Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en skatteyder, hvis skattepligtige indkomst blev forhøjet for indkomstårene 2014, 2015 og 2017 som følge af betydelige uforklarede indsætninger på personlige bankkonti i [finans1] og [finans2]. Oplysningerne om indsætningerne blev tilvejebragt gennem materiale fra politiet og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Skattestyrelsen konstaterede, at klageren havde modtaget over 8 mio. kr., som ikke var selvangivet.
| Indkomstår | Skattestyrelsens forhøjelse | Klagerens påstand | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| 2014 | 4.303.774 kr. | 0 kr. | 4.303.774 kr. |
| 2015 | 1.486.250 kr. | 0 kr. | 1.486.250 kr. |
| 2017 | 2.219.291 kr. |
| 0 kr. |
| 2.219.291 kr. |
Klageren gjorde gældende, at indsætningerne primært vedrørte private lån fra familie og venner, skattefri udlejning af et værelse samt refusion af udlæg. For et beløb på 2.000.000 kr. blev der fremlagt et gældsbrev fra et selskab på Jersey, og for 500.000 kr. et gældsbrev fra en privatperson. Klageren anførte desuden, at han på grund af alvorlig sygdom og en tidligere konkurs havde haft vanskeligt ved at fremskaffe dokumentation.
Skattestyrelsen og senere Landsskatteretten afviste forklaringerne, da de ikke var underbygget af objektive kendsgerninger. Der manglede dokumentation for forrentning, afvikling og reel udbetaling af lånene i tidsmæssig sammenhæng med gældsbrevene. Specifikt vedrørende udlejning af værelse var der ikke fremlagt dokumentation for lejens størrelse eller beregning af bundfradrag i henhold til Ligningsloven § 15p.
For indkomståret 2014 skete forhøjelsen efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Landsskatteretten fandt dog, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt, da det blev anset for groft uagtsomt ikke at have selvangivet så betydelige beløb. 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt, da fristen først begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor klagerens frist for at indsende udbedt materiale udløb.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed. Retten lagde vægt på den faste praksis om, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indsætninger på bankkonti stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. Statsskatteloven § 4.
"Det er klageren, der har bevisbyrden for, at indsætninger og bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger."
Retten konkluderede specifikt:
Alle indsætninger blev bekræftet som skattepligtig personlig indkomst i medfør af Personskatteloven § 3, stk. 1, og der skulle svares arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 2.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.


Sagen omhandlede, hvorvidt en række kontante indbetalinger på klagerens bankkonto i 2011, i alt 337.035 kr., skulle anses som skattepligtig indkomst eller som skattefrie lån. Klageren hævdede, at beløbene var rentefrie lån fra familiemedlemmer og venner, ydet for at finansiere opstarten af en restaurant, som klageren overtog i slutningen af 2011. Som dokumentation fremlagde klageren enslydende låneaftaler for hvert enkelt lån og henviste til den vietnamesiske kultur, hvor pengeudlån mellem familie og venner er almindeligt. Klageren fremlagde desuden dokumentation for påbegyndt tilbagebetaling af nogle af lånene, herunder en overførsel til en tredjepart og en overførsel efter SKATs afgørelse.
SKAT forhøjede klagerens indkomst med det fulde beløb, idet de mente, at klageren ikke havde godtgjort, at midlerne stammede fra beskattede kilder. SKAT lagde vægt på, at der manglede objektiv dokumentation for pengestrømmene mellem långivere og klageren, da beløbene var indsat kontant, og långiverne ikke kunne dokumentere deres evne til at udlåne midlerne. SKAT fandt desuden låneaftalerne usædvanlige på grund af rentefrihed og den lange tilbagebetalingsfrist (til 2025). SKAT argumenterede for, at der skulle stilles skærpede krav til dokumentationen, da der var tale om lån mellem familiemedlemmer.
Kirkeministeriet sender et nyt notat med 11 konkrete ændringsforslag i høring hos landets anerkendte trossamfund.
Nordsøfonden leverer et overskud på 466 mio. kr. i 2017 og sikrer statskassen 1,6 mia. kr. efter et år præget af stigende oliepriser og historiske investeringsbeslutninger.
Klageren bestred også SKATs ret til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse. Klageren mente, at hun var omfattet af den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold og derfor skulle have haft varsel inden den 1. juli 2013. Desuden hævdede klageren, at hun ikke havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og at SKAT havde overskredet den 6-måneders reaktionsfrist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da SKAT allerede i november 2012 havde kendskab til hendes økonomiske forhold. Mest subsidiært gjorde klageren gældende, at to af beløbene var afgiftsfri gaver fra hendes mor i henhold til Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra a.

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014-2018, baseret på...
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt større pengebeløb, som klageren modtog fra sin bror i indkomstårene 2011, 2013, 2016 og 2017,...
Læs mereNy lov: Kriminalitet kan medføre genopstandelse af eftergivet gæld til det offentlige