Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradragskontoen for en kommanditist i et ejendomsinvesteringsprojekt, K/S H1, som ejede en udlejningsejendom i Tyskland. Klageren havde selvangivet afskrivninger baseret på en anskaffelsessum, der inkluderede et betydeligt udbyderhonorar og en række andre købsomkostninger.
Skatteankenævnet havde reduceret afskrivningsgrundlaget ved at fjerne størstedelen af udbyderhonoraret, som blev anset for en ikke-afskrivningsberettiget etableringsomkostning. Nævnet godkendte dog visse direkte købsomkostninger som stempelafgift, notar og byggesagkyndig. Klageren argumenterede for, at alle omkostninger skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, blandt andet med henvisning til, at der var tale om køb af "brugte anparter", og at udbyderhonoraret dækkede reelle omkostninger ved ejendomshandlen. Derudover var der uenighed om fradragsretten for udgifter til investorrejser og den korrekte opgørelse af fradragskontoen.
Landsskatteretten afviste klagerens argument om, at der var tale om køb af "brugte anparter". Retten lagde vægt på, at anskaffelsen formelt skete ved tegning af anparter, og at projektets formål hele tiden havde været at udbyde et ejendomsprojekt til private investorer. Det ændrede ikke på opgørelsen af afskrivningsgrundlaget, at kommanditselskabet var stiftet og ejendommen erhvervet før klagerens indtræden, jf. SKM 2008.16 VLR.
I henhold til Afskrivningsloven § 45, stk. 1, skal afskrivningsgrundlaget baseres på den kontantomregnede anskaffelsessum. Ifølge fast praksis, jf. bl.a. SKM 2008.967 HR, kan kun omkostninger, der direkte kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet af de afskrivningsberettigede aktiver, medregnes. Dette omfatter typisk udgifter som stempelafgift, mæglersalær og advokathonorar for skødeudarbejdelse.
Landsskatteretten vurderede de enkelte omkostningsposter:
Landsskatteretten opgjorde afskrivningsgrundlaget og de årlige afskrivninger som følger:
| Post | Beløb (kr.) | I alt (kr.) |
|---|---|---|
| Købesum | 50.592.053 | |
| Godkendte købsomkostninger: | ||
| Stempel | 1.770.720 | |
| Byggesagkyndig | 50.345 | |
| Ejendomsvurdering | 48.158 | |
| Udenlandsk advokat | 110.451 | |
| Notar/tinglysning | 237.484 | 2.217.158 |
| Samlet anskaffelsessum | 52.809.211 | |
| Fratrukket grundværdi (6,00 %) | -3.168.553 | |
| Afskrivningsberettiget anskaffelsessum | 49.640.658 | |
| Årets afskrivninger (5%) | 2.482.033 | |
| Klagerens andel af afskrivninger | 310.254 |
Landsskatteretten foretog en konsekvensændring af fradragskontoen som følge af de ændrede købsomkostninger. Ikke-fradragsberettigede omkostninger skal fragå fradragskontoen, i det omfang de belaster kommanditistens kapitalkonto. Retten justerede kontoen for 2004 i overensstemmelse med sin afgørelse om de enkelte omkostningsposter.

Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026

Sagen omhandler klagerens andel af afskrivninger og opgørelsen af fradragskontoen i kommanditselskabet K/S [virksomhed1] for indkomstårene 2005, 2006 og 2007. Klageren, som kommanditist, havde selvangivet højere beløb for afskrivninger og fradragskonto end det, Skatteankenævnet godkendte. K/S [virksomhed1] er et ejendomsinvesteringsprojekt, der har købt en erhvervsejendom i England.
Skatteankenævnet havde ikke godkendt samtlige projektomkostninger og udbyderhonorarer som en del af ejendommens afskrivningsgrundlag, hvilket medførte en regulering af klagerens andel af afskrivninger og fradragskontoen. Skatteankenævnet henviste til, at kun omkostninger direkte relateret til købet af ejendommen kan indgå i afskrivningsgrundlaget, jf. Afskrivningsloven § 45 og Højesterets dom af 25. november 2008 (). Udbyderhonoraret blev anset for en etableringsudgift, der ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget, jf. også Højesterets dom af 8. september 2009 ().
Udlændinge- og Integrationsministeriets departement
Årsrapporten for 2018 belyser Børne- og Socialministeriets økonomiske resultater, herunder et underskud på 10,8 mio. kr. og udfordringer med fejlkonteringer af refusionsudbetalinger.
Klageren påstod, at projektomkostninger og udbyderhonorar skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, og at fradragskontoen skulle korrigeres i overensstemmelse hermed. Klageren argumenterede for, at der var tale om køb af "brugte anparter", hvilket ifølge SKATs meddelelse SKM2008.390.SKAT og Landsskatterettens kendelse SKM2008.984.LSR skulle medføre, at etableringsomkostninger ikke skulle reducere afskrivningsgrundlaget. Klageren anførte desuden, at de ikke-afskrivningsberettigede udgifter ikke havde belastet kommanditisternes kapitalkonto og derfor ikke skulle fragå fradragskontoen, med henvisning til TS-cirkulære nr. 1, af 11. januar 1990, pkt. 1, litra k og Vestre Landsrets dom TfS 2005.885V.
De konkrete justeringer af fradragskontoen for klagerens 16 andele var som følger:
| Dato | Selvangivet (kr.) | SKAT's opgørelse (kr.) |
|---|---|---|
| 31. december 2005 | 1.401.824 | 1.063.376 |
| 31. december 2006 | 1.178.058 | 855.760 |
| 31. december 2007 | 920.672 | 614.528 |

Sagen omhandler en kommanditists skattemæssige behandling af afskrivninger og fradragskonto i K/S [virksomhed1] for indk...
Læs mere
Sagen vedrørte opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradragskontoen i K/S [virksomhed1] for indkomstårene 2005, 2006 ...
Læs mereHøringssvar til lovforslag om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlag for grønne driftsmidler