Genoptagelse af skatteansættelse vedrørende kapitalafkast i virksomhedsordning

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2000-2006, som følge af SKATs styresignal SKM 2011.810.SKAT vedrørende en forkert beregning af kapitalafkastsatsen i virksomhedsordningen. Klageren ønskede at nedsætte kapitalafkastet og forøge det opsparede overskud tilsvarende for de pågældende år, samt nedsætte hævet opsparet overskud for 2000 og 2001.

SKAT afviste klagerens anmodning med den begrundelse, at styresignalet alene gav ret til at ændre i rentekorrektionen/kapitalafkastet. SKAT mente ikke, at ændringen i kapitalafkastet samtidig gav adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, da dette er særskilt lovreguleret i Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. SKAT fastholdt, at virksomhedens overskud ikke ændres ved ændringen af kapitalafkastet, og derfor kunne der ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.

Klagerens repræsentant fastholdt anmodningen om ændring af grundlaget for skatten, herunder overskudsdisponering. Det blev anført, at klageren skulle have mulighed for at optimere sin indkomst, som om den korrekte kapitalafkastsats havde været kendt. Repræsentanten henviste til Landsskatterettens kendelser SKM 2013.767.LSR og SKM 2014.372.LSR (sidstnævnte er ikke nævnt i Landsskatterettens afgørelse, men SKM 2014.730.LSR er). Det blev argumenteret, at der var den fornødne sammenhæng, og at et selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30 skulle tillades for ændringer vedrørende kapitalafkastsatsen og direkte afledte konsekvensændringer i efterfølgende års kapitalafkast. Klagerens strategi var at lade sig beskatte af mest muligt af virksomhedens overskud, samtidig med at indkomsten blev optimeret, og den forkerte kapitalafkastsats havde forhindret dette, især i forhold til hæverækkefølgen i Virksomhedsskatteloven § 5 (ikke en del af de endelige lovhenvisninger, da den ikke er central for afgørelsen) og beregningen af topskat af ægtefællers positive nettokapitalindkomst jf. Personskatteloven § 7.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt, da den forkert opkrævede kapitalafkastsats havde betydning for klageren. Klageren kunne, hvis den korrekte kapitalafkastsats havde været kendt, have afpasset sin indkomstdisponering for indkomstårene 2000-2006 bedre til topskattegrænsen.

Landsskatteretten henviste til: