Sælger opsagt efter krampeanfald: Spørgsmål om handicap i forskelsbehandlingslovens forstand

Sagen vedrører en mandlig medarbejder, der blev ansat som intern sælger den 1. august 2013. Blot fem dage efter ansættelsens start fik medarbejderen et krampeanfald på arbejdspladsen, hvilket resulterede i et fald og et alvorligt brud på højre skulder. Han blev i første omgang sygemeldt og indlagt på hospitalet.

Forløb og kommunikation under sygemelding

Under det indledende sygeforløb foregik kommunikationen mellem virksomheden og medarbejderen primært via medarbejderens søster, som sendte SMS-beskeder til en kollega. På dette tidspunkt var der en formodning om, at krampeanfaldet skyldtes epilepsi.

Medarbejderen forsøgte at vende tilbage til arbejdet onsdag den 14. august og arbejdede resten af ugen. Mandag den 19. august meldte han sig dog syg igen på grund af smerter og bivirkninger fra medicin. To dage senere, den 21. august, blev han ringet op af sin chef og opsagt med 14 dages varsel under henvisning til prøveperioden.

Parternes argumenter og de juridiske spørgsmål

Klageren gjorde gældende, at opsigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, da han mente, at opsigelsen skyldtes hans formodede epilepsi. Han anførte, at indklagede burde have undersøgt behovet for tilpasningsforanstaltninger, før de skred til afskedigelse.

Indklagede afviste, at der var tale om forskelsbehandling, med følgende begrundelser:

• Klageren opfyldte ikke betingelserne for at have et handicap i lovens forstand.
• Der forelå ingen medicinsk dokumentation for en varig funktionsnedsættelse.
• Opsigelsen skyldtes manglende kommunikation fra klagerens side under den anden sygemelding, hvilket skabte usikkerhed om det fremtidige samarbejde i prøveperioden.

Efterfølgende medicinske undersøgelser på en neurofysiologisk afdeling viste, at klageren ikke led af epilepsi, og der var ikke stillet nogen anden diagnose på opsigelsestidspunktet.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, at klageren blev opsagt.

Nævnets begrundelse og vurdering

Nævnet tog udgangspunkt i EU-domstolens praksis (Ring og Werge-sagerne), hvorefter et handicap skal forstås som en tilstand, der medfører en begrænsning af lang varighed, som hindrer fuld og effektiv deltagelse i arbejdslivet på lige fod med andre.