Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede SKATs opkrævning af told og importmoms af et vareparti, der var henført under proceduren for toldoplag. SKAT mente, at varepartiet var unddraget toldtilsyn, da det ikke befandt sig på den adresse, der var oplyst i en forudanmeldelse til proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse.
Selskabet havde bevilling til at anvende proceduren for offentligt toldoplag, herunder overførselsproceduren, og var godkendt afsender til at forsende varer efter proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse. Selskabet fremsendte en forudanmeldelse om indladning af 26 paller sko med Norge som destinationsland fra en adresse i [by2]. SKAT udtog angivelsen til fysisk kontrol, men ved ankomst til den oplyste adresse blev det konstateret, at hverken lastbilen eller varepartiet befandt sig der. En medarbejder oplyste, at bilen stadig var i [by1] og var ved at blive læsset.
SKAT opkrævede told og importmoms på i alt 286.548,70 kr. med den begrundelse, at varepartiet var unddraget toldtilsyn, og at der dermed var opstået toldskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1. Importmoms blev opkrævet efter Momslovens § 12, stk. 1, uden fradragsret efter Momslovens § 37, stk. 2.
Selskabet nedlagde påstand om nedsættelse til 0 kr., idet varepartiet stadig befandt sig på toldoplaget og endnu ikke var frigivet til forsendelsesproceduren. SKAT udtalte senere, at de var enige i, at varepartiet ikke kunne anses for frigivet til forsendelsesproceduren og derfor fortsat måtte anses for at være under toldoplagsproceduren. SKAT var også enig i, at varepartiet ikke var unddraget toldtilsyn i forhold til toldoplagsproceduren, forudsat at varerne befandt sig på toldoplagsadressen i [by1] og dette fremgik af toldoplagsregnskabet, hvilket dog ikke var dokumenteret.
Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og nedsatte opkrævningen af told og importmoms til 0 kr.
Retten lagde til grund, at selskabet under sin tilladelse som Godkendt Afsender havde forudanmeldt forsendelse af et vareparti, der var angivet til oplæggelse på selskabets offentlige toldoplag i [by1], og som skulle transporteres til Norge. Det fremgik af forudanmeldelsen, at varepartiet befandt sig på adressen for selskabets offentlige toldoplag i [by2].
Det blev videre lagt til grund, at varepartiet på tidspunktet for SKATs kontrol stadig befandt sig ved selskabets adresse i [by1] og var ved at blive læsset på en lastbil. Transporten af varepartiet måtte anses for at skulle være sket i henhold til selskabets bevilling til at anvende overførselsproceduren efter i forbindelse med transporten fra [by1] til [by2].
Retten fandt indledningsvis, at da varepartiet på tidspunktet for SKATs kontrol endnu ikke var frigivet til proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, skulle varepartiet anses for fortsat at være henført under proceduren for offentligt toldoplag, jf. princippet i EU-Domstolens dom i sag C-542/11 (Codirex Expeditie BV). Dette er i overensstemmelse med EF-Toldkodeksens artikel 98, der definerer toldoplag, og EF-Toldkodeksens artikel 37, stk. 1, om toldtilsyn.
Retten fandt videre, at den omstændighed, at varepartiet på kontroltidspunktet var ved at blive læsset på en lastbil ved selskabets adresse for et offentligt toldoplag i [by1], ikke kunne medføre, at varepartiet derved endeligt var blevet flyttet fra det offentlige toldoplag. SKAT var derved ikke reelt blevet frataget muligheden for at sikre toldtilsynet med varepartiet i forhold til dets status som varer henført under proceduren for offentligt toldoplag.
Det blev således ikke godtgjort, at det pågældende vareparti var blevet unddraget toldtilsyn. Der var følgelig ikke opstået told- og momsskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1 og Momslovens § 12, stk. 1. Den påklagede opkrævning af told og importmoms på i alt 286.548,70 kr. blev derfor nedsat til 0 kr.

En proaktiv kontrol af 800.000 energidrikke har ført til en efteropkrævning på knap en halv million kroner grundet fejlagtig toldstatus ved import via Norge.



Sagen omhandlede en efteropkrævning af told og importmoms på 15.000 kr. fra SKAT mod et selskab, der fungerede som godkendt afsender. Baggrunden var, at et vareparti blev anset for unddraget toldtilsyn, da det ikke befandt sig på den oplyste adresse under en fysisk kontrol forud for frigivelsen af en forsendelsesangivelse i NCTS-systemet. Desuden var forsendelsesangivelsen ikke medbragt i den lastbil, hvor varepartiet skulle befinde sig.
Selskabet indsendte den 27. februar 2013 en forudanmeldelse af en forsendelse til indladning og afgang samme dag. Kort efter meddelte SKAT, at forsendelsen var udtaget til fysisk kontrol. Da SKAT ankom til den anmeldte adresse, var varepartiet ikke til stede. Lastbilen med varepartiet vendte tilbage kort efter, men forsendelsesangivelsen var ikke medbragt. Forsendelsen blev som følge heraf ikke frigivet i NCTS-systemet.
462,5 kilo eller omkring 16.000 dåser fyldt med nikotinposer er blevet fundet og nu tilbageholdt i et københavnsk pakkecenter. Den voldsomme stigning i antallet af pakker, der kommer til Danmark, kræver en god og effektiv toldkontrol, mener skatteministeren.
En dom fra Højesteret slår fast, at drivhusskeletter uden glas skal fortoldes som aluminiumskonstruktioner og ikke som præfabrikerede bygninger.
SKAT mente, at varepartiet var unddraget toldtilsyn, hvilket medførte toldskyld efter EF-Toldkodeks artikel 203, stk. 1 og moms efter Momsloven § 12, stk. 1. Selskabet blev anset for debitor efter EF-Toldkodeks artikel 203, stk. 3, da det påhvilede selskabet at opfylde betingelserne for varepartiets midlertidige opbevaring eller forsendelsesprocedure. Told- og importmomsbeløbet blev opgjort ud fra en fakturaværdi på 37.500 kr., som selskabet havde stillet sikkerhed for.
Selskabet nedlagde principal påstand om, at det ikke kunne anses for debitor, da forsendelsesangivelsen ikke var opstartet, og varepartiet derfor stadig var under proceduren for midlertidig oplæggelse. Selskabet mente, at indehaveren af det midlertidige oplag, [virksomhed1] A/S, skulle anses for debitor. Subsidiært påstod selskabet, at told- og importmomsbeløbet skulle nedsættes, da varepartiets fakturaværdi fra eksportøren i Bangladesh kun udgjorde USD 4.109, hvilket ville resultere i et samlet beløb på 9.201 kr. SKAT var enig i, at beløbet skulle opgøres ud fra prisen til eksportøren i Bangladesh, men fastholdt, at selskabet var debitor.

Sagen omhandlede SKATs efteropkrævning af told, tillægstold og importmoms på i alt 288.118,53 kr. for perioden 25. juli ...
Læs mere
Sagen omhandlede SKATs opkrævning af told og importmoms som følge af manglende dokumentation for forskriftsmæssig afslut...
Læs mereNy lov: Kriminalitet kan medføre genopstandelse af eftergivet gæld til det offentlige