Fradrag for købsmoms på telefonudgifter og private udgifter – Landsskatterettens afgørelse i sag nr. 21-0057620

Telefonudgifter

Landsskatteretten bemærkede, at klagerens telefon anvendes til både erhvervsmæssige og private formål, og at klageren skattemæssigt var beskattet af fri telefon. Da der ikke forelå en opgørelse over den præcise erhvervsmæssige andel, fastsatte Landsskatteretten den fradragsberettigede andel ud fra et konkret skøn. Retten godkendte skønsmæssigt 50 % af den af klageren opgjorte købsmoms på 3.410 kr. til at være afholdt til virksomhedens fradragsberettigede formål. Dette resulterede i et godkendt momsfradrag på 1.705 kr. Ved skønnet blev der lagt vægt på indehaverens væsentlige behov for at anvende en telefon i virksomheden, men også på manglende dokumentation for en anden telefon til privat brug eller en anden fordeling. SKATs nedsættelse af købsmomsen blev derfor forhøjet med 1.705 kr.

Private udgifter

• Faglitteratur: Landsskatteretten fandt, at udgifterne til tidsskrifter, mode- og ugeblade ikke kunne anses for at være afholdt til brug for virksomhedens leverancer. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indtægten i virksomheden. Desuden blev der stillet skærpede krav til dokumentationen, da der var tale om udgifter, der efter deres art også kunne anvendes privat. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet på dette punkt.
• Radio: Landsskatteretten fandt, at købsmoms vedrørende køb af radio ikke kunne anses for at være afholdt til brug for virksomhedens leverancer. Retten lagde vægt på, at radioen var købt til arbejdsværelset i det private hjem. Udgangspunktet i praksis er, at udgifter til et arbejdsværelse i eget hjem også kan anses for private, medmindre det konkret kan dokumenteres, at udgiften rent faktisk anvendes udelukkende erhvervsmæssigt. Klageren havde ikke dokumenteret, at radioen ikke anvendtes privat. Der blev henvist til U2004.292.H. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet på dette punkt.

Telefon og fri telefon: SKAT nedsatte købsmomsen med 1.695 kr. for telefonudgifter. Klagerens virksomhed havde afholdt moms på 2.514,22 kr. til flere telefonnumre og bredbånd. SKAT godkendte kun fradrag for telefonnummer tilknyttet virksomheden, bredbånd, og et taletidskort til frivillige hjælpere. Øvrige telefonnumre, der blev brugt af familiemedlemmer, blev anset for private udgifter, der ikke kunne fratrækkes som driftsudgifter efter Statsskatteloven § 6, stk. 2. SKAT anvendte en skønsmæssig fordeling på 50 % for den private andel af moms på de godkendte telefonudgifter i henhold til Momsloven § 38, stk. 2, og beskattede klageren af fri telefon med 2.600 kr. efter Ligningsloven § 16, stk. 14 jf. Ligningsloven § 16, stk. 12.

Skønsmæssig forhøjelse af omsætning: SKAT forhøjede virksomhedens salgsmoms med 12.000 kr. på baggrund af mangelfuld bogføring, manglende daglige kasseafstemninger og uoverensstemmelser mellem bogføring og bankkontoudtog. SKAT henviste til Bogføringsloven § 7, stk. 1 og 3 samt Mindstekravsbekendtgørelsen § 7 og 8. SKAT foretog en privatforbrugsberegning, der viste et urealistisk lavt privatforbrug. Baseret på et skønnet rådighedsbeløb for klageren og to børn (jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit G.A.3.1.1.1.3.3), forhøjede SKAT virksomhedens overskud med 48.000 kr. ekskl. moms, hvilket resulterede i en forhøjelse af salgsmomsen med 12.000 kr. Klagerens repræsentant anførte, at skattefri kørselsgodtgørelse på 52.969 kr. og pengegaver fra forældre ikke var medregnet i privatforbrugsberegningen, hvilket ville hæve privatforbruget og fjerne grundlaget for en skønsmæssig forhøjelse. SKAT fastholdt dog forhøjelsen, da der ikke var dokumentation for de påståede gaver, og den skattefri kørselsgodtgørelse ikke påvirkede det beregnede privatforbrug, da virksomhedens og klagerens private økonomi ikke var adskilt.