Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen vedrører en 57-årig kvindelig forsikringsmæglerassistent, der blev opsagt fra sin stilling efter otte års ansættelse hos et forsikringsmæglerselskab. Opsigelsen skete i august 2011 og var ifølge arbejdsgiveren begrundet i virksomhedens økonomiske situation, som nødvendiggjorde en reduktion af medarbejderstaben.
Klageren led af flere kroniske lidelser, herunder diagnosticeret kronisk leddegigt og KOL (eller astma), samt total døvhed på det ene øre fra barndommen. Under ansættelsen var der indgået en aftale efter Ligningsloven (omtalt som en § 56-aftale) vedrørende hendes sygefravær, selvom klageren påpegede, at hendes fravær ikke var usædvanligt højt.
Klageren gjorde gældende, at opsigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af hendes alder og hendes helbredsmæssige status, som hun betragtede som et handicap. Hun pegede på, at hun var den ældste af de opsagte medarbejdere, og at virksomheden kort efter opsigelsen ansatte nye medarbejdere i lignende funktioner.
Arbejdsgiveren anførte følgende forsvarspunkter:
| Tilstand | Detaljer fra sagen |
|---|---|
| Leddegigt |
| Medicinsk behandlet; medfører smerter i hofter, skuldre og nakke. |
| KOL / Astma | Oprindelig diagnose KOL, senere mistanke om astma. |
| Døvhed | 100% døv på det ene øre; arbejdsgiveren benægtede kendskab til dette. |
| Depression | Indtraf efter opsigelsen som følge af situationen. |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at opsigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.
Nævnet vurderede først, om klagerens helbredstilstande kunne karakteriseres som et handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Under henvisning til EU-Domstolens praksis konstaterede nævnet, at en sygdom kun er et handicap, hvis den medfører en begrænsning, der hindrer fuld og effektiv deltagelse i arbejdslivet på lige fod med andre.
Ligebehandlingsnævnet finder, at klager ikke har godtgjort, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Det er ikke godtgjort, at klager har været begrænset i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet.
Vedrørende spørgsmålet om alder fandt nævnet ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på følgende:
Som følge heraf fik klageren ikke medhold i sin klage, og der blev ikke tilkendt godtgørelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
Ledige seniorer har markant større sandsynlighed for at finde nyt job, hvis de udviser fleksibilitet omkring jobindhold og transport, viser ny rapport fra NFA og VIVE.

Sagen omhandler en 58-årig mand, der var ansat som serviceassistent i et fleksjob ved et privathospital. Klageren, der er uddannet skorstensfejer, led af astma og slidgigt i knæ og skulder, hvilket nødvendiggjorde særlige ansættelsesvilkår, herunder reduceret arbejdstid og hensyn til fysisk belastende opgaver.
Klageren blev ansat i 2007, og hans arbejdsopgaver omfattede oprindeligt forefaldende arbejde, pedelfunktioner og logistiske opgaver såsom kørsel af vasketøj og affald. I 2008 blev hans stillingsbetegnelse ændret til servicemedarbejder/pedel med ledende funktion, hvor han blandt andet agerede kontaktperson for håndværkere og stod for bestilling af varer.
I 2010 flyttede hospitalet til nye lokaler. Herefter opstod der uenighed om klagerens præcise arbejdsopgaver. Ifølge klageren varetog han fortsat en bred vifte af tekniske og administrative opgaver, mens hospitalet anførte, at mange af disse opgaver retteligt hørte under sygeplejerskers ansvarsområder, og at klageren primært udførte servicefunktioner.
Kortuddannede seniorer med fysisk krævende job står over for en dobbelt udfordring, hvor dårligt helbred kræver nedsat tid, mens en presset økonomi tvinger dem til at blive på fuld tid.
Der er kun forsket ganske lidt i, hvordan ledige seniorer kan få bedre muligheder for at komme i job, og hvilke ønsker de selv har til deres arbejde fremadrettet. Det viser en ny vidensindsamling.
Hospitalet opsagde klageren i april 2011 med henvisning til økonomiske vanskeligheder og et markant fald i patientaktiviteten. Samtidig med opsigelsen planlagde hospitalet ansættelsen af en ny ejendomsfunktionær, der skulle varetage vedligeholdelsen af de nye tekniske anlæg i bygningen. En 40-årig blikkenslager blev efterfølgende ansat i denne stilling på normale vilkår.
Klageren rejste herefter spørgsmål om, hvorvidt opsigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. De centrale tvistpunkter i sagen var:
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Mener at den nye ejendomsfunktionær overtog hans arbejdsopgaver, og at hospitalet burde have undersøgt, om han kunne bestride den nye stilling med relevante skånehensyn. Påpeger at ansættelsen af en yngre medarbejder indikerer aldersdiskrimination. |
| Indklagede | Anførte at opsigelsen var rent økonomisk begrundet. Den nye stilling som ejendomsfunktionær krævede tekniske kompetencer til komplekse anlæg, som klageren ikke besad, og som lå uden for hans tidligere serviceopgaver. |

Sagen omhandler en socialrådgiver, der som 68-årig blev afskediget fra sin stilling i et kommunalt jobcenter efter knap ...
Læs mere
Sagen drejer sig om en kvindelig speditør, der efter 25 års ansættelse i en større transportvirksomhed blev opsagt i for...
Læs mere