Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et selskab, der driver tolkevirksomhed med både private og offentlige kunder. Ved en skattekontrol og efterfølgende politimæssig ransagning blev der konstateret uoverensstemmelser i selskabets regnskab for indkomståret 2005. Selskabet havde fratrukket udgifter til fremmed arbejde (eksterne tolke), men undersøgelser viste, at beløbene på i alt 168.157 kr. var overført direkte fra selskabets bankkonto til hovedaktionærens private konti.
Selskabet argumenterede for, at de kontante betalinger var nødvendige for at sikre arbejdskraft, og at manglende inkassosager fra tolkene beviste, at betaling var sket. De mente subsidiært, at overførslerne skulle anses som løn eller aktionærlån frem for maskeret udbytte.
Landsskatteretten traf afgørelse om to hovedforhold:
Retten stadfæstede SKATs nægtelse af fradrag på 168.157 kr. Retten lagde vægt på, at det er selskabets pligt at dokumentere driftsomkostninger jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Da betalingerne var overført til aktionærens private konto, og der var betydelig tvivl om fakturaernes realitet, var fradragsretten ikke godtgjort. Overførslerne blev anset som maskeret udbytte i medfør af Ligningsloven § 16 A, stk. 1.
Vedrørende den skønsmæssige forhøjelse grundet negativt privatforbrug bekræftede retten, at aktionærens selvangivne indkomst var usandsynlig lav. Dog fandt retten, at SKATs skøn var behæftet med en vis usikkerhed, herunder manglende korrektion for moms.
| Post | SKATs forhøjelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|
| Yderligere indtægter | 206.250 kr. | 100.000 kr. |
"Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger er Landsskatteretten enig med SKAT i, at der i det konkrete tilfælde er omstændigheder i sagen, der rejser en ikke ubetydelig tvivl om de fremlagte fakturaers realitet."
Samlet set blev selskabets indkomst forhøjet med 168.157 kr. (stadfæstet) og 100.000 kr. (nedsat fra 206.250 kr.).

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.



Sagen omhandler Landsskatterettens stadfæstelse af Skatteankenævnets forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2005-2008. Forhøjelserne skyldtes dels maskeret udbytte i form af kontooverførsler fra klagerens selskab, dels en skønsmæssig forhøjelse baseret på et negativt privatforbrug for indkomståret 2005.
Klageren var eneaktionær i et selskab, der drev virksomhed med tolkning og oversættelse. SKAT indledte en undersøgelse af selskabet, herunder ransagninger, på mistanke om overtrædelse af straffeloven. Det blev konstateret, at flere underleverandører enten ikke svarede på forespørgsler eller oplyste, at de ikke kendte til fakturaer, der angiveligt var betalt kontant af klageren.
SKATs gennemgang af selskabets og klagerens bankkonti afslørede en række overførsler fra selskabet til klageren, som ikke var bogført som løn eller udbytte. Disse overførsler var i selskabets bogføring ofte beskrevet som fakturaer fra underleverandører, men en del af disse underleverandører kendte ikke til fakturaerne eller havde ikke svaret på SKATs forespørgsler. I nogle tilfælde manglede der helt bilag for overførslerne. Selskabet havde bogført disse beløb som udgifter til fremmed arbejde og indgående moms.
Skattestyrelsen sender breve til hovedaktionærer med et urealistisk lavt privatforbrug for at sikre korrekt skattebetaling og mindske et skattegab på milliarder af kroner.
Retten i Helsingør har den 22. december 2021 afsagt dom i en tilståelsessag mod 2 indehavere af et nord-sjællandsk revisions- og bogføringsfirma, der over en periode på små 10 år havde udført og medvirket til moms- og skatteunddragelse for omkring 30 mio. kr.
Klageren anførte over for politiet, at alle overførte beløb ud over lønudbetalinger var anvendt til kontant betaling af tolke, eller at tolkene havde modtaget checks fra klagerens konto. Klageren bestred, at der var tale om udeholdte indtægter, og gjorde gældende, at overførslerne i stedet var ulovlige aktionærlån, som var indfriet, eller alternativt lønindtægt. Klageren anførte desuden, at bevisbyrden for udbytte påhvilede SKAT, og at selskabets godkendte regnskab, udarbejdet af en registreret revisor, samt lønindberetninger, burde lægges til grund.
| Indkomstår | Beløb (kr.) |
|---|---|
| 2005 | 374.212 |
| 2006 | 1.410.327 |
| 2007 | 1.330.990 |
| 2008 | 1.117.960 |
For indkomståret 2005 havde Skatteankenævnet desuden foretaget en skønsmæssig forhøjelse på 125.000 kr. på baggrund af et beregnet negativt privatforbrug på -441.273 kr. Klageren bestred denne opgørelse og anførte, at skønnet var åbenbart urimeligt eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Landsskatteretten havde tidligere i sager vedrørende selskabet for indkomstårene 2005 og 2006 afgjort, at der ikke kunne godkendes fradrag for udgifter til fremmed arbejde og kontorartikler, da der var betydelig tvivl om fakturaernes realitet og manglende dokumentation for faktisk betaling til eksterne leverandører. Disse beløb var i stedet anset for udloddet til klageren. Landsskatteretten havde også tidligere taget stilling til en skønsmæssig forhøjelse på grund af negativt privatforbrug for selskabet i 2005, som blev nedsat til 100.000 kr. (svarende til 125.000 kr. inkl. moms udloddet til klageren).

Sagen omhandler en klager, der drev en personlig virksomhed ([virksomhed1]) og var hovedanpartshaver i et selskab ([virk...
Læs mere
Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af et selskabs indkomst med i alt 1.760.792 kr. for indkomståret 2008. Forhøjelsen sky...
Læs mereNy lov om standardiseret indberetning og udveksling af oplysninger om global minimumsskat