Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en læges skattepligtige indkomst fra vikararbejde i Norge i 2008. Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark og havde tjent 251.147 DKK fra en norsk virksomhed. SKAT forhøjede klagerens indkomst med dette beløb, idet Danmark udnyttede sin subsidiære beskatningsret i henhold til Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 26, stk. 2, da Norge ikke havde beskattet indkomsten. Klageren skulle desuden betale arbejdsmarkedsbidrag af beløbet, da hun var omfattet af dansk social sikring.
Klageren argumenterede for, at det i 2008 var SKATs praksis ikke at udnytte den subsidiære beskatningsret, og at en ændring af praksis med tilbagevirkende kraft var urimelig. Hun henviste til, at hun forud for arbejdet havde undersøgt de skattemæssige forhold med både vikarbureau, revisor og SKAT, som alle bekræftede, at indkomsten ikke ville blive beskattet i Danmark. Klageren fremhævede også udtalelser fra en specialkonsulent fra SKAT i dagspressen, der forsikrede, at læger ikke ville blive ramt af restskat for tidligere indkomster.
Skatteankenævnet og Landsskatteretten afviste klagerens argumenter. De henviste til domme fra Vestre Landsret (SKM 2012.7.VLD) og Østre Landsret (SKM 2013.391.ØLD), som fastslog, at skattemyndighedernes manglende anvendelse af den subsidiære beskatningsret i en årrække ikke i sig selv skaber en fast administrativ praksis, der forhindrer fremtidig anvendelse. Dommene understregede, at passivitet ikke kan sidestilles med en positiv afgørelse, og at udtalelser fra en ansat ved skattemyndighederne eller manglende indgriben i andre tilfælde ikke kan begrunde, at den subsidiære beskatningsret ikke kan bringes i anvendelse. Landsskatteretten stadfæstede derfor nævnets afgørelse.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 251.147 kr. vedrørende løn fra arbejde i Norge. Afgørelsen bygger på Danmarks subsidiære beskatningsret i henhold til Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 26, stk. 2, da Norge ikke havde beskattet indkomsten.
Landsskatteretten henviste til tidligere domme, herunder SKM 2012.7.VLD og SKM 2013.391.ØLD, som fastslår, at:
Det blev således fastslået, at SKAT med rette kunne korrigere klagerens skatteansættelse for indkomsten fra Norge, og at klageren desuden skulle betale arbejdsmarkedsbidrag af beløbet i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, stk. 1, da hun var omfattet af dansk social sikring under opholdet i Norge.

Kritikere sår tvivl om Dansk Industris beregninger af formueskat og peger på manglende sammenhæng med danske exit-regler.


Sagen omhandler en klagers skattepligtige indkomst fra arbejde som lægevikar i Norge i 2008. Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og omfattet af dansk social sikring. SKAT havde korrigeret klagerens skatteansættelse, idet indkomsten fra Norge blev anset for skattepligtig til Danmark i medfør af Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 26, stk. 2, da Norge ikke havde beskattet indkomsten. Klageren skulle desuden betale arbejdsmarkedsbidrag af beløbet i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, stk. 1, litra a.
Klageren gjorde gældende, at hun havde selvangivet korrekt efter de regler og den praksis, der var gældende i 2008, og at SKAT bagudrettet ændrede praksis. Det blev anført, at Skatteministeriet var bekendt med, at indkomst af den pågældende art hverken blev beskattet i Danmark eller Norge, grundet uenighed om fortolkningen af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19 og 14.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder vurderinger af dansk økonomi frem mod 2030, herunder analyser af velfærd og selskabsskat.
Skatteministeriet udgiver for sjette gang Skatteøkonomisk Redegørelse, der giver overblik over centrale dele af skattepolitikken i Danmark.
Skatteankenævnet og Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. De henviste til dommene SKM2012.7.VLD og SKM2013.391.ØLD, som fastslog, at skattemyndighedernes tidligere manglende anvendelse af den subsidiære beskatningsret ikke udgjorde en fast administrativ praksis, der afskar dem fra at anvende bestemmelsen. En passivitet kunne ikke sidestilles med en positiv afgørelse, og lighedsgrundsætningen kunne ikke begrunde, at den subsidiære beskatningsret ikke kunne bringes i anvendelse. Derfor kunne Danmark beskatte indkomsten, da Norge ikke havde gjort det, og der var ikke tale om en ulovlig praksisændring.

Sagen omhandlede en dansk læges skattepligt af indkomst fra arbejde udført for en norsk virksomhed, [virksomhed1], i ind...
Læs mere
Sagen omhandlede beskatning af en dansk lægevikars indkomst fra Norge for indkomstårene 2002-2007. Klageren, der var ful...
Læs mereLovforslag om styrkelse af skattekontrol ved renter og royalties fra udenlandske selskaber med fast ejendom i Danmark