Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en opkrævning af tinglysningsafgift i forbindelse med en fejlbehæftet ejendomshandel. Et selskab havde ved en fejl tinglyst et skøde på en hel ejendom, selvom købsaftalen kun omfattede en mindre, udstykket del. For at rette fejlen blev den del af ejendommen, der ikke skulle have været overdraget, tinglyst tilbage til den oprindelige sælger (tilbageskødet).
Ved denne korrigerende tinglysning betalte selskabet kun den faste grundafgift og undlod den variable afgift, idet de mente, at transaktionen skulle sidestilles med en afgiftsfri berigtigelse i henhold til principperne i Tinglysningsafgiftsloven § 23.
Skattestyrelsen var uenig og opkrævede fuld variabel tinglysningsafgift for tilbageskødningen. Afgiften blev beregnet på baggrund af ejendommens forventelige kontantværdi på 7.665.000 kr., hvilket resulterede i en yderligere afgift på 46.000 kr. Skattestyrelsen argumenterede for, at betingelserne for afgiftsgodtgørelse ikke var opfyldt, da det ikke var den identiske, fulde ejendom, der blev tilbageskødet.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at der skulle betales fuld tinglysningsafgift for tilbageskødningen af en del af en ejendom.
Retten begrundede sin afgørelse med følgende punkter:
Ingen hjemmel til modregning: Landsskatteretten fastslog, at der ikke findes hjemmel i tinglysningsafgiftsloven til at modregne en forventet afgiftsgodtgørelse i den afgift, der skal betales ved en ny tinglysning. Den korrekte procedure er at betale den fulde afgift og efterfølgende anmode om godtgørelse. Selskabet havde derfor ikke et retskrav, der kunne modregnes på tinglysningstidspunktet.
Betingelser for godtgørelse ikke opfyldt: Retten fandt, at betingelserne for godtgørelse i Tinglysningsafgiftsloven § 23 ikke var opfyldt. En central betingelse for godtgørelse ved korrektion af en fejlagtig identifikation af en ejendom er, at fejlen rettes ved en ny tinglysning, der omfatter hele den samme faste ejendom. I denne sag blev kun en del af den oprindeligt overdragne ejendom tilbageskødet, hvorfor betingelsen om identisk ejendom ikke var opfyldt.
Godtgørelsesreglerne er udtømmende: Landsskatteretten henviste til forarbejderne og fastslog, at reglerne om godtgørelse i tinglysningsafgiftsloven er udtømmende. Der er derfor ikke grundlag for at anvende principperne i loven analogt eller udvidende på situationer, der ikke direkte er omfattet af bestemmelserne.
Da betingelserne for afgiftsgodtgørelse ikke var til stede, skulle tilbageskødningen betragtes som et selvstændigt ejerskifte, der var afgiftspligtigt efter de almindelige regler i Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 4. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens opkrævning af yderligere 46.000 kr. i tinglysningsafgift.

Højesteret fastslår, at tinglysningsafgift betalt af et selskab ikke kan modregnes i gaveafgiften ved et generationsskifte.



Sagen omhandler et selskabs anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift på 46.000 kr. i forbindelse med en ejendomsoverdragelse og efterfølgende korrektion. I 2016 ønskede selskabet at udstykke en ejendom til flere parceller med henblik på salg. Ved en fejl blev et skøde (skøde 1) tinglyst den 2. juni 2016, før udstykningen var endeligt registreret hos Geodatastyrelsen. Dette medførte, at køber blev registreret som ejer af hele ejendommen i stedet for kun den tiltænkte parcel.
Den 17. juni 2016 blev udstykningen registreret, og ejendommen bestod herefter af seks matrikler. For at korrigere fejlen tinglyste selskabet den 8. juli 2016 et nyt skøde (skøde 2), hvor fem af de seks matrikler blev tilbageført til sælgeren. Den sjette matrikel, som var den oprindeligt tiltænkte parcel for køber, blev ikke tilbageført.
Selskabet anmodede den 1. august 2017 SKAT om godtgørelse af den variable tinglysningsafgift på 46.000 kr. for begge skøder. Anmodningen blev indgivet med henvisning til en ny lovændring, , der indførte muligheden for tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved fejlbehæftet tinglysning, jf. .
Tinglysningsretten præciserer afgiftsreglerne ved adkomstskifte via dom og henviser alle spørgsmål om beregning til Skattestyrelsen.
Det er blevet præciseret, at erhvervsøjemed ved udstykning med videresalg for øje skal angives direkte i tinglysningens fritekstfelt.
SKAT afviste anmodningen med den begrundelse, at ejendommen tinglyst i skøde 1 ikke var identisk med de ejendomme, der blev tinglyst i skøde 2. SKAT henviste til, at for at kunne opnå godtgørelse efter Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 6, skal der være sket en fejlagtig identifikation af hele ejendommen, og korrektionen skal ske ved, at det identiske areal i sin helhed skødes tilbage til den oprindelige sælger. Da kun 5/6 af ejendommen blev tilbageført, fandt SKAT ikke, at betingelserne var opfyldt.
Selskabet fastholdt sin påstand om godtgørelse og argumenterede for, at den valgte korrektionsmetode førte til samme resultat som en fuld tilbageskødning og efterfølgende overskødning af den udstykkede parcel. Selskabet fremhævede, at muligheden for refusion først opstod med lovændringen pr. 1. juli 2017, og at den tekniske fremgangsmåde ved berigtigelsen af fejlen ikke burde være afgørende for, om der kunne ske tilbagebetaling af tinglysningsafgiften.

Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens afslag på godtgørelse af tinglysningsafgift på 33.250 kr. vedrørende over...
Læs mere
Sagen omhandlede en klage over SKATs afslag på godtgørelse af tinglysningsafgift i forbindelse med en ejendomsoverdragel...
Læs mereÆndring af ejendomsskattelov m.fl.: Eftergivelse af grundskyld i dødsboer, berostillelse af opkrævninger og justering af tilbagebetalingsordning