Indbetaling af uretmæssigt faktureret moms ved salg uden momsregistrering

"Da klageren som udsteder af fakturaen imidlertid ikke rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter, og da klageren ikke kan anses at have bevist sin god tro, er der ikke mulighed for berigtigelse af forholdet."

Konklusionen blev derfor, at klageren hæftede for de 220.000 kr. i salgsmoms.

ToldSkats afgørelse

ToldSkat havde efteropkrævet moms fordelt på to punkter:

• Punkt 1 (315.238 kr.): Vedrørte levering af telesexydelser til private aftagere i Norge og system- og supportydelser til aftagere i Tyskland. ToldSkat mente, at disse ydelser var momspligtige i Danmark i henhold til Momsloven § 15, stk. 1, da klageren var etableret i Danmark. ToldSkat afviste, at undtagelsesbestemmelserne i Momsloven § 18, stk. 1 (herunder teleydelser) eller Momsloven § 17, stk. 1 (underholdning) kunne anvendes.

• Punkt 2 (214.988 kr.): Vedrørte manglende angivelse af moms af telesexydelser til private aftagere i Danmark. Klageren havde kun angivet moms af betalt salg, ikke af ubetalt salg. ToldSkat fastholdt, at klageren var pligtig til at angive den opkrævede moms i henhold til Momsloven § 57, stk. 1, uanset om der var retlig adkomst til opkrævningen. ToldSkat afviste desuden, at fordringerne kunne afskrives som uerholdelige efter Momsloven § 27, stk. 6, da fogedforbuddet alene var fremadrettet og ikke dokumenterede et konstateret tab.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at momsen ikke skulle forhøjes. For så vidt angår salg til Norge, argumenterede klageren for, at leveringsstedet var Norge, da telesexen blev præsteret af norske piger i Norge. Klageren henviste til 6. momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra c, og Momsloven § 17, stk. 1, nr. 1 om underholdning, med henvisning til EF-Domstolens dom C-452/03 RAL (Channel Islands) Ltd. For salg til Tyskland argumenterede klageren for, at ydelserne (software og support) var momsfrie, da de blev leveret til momsregistrerede virksomheder i et andet EU-land og var omfattet af reglerne om reverse charge i Momsloven § 18, stk. 3, jf. Momsloven § 18, stk. 1, nr. 1 og 3.

Vedrørende salg til danske aftagere argumenterede klageren for, at der ikke var grundlag for at opkræve moms, da Sø- og Handelsretten havde fastslået, at klageren ikke havde retligt grundlag for at udsende fakturaerne. Desuden var fordringerne uerholdelige, da de ikke var betalt.

SKAT, Hovedcentrets udtalelse

Hovedcentret indstillede, at afgørelsen blev stadfæstet for leverancer til danske aftagere, men ændret for leverancer til norske og tyske aftagere. Hovedcentret var enig med klageren i, at telesexydelser til Norge var omfattet af begrebet underholdning i Momsloven § 17, stk. 1, nr. 1 og havde leveringssted i Norge. For software og support til Tyskland var Hovedcentret enig i, at leveringsstedet var Tyskland, da ydelserne blev leveret til afgiftspligtige personer i et andet EU-land, jf. EF-Domstolens dom C-41/04 (Levob Verzekeringen BV og OV Bank NV). Hovedcentret fastholdt, at reglerne om uerholdelige fordringer i Momsloven § 27, stk. 6 ikke kunne anvendes for de danske leverancer.