Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende maskeret udlodning til klageren fra selskabet H1 ApS, som klageren kontrollerede. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2000 og 2003 med henholdsvis 226.425 kr. og 721.350 kr., idet beløbene blev anset for maskeret udlodning.
H1 ApS blev stiftet i 2003 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000 ved en skattefri virksomhedsomdannelse af klagerens personlige virksomhed. Klageren ejede 100 % af selskabet og var direktør. Sagen opstod på baggrund af kontroloplysninger fra de svenske skattemyndigheder vedrørende det svenske selskab G1 AB og dets samhandel med H1 ApS og tilknytning til klageren. G1 AB var ejet af det engelske selskab G2 Ltd, som igen var ejet af G3 Ltd. Klageren blev anset for at have bestemmende indflydelse i disse selskaber.
Den 21. juni 2000 overførte H1 ApS 250.000 SEK (226.425 kr.) til G6 AB, en sælger af kapitalforsikringer. De svenske skattemyndigheder modtog ikke dokumentation for, at H1 ApS havde tegnet en kapitalforsikring i selskabets navn. SKAT anså derfor udbetalingen for skattepligtig udlodning til klageren, da der ikke forelå dokumentation for, at beløbet ikke var benyttet til at tegne en kapitalforsikring til klageren personligt.
Den 16. juni 2003 solgte klageren 50 % af sin båd "X" for 900.000 SEK (721.350 kr.) til BP, direktør i de svenske selskaber G4 AB og G5 AB, som H1 ApS og G1 AB havde leveret konsulentbistand til. BP indbetalte 150.000 SEK til H1 ApS. Den 27. juni 2003 solgte BP båden videre til G2 Ltd for 900.000 SEK. G2 Ltd betalte 150.000 SEK til BP og 750.000 SEK til H1 ApS. Efterfølgende blev 900.000 SEK (721.350 kr.) overført fra H1 ApS til klagerens private konto. Det fremgik dog af register over danske skibe, at klageren fortsat var registreret som 100 % ejer af båden efter salgene. SKAT anså udbetalingen for maskeret udlodning, da der ikke var sket en reel overdragelse af båden, og transaktionerne alene var foretaget for at klageren kunne hæve beløbet uden beskatning.
Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om, at ansættelsesændringerne var ugyldige, da de var foretaget for sent, og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 ikke fandt anvendelse. Subsidiært blev det påstået, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling på grund af manglende afstemning af oplysninger fra de svenske skattemyndigheder med selskabets og hovedaktionærens regnskaber. Mere subsidiært blev det påstået, at ansættelsesændringerne skulle ophæves, da SKATs sag var baseret på udokumenterede formodninger om skatteunddragelse, og klageren afviste at have bestemmende indflydelse i de udenlandske selskaber.
Landsskatteretten fandt, at grundlaget for ekstraordinær genoptagelse var til stede i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Dette skyldtes, at klageren, som hovedaktionær i H1 ApS og med bestemmende indflydelse i G1 AB, groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag ved ikke at meddele oplysninger om overdragelsen af kontrakten med G4 AB/G5 AB til G1 AB og de videre samhandelsforhold. Vurderingen af grov uagtsomhed er uafhængig af, om der er rejst ansvarssag. Ansættelsen blev anset for gyldigt foretaget, da den var varslet inden for fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.
Det blev lagt til grund, at klageren havde den bestemmende indflydelse i G2 Ltd. og G1 AB, blandt andet fordi G1 AB ikke havde viderefaktureret alle konsulenthonorarer til H1 ApS, selvom arbejdet var udført af det danske selskab. På baggrund af oplysningerne om tegning af kapitalforsikring og investeringer i G2 Ltd. og G1 AB, blev det sandsynliggjort, at klageren indirekte var ejer af disse selskaber.
Selskabets udbetaling af 250.000 SEK (226.425 kr.) til G6 AB blev anset for anvendt til tegning af en privat kapitalforsikring med klageren som ejer. Beløbet blev derfor anset som skattepligtig udlodning til klageren i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1.
Vedrørende klagerens salg af båden "X", kunne det ikke dokumenteres, at båden reelt var overdraget til BP eller efterfølgende solgt til G2 Ltd. Klageren var fortsat registreret som eneejer af båden i registret over danske skibe. Udbetalingen af 900.000 SEK (721.350 kr.) blev derfor anset som maskeret udlodning til klageren, ligeledes i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1. Der blev lagt vægt på transaktionernes karakter og tidsmæssige sammenhæng.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for begge indkomstår.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.
SkatteministerietSagen omhandler en klager, der er ejer af selskabet [virksomhed1] ApS, og SKATs afgørelse om beskatning af maskeret udlodning i indkomstårene 2005-2012. SKAT konstaterede, at selskabet havde overført betydelige beløb til ejendomsfirmaer i Dubai, og at der kontinuerligt var udeholdt omsætning og moms fra selskabets regnskab gennem tre forskellige metoder. Disse udeholdte beløb blev af SKAT anset for maskeret udbytte, der var skattepligtigt for klageren.
SKATs afgørelse byggede på, at de udeholdte beløb var brugt til køb af ejendomme i privat regi, og derfor skulle medregnes som udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1. SKAT mente desuden, at klageren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at selvangive udbyttet, hvilket berettigede en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2005-2009 i henhold til .
En 54-årig engelsk finansmand er idømt 6 års fængsel og udvist for bestandigt for omfattende bedrageri mod den danske stat i perioden 2012-2015.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren ikke skulle beskattes af maskeret udlodning, og at SKATs afgørelse var ugyldig. Repræsentanten anførte, at afgørelsen var ugyldig, da SKAT ikke havde afholdt et ønsket møde med klageren. Det blev også fremført, at bogholderiet blev varetaget af en ekstern revisor, som havde givet blank revisionspåtegning, og at klageren derfor ikke kunne anses for at have handlet groft uagtsomt. Endvidere blev det anført, at investeringerne i udlandet var foretaget for selskabets regning og risiko, eller alternativt, at der var tale om et ulovligt anpartshaverlån, som ikke automatisk ville udløse beskatning hos hovedanpartshaveren efter de daværende regler.
De omhandlede beløb for maskeret udlodning var som følger:
| Indkomstår | Maskeret udlodning (kr.) |
|---|---|
| 2005 | 1.802.755 |
| 2006 | 1.126.286 |
| 2007 | 403.190 |
| 2008 | 491.209 |
| 2009 | 1.010.303 |
| 2010 | 676.138 |
| 2011 | 1.562.261 |
| 2012 | 329.886 |
Sagen omhandler en tandlæge, der er eneejer og ansat i sit selskab, og drejer sig om beskatning af selskabsbetalte ydels...
Læs mereSagen omhandlede, hvorvidt klageren var skattepligtig af maskerede udlodninger fra sit helejede selskab, [virksomhed1] A...
Læs mereNy lov om standardiseret indberetning og udveksling af oplysninger om global minimumsskat
