Nedsættelse af anpartskapital – Anvendelse af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b

Sagen omhandlede en klagers anmodning om dispensation til at behandle udlodninger i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen i to af hans selskaber efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b. Klageren havde stiftet selskaberne G1 Holding ApS og G2 ApS med en anpartskapital på 125.000 kr. kort før den nye selskabslov trådte i kraft, som nedsatte minimumskravet til anpartskapitalen til 80.000 kr. Klageren ønskede at nedsætte anpartskapitalen med nominelt 45.000 kr. og få dette behandlet som en delafståelse.

SKAT afslog anmodningen og henviste til, at udlodningsbeløbene skulle medregnes i klagerens skattepligtige indkomst, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2. SKATs begrundelse var, at kapitalnedskrivningen ikke alene var begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold, da der ikke var sket frasalg af virksomhed eller aktivitetsindskrænkning. SKAT fremhævede, at den omstændighed, at minimumskravet til anpartskapitalen var nedsat i den nye selskabslov, ikke var tilstrækkelig grund til at give dispensation. SKAT bemærkede desuden, at en tidligere bestemmelse i Ligningsloven § 16 A, stk. 8, som tillod dispensation ved kapitalnedsættelser begrundet i ændrede selskabsretlige kapitalkrav, var blevet ophævet ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, og at der ikke var indført en tilsvarende bestemmelse.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at det var urimeligt, at klageren skulle være låst til den højere minimumskapital på grund af forsinkelser med ikrafttrædelsen af den nye selskabslov, og at dispensation derfor burde gives. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og henviste til, at dispensationspraksis for Ligningsloven § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b (tidligere Ligningsloven § 16 A, stk. 2) kræver erhvervsmæssig begrundelse. Da den specifikke hjemmel i Ligningsloven § 16 A, stk. 8 til dispensation ved ændrede selskabsretlige kapitalkrav var ophævet, fandtes der ikke grundlag for at imødekomme klagerens anmodning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at afslå klagerens anmodning om dispensation. Afgørelsen var baseret på en fortolkning af Ligningsloven § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b og den dertilhørende dispensationspraksis.

Landsskatteretten bemærkede, at:

• Den nugældende Ligningsloven § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b svarer til den tidligere gældende .