Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler, hvorvidt et udlån fra [virksomhed1] ApS til det interesseforbundne selskab [virksomhed2] AG V/[person1] (nu [virksomhed3] AG) er sket på markedsvilkår. [virksomhed1] ApS er ejet af [person2], som er far til [person1], der ejer [virksomhed3] AG. Låneaftalen fra juni 2018 fastsatte en rente på 2 % p.a. indtil udgangen af 2018, hvorefter der ingen forrentning var aftalt, og lånet blev ydet uden sikkerhed. Selskabet indtægtsførte 49.380 kr. i renteindtægter for 2018.
Skattestyrelsen forhøjede selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 med 372.292 kr., idet de fandt, at lånet ikke var på armslængdevilkår. Skattestyrelsen fastsatte renten til 11,5 % p.a. baseret på en gennemsnitlig forbrugslånsrente fra selskabets bankforbindelser i 2021.
Klageren bestred Skattestyrelsens afgørelse og gjorde gældende, at 11,5 % var for højt og ikke repræsenterede en almindelig markedsrente for selskabslån, især i lyset af det historisk lave renteniveau i 2019. Klageren henviste til et indikativt lånetilbud fra [finans1] fra oktober 2023, der angav en rente på 4,85 % p.a. uden krav om sikkerhedsstillelse for et lån af tilsvarende størrelse. Subsidiært foreslog klageren, at renten skulle fastsættes til diskontoen + 4 % p.a.
Landsskatteretten skulle vurdere, om forrentningen af lånet mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] AG var på markedsvilkår. Da [person2] (ejer af [virksomhed1] ApS) er far til [person1] (ejer af [virksomhed3] AG), er parterne interesseforbundne, og transaktionen er omfattet af Ligningsloven § 2, stk. 1. Landsskatteretten bemærkede, at bevisbyrden for, at lånet er indgået på forretningsmæssige vilkår, påhviler selskabet og er skærpet, når parterne er nærtstående, jf. Ligningsloven § 16 h, stk. 6.
Retten fandt ikke, at det var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lånet, herunder forrentningen, var indgået på markedsvilkår. Dette skyldtes, at den aftalte rente på 2 % p.a. var uden sikkerhedsstillelse. Landsskatteretten lagde vægt på følgende:
Landsskatteretten fastsatte på denne baggrund en forrentning på 4,85 % p.a. som værende et udtryk for markedsvilkår. Retten bemærkede, at selvom den gennemsnitlige udlånsrente i perioden var lavere, måtte forrentningen forventes at være ikke uvæsentligt højere, da der ikke var stillet sikkerhed for lånet.
Landsskatteretten opgjorde den samlede renteindtægt i indkomståret 2019 til 177.836 kr. Selskabet havde indtægtsført 49.380 kr. i renteindtægter for samme periode.
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Beregnet renteindtægt | 177.836 |
| Indtægtsført rente | 49.380 |
| Forhøjelse | 128.456 |
Forhøjelsen af selskabets skatteansættelse blev anset for rettidig, da der var tale om kontrollerede transaktioner, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.
Landsskatteretten nedsatte Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 fra 372.292 kr. til 128.456 kr.

Satser og beløbsgrænser i lov om lån til betaling af ejendomsskatter



Sagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af klagerens indkomst som følge af fikserede renteindtægter. Klageren, der er hovedanpartshaver i selskabet G1 ApS, havde ydet rentefri lån til selskabet, som dog var indeksregulerede og tilbagebetales på anfordring. SKAT havde fikseret renteindtægterne for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 til diskontoen med tillæg af 4 pct., da de vurderede, at lånevilkårene ikke var på armslængdevilkår, jf. Ligningsloven § 2.
Klageren havde i 2006 udlånt ca. 2 mio. kr. til selskabet G1 ApS, der investerede i værdipapirer og fast ejendom. Lånene var aftalt rentefri, men skulle reguleres med nettoprisindekset og tilbagebetales på anfordring. Som sikkerhed modtog klageren en panthaverdeklaration i selskabets bankkonto. En tidligere revisor havde oprindeligt oplyst, at rentefrihed var en gangbar fremgangsmåde, men ændrede senere holdning og anbefalede en forrentning på 2,5 pct. p.a. for indeksregulerede lån. Denne praksis blev fulgt for 2007, men den indtrufne finanskrise i efteråret 2008 medførte, at selskabets betalingsevne ophørte, og lånebeløbet på ca. 2 mio. kr. gik tabt.
Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
SKAT fandt, at lånebetingelserne – indeksering, manglende aftalt forrentning og anfordringsvilkår – ikke var på markedsvilkår, jf. Ligningsloven § 2. Da det ikke var muligt at finde sammenlignelige lån uden sikkerhed eller med indeksering, anvendte SKAT princippet om diskonto plus 4 pct., som anført i ligningsvejledningen for tilfælde, hvor en armslængde-rente ikke kan fastlægges med rimelig sikkerhed. SKAT pålignede selskabet en renteudgift, jf. Ligningsloven § 5, og beskattede den korresponderende renteindtægt hos klageren, jf. Statsskatteloven § 4, litra e.
Klagerens repræsentant påstod, at SKAT ikke havde foretaget et individuelt skøn ved fastlæggelsen af markedsrenten. Repræsentanten henviste til praksis, herunder TfS 2009, 232 (SKM2009.28.ØLR), der fastslår, at udgangspunktet for rentefiksering er et individuelt skøn. Kun undtagelsesvis, hvor det ikke er muligt at fastlægge en armslængde-rente med rimelig sikkerhed, kan diskontoen plus 4 pct. anvendes. Repræsentanten argumenterede for, at lånets indeksering og anfordringsvilkår burde medføre en lavere rente, og henviste til Kursgevinstloven § 38, stk. 3, hvor mindsterenten for indeksregulerede obligationer er 2,5 pct. p.a. Det blev også fremhævet, at selskabet var velkonsolideret på lånetidspunktet, og at klageren ikke vurderede tabsrisikoen som stor, før finanskrisen ramte.

Sagen angår et selskabs skatteansættelse for indkomstårene 2017 og 2018, specifikt vedrørende fradragsberettigede renter...
Læs mere
Sagen omhandlede Landsskatterettens afgørelse vedrørende forhøjelse af klagerens selvangivne indkomster for indkomståren...
Læs mereNye krav til energieffektivitet for elnet og kraftværker i Danmark