førsteinstansen, hvis afgørelse, der er påklaget, til at overveje, om der er grundlag for at genoptage sagen til fuld realitetsbehandling.

I forlængelse heraf foreslås det i stk. 2, 2. pkt., at myndigheden som hidtil, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelsen af klagen, skal videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det er forventningen, at der på nogle områder fortsat årligt vil skulle træffes en større mængde afgørelser om landbrugsstøtte inden for en forholdsvis kort periode, og at eventuelle klager ligeledes vil indkomme inden for en tilsvarende kort periode, jf. klagefristen på fire uger. Dette vil bl.a. være tilfældet for afgørelser om direkte støtte efter grundbetalingsordningen og afgørelser om konditionalitet. På disse områder vil oversendelsesfristen også fremover være to måneder, ligesom tilfældet er i dag. Det er ydermere forventningen, at afgørelser om støtte efter de kommende regler om bio-ordninger vil blive truffet samtidig med afgørelserne om direkte støtte. For at sikre at administrationen kan følge med for så vidt angår behandlingen af de indkomne klager, vil oversendelsesfristen for klager over afgørelser vedrørende bio-ordninger også blive to måneder.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2, 3. pkt., skal klagen ved videresendelsen som hidtil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.