Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en klage over SKATs afgørelse om fortsat lønindeholdelse med en indeholdelsesprocent på 9 % og pålæggelse af et gebyr på 300 kr. Klageren, der havde offentlig gæld på ca. 59.000 kr. (pr. marts 2015), anmodede om en konkret betalingsevnevurdering for at få nedsat indeholdelsesprocenten. Gælden vedrørte primært underholdsbidrag, arbejdsmarkedsbidrag og restskat, hvoraf en stor del var opstået efter 1998, hvor klageren flyttede sammen med sin samlever.
Klageren indsendte to budgetskemaer, der detaljerede husstandens indkomster og udgifter. Klageren gjorde gældende, at samleverens indkomst var overvurderet af SKAT, og at samleverens gældsforpligtelser ikke var medregnet i budgettet. Desuden argumenterede klageren for, at biludgifter var nødvendige på grund af en kronisk ryglidelse, og at gebyret på 300 kr. for en ændring af en allerede igangværende lønindeholdelse var uberettiget.
SKAT fastholdt sin afgørelse og begrundede den med, at klagerens gæld var opstået under samlivet, hvorfor samleverens indtægter skulle medregnes i budgettet. SKAT afviste desuden biludgifter, medmindre klageren var berettiget til tilskud til invalidebil efter Serviceloven § 114. SKAT oplyste senere, at en betydelig del af klagerens gæld var forældet, herunder arbejdsmarkedsbidrag fra 1997, restskat fra 2001 og 2002, samt en del af underholdsbidraget. De fastholdt dog, at de resterende krav var retskraftige, og at den oprindelige beregning af betalingsevnen var korrekt, selv med mindre fejl i samleverens indkomst, da det ikke ville have ændret den fastsatte procent. SKAT forsvarede også gebyret med henvisning til Inddrivelsesloven § 6 og Inddrivelsesbekendtgørelsen § 28, idet de mente, at en ændring af indeholdelsesprocenten udgjorde en ny iværksættelse.
Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at det var ubestridt, at den del af gælden, som SKAT havde fastholdt, ikke var forældet.
Klageren havde gjort indsigelser mod et inddrivelsesgebyr på 300 kr., der blev pålagt i forbindelse med den påklagede afgørelse om lønindeholdelse. I henhold til Inddrivelsesloven § 6 kan skatteministeren fastsætte gebyrer for iværksættelse af lønindeholdelse. Inddrivelsesbekendtgørelsen § 28 fastsætter gebyret for iværksættelse af lønindeholdelse til 300 kr.
Landsskatteretten fandt, at ordlyden i Inddrivelsesloven § 6 alene foreskriver, at der kan fastsættes et gebyr ved iværksættelse af lønindeholdelse. Med henvisning til bestemmelsens forarbejder, som omhandler indførsel af et saldoprincip, hvorefter der alene skal opkræves ét gebyr for iværksættelse af det enkelte inddrivelsesskridt, uanset at inddrivelsen vedrører flere krav mod samme skyldner, fandt retten ikke hjemmel til at pålægge et nyt gebyr i denne situation.
Selvom SKAT havde truffet en ny afgørelse om en ændret lønindeholdelsesprocent efter klagerens anmodning om en betalingsevnevurdering, kunne dette ikke anses for iværksættelse af et nyt inddrivelsesskridt, da der allerede var en igangværende lønindeholdelse. Landsskatteretten fandt derfor, at opkrævning af gebyret på 300 kr. ikke var sket med rette.
Reglerne om lønindeholdelse fremgår af den dagældende Inddrivelseslov og Inddrivelsesbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013). Beløb fastsat i bekendtgørelsen reguleres årligt, jf. SKM2014.788.SKAT. Retningslinjer for anvendelsen af reglerne om afdragsordninger, som har betydning for forståelsen af reglerne om lønindeholdelse, fremgår af SKM2009.20.SKAT.
Lønindeholdelsesprocenten beregnes som: (Betalingsevne x 100) / (Månedlig A-indkomst - månedligt skattekortfradrag). Den beregnede procent rundes ned til nærmeste hele procent.
Landsskatteretten tiltrådte, at klagerens månedlige nettoindkomst blev opgjort til 8.854 kr. ud fra indkomstregisteret for januar og februar 2015. Klagerens og hans samlevers samlede nettoindkomst skulle opgøres, da gælden i al væsentlighed var stiftet under samlivet, jf. Inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2 og 4.
