Fradrag for underskud i diskoteksvirksomhed nægtet grundet mangelfuldt regnskab

Sagen omhandler en klager, der drev et diskotek og for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 havde selvangivet underskud på henholdsvis 70.660 kr., 160.936 kr. og 228.890 kr. SKAT nægtede fradrag for underskuddene, da en kontrol af regnskabsmaterialet afslørede væsentlige mangler.

Regnskabsmæssige mangler

SKAT konstaterede en række alvorlige fejl og mangler i virksomhedens bogføring:

• Der manglede et dagligt kasseregnskab med afstemninger, hvilket gjorde det umuligt at følge pengestrømmene.
• Der blev fundet negative kassebeholdninger og uforklarlige reguleringer i bogføringen.
• Der var uoverensstemmelser mellem de daglige omsætningsopgørelser og den bogførte omsætning.
• Dokumentation for kontante udgifter, såsom musikhonorarer, var mangelfuld.
• Der var tegn på brug af sort arbejdskraft, da personer havde arbejdet i virksomheden uden at være lønangivet.
• Der manglede lagerlister og fuld dokumentation for huslejeudgifter og tab ved virksomhedsophør.

Klageren argumenterede for, at bogføringen var tilstrækkelig for en ikke-regnskabsuddannet, og at SKAT burde have reageret tidligere. Desuden mente klageren, at de opnåede bruttoavancer var branchekonforme, og at SKAT kunne have beregnet omsætningen ud fra varekøb.

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse med henvisning til, at regnskabsmaterialet var uegnet som grundlag for en korrekt indkomstopgørelse, og at SKAT derfor var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse og nulstille resultatet, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst, jf. Skattekontrolloven § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab, der er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. Skattekontrolloven § 3.

Kravene til regnskabet for de pågældende indkomstår fremgår af bogføringsloven, årsregnskabsloven og diverse mindstekravsbekendtgørelser. Hvis regnskabet ikke opfylder disse krav, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5.

Landsskatteretten fandt, at kravene til regnskabsgrundlaget ikke var opfyldt, og at virksomhedens regnskabsmateriale dermed ikke kunne danne grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse. Retten lagde særligt vægt på, at der ikke var foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. SKAT var derfor berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Der var desuden ikke grundlag for at ændre myndighedens skøn, hvorfor Skatteankenævnets afgørelse blev stadfæstet.