Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klager, der den 4. januar 2008 udstedte en faktura på 1.100.000 kr. inkl. moms (220.000 kr. i moms) til det svenske selskab [virksomhed1] AB for "salg af teknologi m.m.". Klageren var på faktureringstidspunktet ikke momsregistreret og havde ikke anmeldt sin virksomhed til registrering.
Sagens væsentlige punkter:
SKAT traf afgørelse om at forhøje klagerens momstilsvar, da man anså fakturaudstedelsen for at være foretaget uden reelt indhold med det formål at skaffe køber selskabet et uberettiget momsfradrag. Klageren anfægtede dette og mente, at neutralitetsprincippet og udstedelsen af kreditnotaen fritog ham for betalingspligten.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.
Retten lagde vægt på følgende juridiske forhold:
"Da klageren som udsteder af fakturaen imidlertid ikke rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter, og da klageren ikke kan anses at have bevist sin god tro, er der ikke mulighed for berigtigelse af forholdet."
Konklusionen blev derfor, at klageren hæftede for de 220.000 kr. i salgsmoms.

En 55-årig mand er idømt betinget fængsel og en tillægsbøde på 480.000 kroner for systematisk momssvindel med luksusure og smykker.



Sagen omhandlede en klage over ToldSkats efteropkrævning af 530.226 kr. i moms for perioden 21. november 2002 til 30. juni 2003. Klageren, H1 ApS, var en virksomhed stiftet i november 2002, der primært solgte telesexydelser via internettet til private aftagere i Danmark og Norge samt system- og supportydelser til aftagere i Tyskland.
Klagerens aktiviteter med telesex ophørte som følge af et foreløbigt forbud fra Forbrugerombudsmanden i oktober 2003, som blev stadfæstet ved Sø- og Handelsrettens dom af 20. oktober 2004. Dommen fastslog, at H1 ApS havde handlet i strid med god markedsføringsskik ved at udsende fakturaer baseret på vis-nummer-funktionen uden forudgående aftale med telefonabonnenten. Retten fandt, at H1 ApS ikke havde retligt grundlag for at opkræve beløb hos abonnenter, der ikke selv havde brugt eller vedgik at have brugt tjenesterne, og idømte H1 ApS en bøde på 50.000 kr.
Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.
En ny dom fastslår, at skovservicevirksomheder skal pålægge moms på fældning og bortkørsel, selvom ydelserne indgår i en byttehandel om træ til flisproduktion.
ToldSkat havde efteropkrævet moms fordelt på to punkter:
Punkt 1 (315.238 kr.): Vedrørte levering af telesexydelser til private aftagere i Norge og system- og supportydelser til aftagere i Tyskland. ToldSkat mente, at disse ydelser var momspligtige i Danmark i henhold til Momsloven § 15, stk. 1, da klageren var etableret i Danmark. ToldSkat afviste, at undtagelsesbestemmelserne i Momsloven § 18, stk. 1 (herunder teleydelser) eller Momsloven § 17, stk. 1 (underholdning) kunne anvendes.
Punkt 2 (214.988 kr.): Vedrørte manglende angivelse af moms af telesexydelser til private aftagere i Danmark. Klageren havde kun angivet moms af betalt salg, ikke af ubetalt salg. ToldSkat fastholdt, at klageren var pligtig til at angive den opkrævede moms i henhold til Momsloven § 57, stk. 1, uanset om der var retlig adkomst til opkrævningen. ToldSkat afviste desuden, at fordringerne kunne afskrives som uerholdelige efter Momsloven § 27, stk. 6, da fogedforbuddet alene var fremadrettet og ikke dokumenterede et konstateret tab.
Klageren påstod, at momsen ikke skulle forhøjes. For så vidt angår salg til Norge, argumenterede klageren for, at leveringsstedet var Norge, da telesexen blev præsteret af norske piger i Norge. Klageren henviste til 6. momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra c, og Momsloven § 17, stk. 1, nr. 1 om underholdning, med henvisning til EF-Domstolens dom C-452/03 RAL (Channel Islands) Ltd. For salg til Tyskland argumenterede klageren for, at ydelserne (software og support) var momsfrie, da de blev leveret til momsregistrerede virksomheder i et andet EU-land og var omfattet af reglerne om reverse charge i Momsloven § 18, stk. 3, jf. Momsloven § 18, stk. 1, nr. 1 og 3.
Vedrørende salg til danske aftagere argumenterede klageren for, at der ikke var grundlag for at opkræve moms, da Sø- og Handelsretten havde fastslået, at klageren ikke havde retligt grundlag for at udsende fakturaerne. Desuden var fordringerne uerholdelige, da de ikke var betalt.
Hovedcentret indstillede, at afgørelsen blev stadfæstet for leverancer til danske aftagere, men ændret for leverancer til norske og tyske aftagere. Hovedcentret var enig med klageren i, at telesexydelser til Norge var omfattet af begrebet underholdning i Momsloven § 17, stk. 1, nr. 1 og havde leveringssted i Norge. For software og support til Tyskland var Hovedcentret enig i, at leveringsstedet var Tyskland, da ydelserne blev leveret til afgiftspligtige personer i et andet EU-land, jf. EF-Domstolens dom C-41/04 (Levob Verzekeringen BV og OV Bank NV). Hovedcentret fastholdt, at reglerne om uerholdelige fordringer i Momsloven § 27, stk. 6 ikke kunne anvendes for de danske leverancer.

Sagen omhandlede et selskabs ret til momsfradrag for betalinger til underleverandører i 2011. Selskabet drev en entrepri...
Læs mere
Sagen omhandler en virksomhedsindehaver, der drev uregistreret virksomhed med kommunikationsdesign og grafisk design i 2...
Læs mereLovforslag om ændring af skatteregler vedrørende minimumsbeskatning og internationale koncerner