Landsskatteretten fandt, at et gennemsnit over 12 måneder var mere retvisende for klagerens samlevers indkomst. Baseret på indkomstregisteret for marts 2014 – februar 2015, blev samleverens gennemsnitlige månedlige nettoindkomst opgjort til 12.584 kr. Efter fradrag af udgifter til fagforening på 481 kr., var samleverens nettoindkomst 12.103 kr. om måneden. De fremlagte lønsedler gav ikke grundlag for at antage, at oplysningerne i indkomstregisteret var forkerte, da feriepenge, sundhedsforsikring og personaleforening skulle medregnes.
Klagerens og hans samlevers samlede nettoindkomst blev herefter opgjort til 20.957 kr. (8.854 kr. + 12.103 kr.).
SKAT havde godkendt følgende udgifter, som Landsskatteretten tiltrådte:
| Udgift | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Husleje (efter boligstøtte) | 4.706 |
| El | 800 |
| Vand | 560 |
| Varme | 1.000 |
| Biludgifter | 400 |
| Medicin | 78 |
| Rådighedsbeløb | 10.060 |
| Ydelse på samlevers lån | 2.971 |
| Total udgifter | 20.575 |
Betalingsevnen blev herefter opgjort til 382 kr. om måneden (20.957 kr. - 20.575 kr.).
Lønindeholdelsesprocenten blev beregnet som:
(382 kr. x 100) / (12.278 kr. – 3.710 kr.) = 4,46 %, som nedrundes til 4 %.
På denne baggrund ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse, således at lønindeholdelsesprocenten blev nedsat til 4 %.
Skal du afdrage på gæld eller trækkes i løn som betaling for din gæld? Kender vi alle dine indtægter og udgifter? Det kan have betydning for det beløb, du skal betale af på din gæld.
Ældreministeriet har sendt tre udkast til bekendtgørelser i høring, som skal tilpasse reglerne for borgeres egenbetaling for ældrepleje til den nye ældrelov, der træder i kraft i 2025. Ændringerne er hovedsageligt af teknisk karakter og har til formål at videreføre eksisterende principper under den nye lovgivningsmæssige ramme.
Med vedtagelsen af en ny ældrelov (lov nr. 1651 af 30. december 2024) og en række følgelove er der behov for at opdatere de tilhørende bekendtgørelser. Høringen omfatter derfor:
Kontakt Gældsstyrelsen hvis din indkomst ændrer sig væsentligt for at få justeret din afdragsordning eller lønindeholdelse.
318.000 personer fik i 2021 trukket gæld til det offentlige direkte i deres indkomst, hvilket gav staten et provenu på 1,6 milliarder kroner.
Alle bekendtgørelser forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Denne nye bekendtgørelse samler og viderefører reglerne for egenbetaling for en række ydelser, der nu hører under ældreloven. Dette gælder bl.a. generelle tilbud, helhedspleje, madlevering og madordninger.
Nogle af de centrale betalingslofter er:
| Ydelse | Maksimal egenbetaling (2025-niveau) |
|---|---|
| Madlevering (hovedret) | 63 kr. pr. måltid |
| Madordning (fuld forplejning i plejebolig o.l.) | 4.261 kr. pr. måned |
| Personlig og praktisk hjælp (midlertidigt ophold) | 161 kr. pr. time |
Beregningen af egenbetaling for midlertidige ophold baseres fortsat på borgerens indkomstgrundlag med faste fradragsbeløb.
Dette er en konsekvensændring som følge af, at reglerne om madservice i serviceloven er flyttet fra § 83 til en ny selvstændig paragraf, § 83 b. Bekendtgørelsen opdaterer derfor henvisningerne i den eksisterende betalingsbekendtgørelse (nr. 1481 af 5. december 2023), så de afspejler den nye lovstruktur. Indholdet af reglerne ændres ikke.
Udkastet til bekendtgørelse om takster i friplejeboliger erstatter en bekendtgørelse fra 2008. Den nye bekendtgørelse tilpasser reglerne til ældreloven og ændringer i lov om friplejeboliger. Det fastslås, at friplejeboligleverandører kan opkræve betaling for ydelser som personlig pleje, mad og vask, men taksterne må ikke overstige beliggenhedskommunens egne omkostninger for tilsvarende ydelser. Desuden ophæves regler om mellemkommunal refusion for tilsyn, da kommunens tilsyn med friplejeboliger er bortfaldet.
De tre bekendtgørelser forventes at træde i kraft 1. juli 2025. Eventuelle bemærkninger til udkastene skal sendes til Ældreministeriet senest den 12. juni 2025.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt en række udkast til ændringer af bekendtgørelser og vejledninger i...
Læs mereDette lovforslag, fremsat som en del af **Aftale om Iværksætterpakken** fra juni 2024, introducerer væsentlige ændringer...
Læs mere
Tvist om beregning af erhvervsevnetabsydelse: Anvendelse af årsløn ved opgørelse af ydelser efter opfyldningsprincip
