Genoptagelse af skatteansættelse grundet fejlagtig kapitalafkastsats i virksomhedsordning

Klageren ønskede ingen ændringer, hvis det ikke var muligt at ændre opsparingen for de nævnte år.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2002, 2003 og 2006. Afgørelsen blev truffet med henvisning til SKATs styresignal SKM 2011.810, som åbner mulighed for genoptagelse af ansættelser efter Skatteforvaltningsloven §§ 26 og 27, hvis den skattepligtige er blevet stillet dårligere som følge af en forkert beregnet kapitalafkastsats.

Retten henviste desuden til tidligere kendelser:

• SKM 2013.767: Her blev det fastslået, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter Skatteforvaltningsloven §§ 26, 27 og 30 var opfyldt i en sag vedrørende tvangshævninger som følge af finansielle aktiver. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger blev anset for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30.
• SKM 2014.730: Denne kendelse tillod ligeledes ændret overskudsdisponering for at afpasse kapitalindkomst og personlig indkomst til topskattegrænsen.

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt i klagerens sag, da den forkert opkrævede kapitalafkastsats havde betydning for klageren og medførte, at en for stor del af virksomhedens overskud var blevet tvangshævet i stedet for opsparet i virksomhedsordningen. Klageren ville, hvis den korrekte sats havde været kendt, have kunnet afpasse sin personlige indkomst bedre til topskattegrænsen.

Konklusion

Klageren blev anset for berettiget til at få genoptaget ansættelsen med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Endvidere blev klageren berettiget til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, idet omvalget var direkte forbundet med ændringen. Det blev præciseret, at ændringer kunne ske i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men ikke i de faktiske hævninger eller kapitalafkastgrundlagene. Det blev understreget, at omvalg kun kunne ske, hvor der var en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT blev pålagt at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2002, 2003 og 2006.

Klagerens repræsentant fastholdt, at der skulle ske genoptagelse, og at klageren skulle have mulighed for at optimere sin indkomst, som han ville have haft, hvis den korrekte kapitalafkastsats havde været kendt. Det blev anført, at der var hjemmel i Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1 til at ændre beslutning om overførsel af overskud, når skatteansættelsen ændres som følge af Skatteforvaltningsloven §§ 26 og 27. Klageren henviste til SKM2011.810.SKAT, punkt 2.2., som angiver, at skatteyder kan få genoptagelse tilbage til år 2000, hvis en for høj kapitalafkastsats har bevirket en for høj skatteansættelse.

Klagerens strategi var at lade sig beskatte af mest muligt af virksomhedens overskud, samtidig med at topskat blev begrænset. Klageren mente at være stillet dårligere, da kapitalafkastet, jf. hæverækkefølgen i Virksomhedsskatteloven § 5 (ikke en del af de endelige love, da den ikke er central for afgørelsen), skal hæves forud for resterende overskud. Desuden sker beregningen af topskat af ægtefællers positive nettokapitalindkomst, jf. Personskatteloven § 7, på toppen af den af ægtefællernes personlige indkomst, der er størst. Klageren mente, at der var den fornødne sammenhæng til at tillade et selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30.

Klageren anmodede om følgende ændringer: