Beskatning af kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser - henførelse til indkomstår

Sagen omhandlede SKATs beskatning af et kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser, som klageren modtog i 2013, men som SKAT beskattede i 2011. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 57.822 kr.

Klageren havde i 2007 købt investeringsbeviser i Hedgeforeningen [finans1] […], som var lagerbeskattede. Efter finanskrisen faldt værdien, og klageren solgte beviserne i 2010 og 2011 med tab. I 2012 fremsendte [finans2] et betinget tilbud om kompensation for tab, og i 2013 blev der indgået forlig, hvorefter klageren modtog 59.322 kr. [finans2] oplyste, at beløbet var skattepligtigt og skulle selvangives i 2013. Klageren selvangav ikke beløbet.

SKAT modtog oplysning om kompensationsbeløbet i februar 2016 og varslede ændring af skatteansættelsen for 2011 i juli 2016. SKAT mente, at kompensationsbeløbet skulle anses for en regulering af afståelsessummen og derfor medregnes i 2011, da beviserne blev solgt. SKAT fandt, at klageren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbet, hvilket berettigede en ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren nedlagde en principal påstand om forældelse, en subsidiær påstand om fradrag for tab, og en mere subsidiær påstand om beskatning i 2013. Klageren anførte, at hun var ramt af demens og derfor ikke kunne have handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Klagerens revisor oplyste, at revisor ikke havde haft adgang til klagerens bankkontoudtog og ikke havde modtaget oplysninger om erstatningen fra [finans2].

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ved sin manglende selvangivelse af kompensationsbeløbet havde bevirket, at SKAT blev holdt i uvidenhed om den skattepligtige erstatning. Dette medførte, at ansættelsesfristen var suspenderet i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten var således enig med SKAT i, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse var opfyldt.

Landsskatteretten fandt dog, at beskatningen af kompensationsbeløbet skulle henføres til indkomståret 2013. Dette skyldtes, at der først i 2013 blev indgået en endelig bindende aftale om erstatningsbeløbet. Det er ikke muligt efter lagerprincippet at fratrække et tab, som vedrører et tidligere år, i en gevinst for et senere år.

På baggrund heraf nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen af indkomsten i 2011 med 57.822 kr. til 0 kr., i overensstemmelse med klagerens mere subsidiære påstand.