Manglende dokumentation for driftsudgifter til Ferrari – Stadfæstelse af SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om godkendelse af fradraget. Repræsentanten argumenterede for, at bilen blev anvendt i selskabets markedsføring, herunder til kørsel på bane med kunder og til velgørenhedsarrangementer, hvilket var muligt, selvom bilen ikke var indregistreret. Det blev anført, at udgifterne til Ferrarien havde tjent sig hjem gennem nye og eksisterende kunder. Repræsentanten mente, at SKATs vurdering alene var baseret på bilens pris og ikke på dens faktiske brug i virksomheden. Det blev desuden fremhævet, at en uindregistreret bil ikke kunne have nogen privat anvendelse i den periode, hvor den var uindregistreret, og at udgifterne derfor måtte anses for at være med til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets skattepligtige indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for udgifter til en Ferrari. Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som fastslår, at udgifter skal være afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten for at være fradragsberettigede.

Landsskatteretten lagde vægt på, at:

• De fratrukne udgifter ikke var dokumenteret.
• Det ikke kunne fastslås, at udgifterne vedrørte selskabets drift.
• Det ikke var dokumenteret, at bilen var anvendt i forbindelse med selskabets indkomsterhvervelse.

På baggrund heraf kunne der ikke godkendes fradrag for udgifterne.

SKATs afgørelse

SKAT anså klageren for skattepligtig af maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 1. SKATs begrundelse var, at Ferrari’en ikke blev anset for anskaffet eller anvendt til erhvervsmæssigt formål, da den ikke var indregistreret i hele ejerperioden og dermed ikke fuldt ud kunne anvendes i selskabets drift. SKAT mente, at anskaffelsen af den dyre og eksklusive bil ikke var begrundet i selskabets forhold, hverken markedsføringsmæssigt eller driftsmæssigt, men snarere tilgodeså hovedanpartshavernes personlige interesse. Derfor kunne omkostningerne ikke fradrages efter Statsskatteloven § 6, stk. 1. For 2012 og 2013 bemærkede SKAT desuden, at der ikke var indsendt fyldestgørende dokumentation for afholdelse af leasingudgifterne.

SKAT fordelte den maskerede udlodning ligeligt mellem klageren og hans bror, som også var hovedanpartshaver. De samlede beløb, som klageren blev beskattet af, var:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren ikke skulle beskattes af maskeret udlodning. Repræsentanten anførte, at bilen blev anvendt i selskabets markedsføring, herunder til kørsel på bane med kunder og til velgørenhedsarrangementer, hvilket var muligt, selvom bilen ikke var indregistreret. Det blev fremført, at udgifterne til Ferrari havde tjent sig hjem på opgaver fra nye og eksisterende kunder, og at SKATs konklusion alene baserede sig på bilens pris frem for dens faktiske brug. Klageren mente ikke, at en uindregistreret bil kunne have privat anvendelse, og at udgifterne derfor var erhvervsmæssige og fradragsberettigede.