Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede et rederis anmodning om refusion af skat på 117.215 kr. for april måned 2014 for fartøjet "M/S [x1]" i henhold til Sømandsbeskatningsloven § 10. SKAT havde givet afslag på refusionen med den begrundelse, at fartøjets aktiviteter i en svensk havn skulle anses for "begrænset fart", og at søtransportaktiviteterne derfor udgjorde mindre end de krævede 50 % af driftstiden for måneden.
Fartøjet havde i perioden 7. – 26. april 2014 været beskæftiget med gravning i havn og losning på en klapplads 2 sømil væk i den svenske havn [havn1]. SKAT vurderede, at disse aktiviteter faldt ind under begrebet "begrænset fart", som ikke anses for søtransport i henhold til lovens regler. SKAT opgjorde søtransportaktiviteterne til 20,24 % for april 2014.
Rederiets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabet var berettiget til refusion, idet SKATs fortolkning af refusionsreglerne blev anset for ukorrekt. Repræsentanten henviste til tidligere lignende sager for Landsskatteretten (SKM2011.818.LSR), som var indbragt for domstolene, og anmodede om en afgørelse med genoptagelsestilsagn.
Landsskatteretten lagde til grund, at danske rederier kan opnå refusion af skat for søfarende under visse betingelser, jf. Sømandsbeskatningsloven § 10, stk. 2 og 3. En central betingelse er, at fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 % af driftstiden.
Retten bemærkede, at "begrænset fart" defineres som fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde, samt ved anvendelse af skibe i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende, jf. Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og b. Denne definition finder tilsvarende anvendelse for stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, jf. Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 2.
Det blev yderligere fremhævet, at virksomhed inden for området for begrænset fart ikke anses som søtransport ved anvendelse af Sømandsbeskatningsloven § 10, jf. Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 13, stk. 2. Forarbejderne til loven og EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (jf. 2009/380/EF) understøtter, at udgravnings- eller opmudringsarbejder i og omkring havne eller i fjorde altid falder uden for DIS-ordningen.
Landsskatteretten fandt, at de udførte arbejdsopgaver i april 2014, som omfattede gravning i havn og losning på en klapplads 2 sømil væk i en svensk havn, med rette skulle henføres til virksomhed i begrænset fart. Dette betød, at disse aktiviteter ikke kunne medregnes i opgørelsen af søtransportaktiviteterne i henhold til Sømandsbeskatningsloven § 10, stk. 2.
Retten henviste desuden til Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 9, der fastslår, at refusion sker på grundlag af fartøjets faktiske anvendelse, og til Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 10 og Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 11, som giver rederier mulighed for at vælge mellem måneds- eller årsbasis for opgørelsen af 50 %-kravet. I dette tilfælde var opgørelsen foretaget på månedsbasis.
Landsskatteretten konkluderede, at selskabet ikke var berettiget til refusion for april måned 2014, da skibet "M/S [x1]" havde foretaget søtransportaktivitet under 50 % af driftstiden i den pågældende periode. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.
En skibsreder og hans rederi har fået medhold i en sag mod Skatteministeriet om hæftelse for A-skat for serbiske besætningsmedlemmer.
Skatteministeriet
SkatteministerietSagen omhandlede et rederis anmodning om refusion af skat for januar 2015 for fartøjet "M/S [x1]" i henhold til Sømandsbeskatningsloven § 10. SKAT havde givet afslag på refusionen på 101.796 kr., idet det udførte arbejde med "[by1] oprensning" blev anset for sejlads i "begrænset fart", hvilket medførte, at søtransportaktiviteterne udgjorde mindre end 50 % for måneden.
SKATs afgørelse var baseret på Sømandsbeskatningsloven § 2 og Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 13, stk. 2, som fastslår, at virksomhed med særlige fartøjer i og omkring havne og fjorde i praksis er begrænset fart og ikke kan anses for søtransport ved anvendelse af refusionsreglerne. Der blev også henvist til Skatteministeriets meddelelse og Landsskatterettens kendelse .
Oversigt over gældende beløbsgrænser, fradrag og skattesatser i sømandsbeskatningsloven for de kommende to år.
Oversigt over de gældende satser og tonnagekrav for beskatning af rederivirksomhed i 2025 og 2026.
Rederiet nedlagde påstand om, at de var berettiget til refusion, idet de mente, at SKATs fortolkning af reglerne var forkert, og at der ikke var hjemmel til at nægte refusion for de omhandlede aktiviteter. Sagen blev anset for at vedrøre den samme problemstilling som tidligere sager for Landsskatteretten vedrørende [virksomhed1] A/S, som også var offentliggjort i SKM2011.818.LSR.
En central del af sagens grundlag var Vestre Landsrets dom af 15. juni 2015 vedrørende [virksomhed1] A/S. Landsretten havde i denne dom behandlet begrænsningen af refusionsordningen i Sømandsbeskatningsloven § 10 til ikke at omfatte virksomhed inden for området for "begrænset fart". Det blev fastslået, at Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 13, stk. 2 havde fornøden lovhjemmel, og at aktiviteter i Limfjorden, der bestod i oprensning af indsejlinger og sejlrender, faldt inden for "begrænset fart" i henhold til Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og derfor ikke skulle anses som søtransport. Landsretten behandlede også spørgsmålet om "entreprenørmæssig virksomhed", hvor arbejde udført fra skibet, der var nødvendigt for arbejdets udførelse, blev anset for at falde uden for refusionsordningen.
Sagen omhandler et rederis anmodning om refusion af skat for januar 2014, et beløb på 116.938 kr., i henhold til [Sømand...
Læs mereSagen omhandler et rederis anmodning om refusion af skat på 101.797 kr. for maj måned 2014 for fartøjet "M/S [x1]" i hen...
Læs mereHøring over ændring af gebyrbestemmelser i Søfartsstyrelsens bekendtgørelser for Danmark og Grønland
