Beskatning af indkomst fra ulovligt hashsalg opgjort efter faktiske dagstakster frem for mængde

Klagerens anbringender

Klagerens repræsentant argumenterede for, at inddragelse af udbytte fra kriminalitet bør ske via konfiskation og ikke beskatning. Derudover blev det anført, at aftaler om hashhandel er i strid med lov og ærbarhed, hvorfor der ikke er erhvervet ret til indkomsten efter det almindelige retserhvervelsesprincip. Subsidiært blev det anført, at klageren kun havde modtaget et fast vagthonorar på 300-400 kr. pr. dag, og at han kun var en af flere deltagere.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fastslog indledningsvist, at indtægt fra strafbare handlinger er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4, hvilket også er bekræftet af Højesteret i TfS 1999, 86 HD. Retten fandt dog, at da klageren var dømt i en tilståelsessag, skulle hans specifikke forklaring til retsbogen om sin rolle og indtjening lægges til grund for beskatningen.

Da klageren havde forklaret, at han modtog 300-400 kr. pr. vagt, og perioden var fastsat til 45 dage, fandt retten, at indkomsten passende kunne ansættes derefter frem for at bruge en teoretisk avance pr. gram.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse. Retten stadfæstede princippet om skattepligt for ulovlig indkomst i medfør af Statsskatteloven § 4, men nedsatte forhøjelsen fra 54.000 kr. til 13.500 kr.

"Landsskatteretten finder herefter, at det skattepligtige beløb passende kan opgøres til 13.500 kr., svarende til 45 dage a 300 kr., der udgør klagerens indkomst for deltagelse i hashhandlen, jf. forklaringen til retsbogen herom."

Nedsættelsen skete under henvisning til Skattekontrolloven § 5, stk. 3 (daværende affattelse), da retten fandt, at klagerens faktiske forklaring i byretten gav et mere retvisende grundlag for det skønsmæssige beløb end SKATs beregningsmodel.

Med udgangspunkt i disse sorte lønninger og skønnede gennemsnitlige timelønninger (61,25 kr. i 2005, 60 kr. i 2006 og 65 kr. i 2007) beregnede SKAT det samlede antal sorte arbejdstimer. Disse timer blev derefter omregnet til udeholdt omsætning ved at anvende en gennemsnitlig afregningspris på 125 kr. over for kunderne. Den samlede udeholdte omsætning blev skønsmæssigt ansat til 1.955.300 kr. i 2005, 5.207.762 kr. i 2006 og 2.432.750 kr. i 2007. SKAT nedsatte den udeholdte omsætning med moms (20%) og de ikke-registrerede lønudgifter. Derudover konstaterede SKAT, at klageren havde modtaget uregistrerede huslejeindtægter fra de ansatte litauere, som var reduceret i deres løn. Disse beløb blev tillagt klagerens indkomst:

Den samlede udeholdte personlige indkomst blev herefter opgjort til 576.630 kr. i 2005, 1.812.710 kr. i 2006 og 783.908 kr. i 2007.

Østre Landsrets dom

Østre Landsret havde i en dom af 31. maj 2012, hvor klageren var tiltalt for skatte- og momsunddragelse samt unddragelse af arbejdsmarkedsbidrag, udtalt, at det ikke kunne udelukkes, at en mindre del af arbejdstimerne vedrørte fastprisaftaler, og at der var usikkerhed vedrørende huslejeudgifter og fradragsberettigede omkostninger. Landsretten fandt dog, at det var godtgjort, at klageren med forsæt til skatteunddragelse havde undladt at selvangive overskud i et omfang, der unddrog det offentlige mindst 1 mio. kr. i indkomstskat.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr., idet den manglende omsætning ikke skulle indgå i klagerens resultat, da de litauiske ansatte ifølge klageren var ansat af andre parter. Vedrørende husleje erkendte klageren, at der var trukket huslejebetaling i de ansattes løn, men fandt oplysningerne uforståelige.