Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede en klagers anmodning om dispensation til at behandle udlodninger i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen i to af hans selskaber efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b. Klageren havde stiftet selskaberne G1 Holding ApS og G2 ApS med en anpartskapital på 125.000 kr. kort før den nye selskabslov trådte i kraft, som nedsatte minimumskravet til anpartskapitalen til 80.000 kr. Klageren ønskede at nedsætte anpartskapitalen med nominelt 45.000 kr. og få dette behandlet som en delafståelse.
SKAT afslog anmodningen og henviste til, at udlodningsbeløbene skulle medregnes i klagerens skattepligtige indkomst, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2. SKATs begrundelse var, at kapitalnedskrivningen ikke alene var begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold, da der ikke var sket frasalg af virksomhed eller aktivitetsindskrænkning. SKAT fremhævede, at den omstændighed, at minimumskravet til anpartskapitalen var nedsat i den nye selskabslov, ikke var tilstrækkelig grund til at give dispensation. SKAT bemærkede desuden, at en tidligere bestemmelse i Ligningsloven § 16 A, stk. 8, som tillod dispensation ved kapitalnedsættelser begrundet i ændrede selskabsretlige kapitalkrav, var blevet ophævet ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, og at der ikke var indført en tilsvarende bestemmelse.
Klagerens repræsentant argumenterede for, at det var urimeligt, at klageren skulle være låst til den højere minimumskapital på grund af forsinkelser med ikrafttrædelsen af den nye selskabslov, og at dispensation derfor burde gives. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og henviste til, at dispensationspraksis for Ligningsloven § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b (tidligere Ligningsloven § 16 A, stk. 2) kræver erhvervsmæssig begrundelse. Da den specifikke hjemmel i Ligningsloven § 16 A, stk. 8 til dispensation ved ændrede selskabsretlige kapitalkrav var ophævet, fandtes der ikke grundlag for at imødekomme klagerens anmodning.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at afslå klagerens anmodning om dispensation. Afgørelsen var baseret på en fortolkning af Ligningsloven § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b og den dertilhørende dispensationspraksis.
Landsskatteretten bemærkede, at:
På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at antage, at SKAT burde have tilladt, at udlodningerne behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., når kapitalnedsættelsen alene var begrundet i ændring af de selskabsretlige kapitalkrav.

Oversigt over skattesatser, beløbsgrænser og ejerandelskrav i aktieavancebeskatningsloven for de kommende to regnskabsår.


Sagen angik spørgsmålet om maskeret udlodning i forbindelse med et selskabs indfrielse af gæld til hovedaktionæren. Klageren havde i 2008 købt selskabet [virksomhed1] Limited, som erhvervede en ejendom i England. Grundet finanskrisen blev ejendommen solgt igen, hvilket resulterede i en underbalance i selskabet.
Underbalancen blev udlignet ved, at et af klageren stiftet søsterselskab, [virksomhed4] ApS, indskød 2.800.000 kr. (svarende til 290.278 GBP) i [virksomhed1] Limited. Dette indskud blev efterfølgende overført til klageren som afdrag på hans tilgodehavende i [virksomhed1] Limited, hvorved klagerens fordring blev fuldt indfriet.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Folketinget har nedsat det lovpligtige kapitalkrav til anpartsselskaber fra 40.000 kr. til 20.000 kr. med virkning fra den 27. februar 2025.
SKAT havde oprindeligt overvejet at anvende Aktieavancebeskatningsloven § 28 om reduktion af anskaffelsessummen for anparterne i [virksomhed4] ApS. Efter en fornyet vurdering ændrede SKAT dog opfattelse og anså afdraget på gælden til klageren som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1. SKAT begrundede dette med, at klagerens fordring i [virksomhed1] Limited reelt var værdiløs, og indfrielsen kun var mulig via kapitalindskud fra klagerens andet selskab, hvilket afveg fra almindelige forretningsmæssige dispositioner og kun kunne opnås i kraft af klagerens aktionærindflydelse.
Klagerens repræsentant var enig i, at transaktionerne var omfattet af værnsreglen i Aktieavancebeskatningsloven § 28, hvilket medfører en nedsættelse af anskaffelsessummen for de erhvervede aktier. Repræsentanten anerkendte således, at [virksomhed4] ApS's anskaffelsessum for aktierne ved kapitalindskuddet i [virksomhed1] Limited skulle fastsættes til 0 kr. Klageren var dog uenig i, at der var hjemmel til at omkvalificere afdraget til maskeret udbytte. Det blev anført, at en sådan omkvalificering ville medføre en teknisk dobbeltbeskatning og var i modstrid med princippet om lex specialis, da Aktieavancebeskatningsloven § 28 specifikt regulerer konsekvensen af sådanne dispositioner.

Sagen omhandlede klage over beskatningen af maskeret udlodning til klageren, der var hovedanpartshaver i selskabet H1 Ap...
Læs mere
Sagen omhandlede beskatning af 7.172.928 kr. som maskeret udlodning (aktieindkomst) til klageren, der var hovedanpartsha...
Læs mereLovforslag om ændring af skatteregler vedrørende minimumsbeskatning og internationale koncerner